Sted: Statens Museum for Kunst, København
Dato: Mandag den 23. april 2012
Pris: Ukendt

Kulturminister Uffe Elbæk åbner konferencen, og der vil blive lagt op til debat om, hvordan Reach Out med fokus på brugerinddragelse i kulturlivet kan fortsætte.
Hvad er status for REACH OUT - brugerinddragelse og innovation i kulturens verden?
Reach Out er Kulturministeriets program for brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har varetaget programmet for Kulturministeriet siden 2009, hvor der har været afsat midler til at skabe ny udvikling i kulturlivets brugergrupper, tiltrække publikum og skabe innovation i kulturlivet i Danmark. Reach Out har støttet 17 projekter fordelt i hele landet om brugerinddragelse og brugerdrevet innovation i kulturlivet.
Det er nu tid til at gøre status og kigge fremad. Dette sker ved en statuskonference den 23. april 2012 på Statens Museum for Kunst i København.
Programmet for dagen vil blive offentliggjort inden længe, så hold øje med siden her.
Vi kan dog allerede nu løfte sløret for, at der på statuskonferencen vil blive lanceret og præsenteret et inspirationskatalog, som tager udgangspunkt i de 17 Reach Out projekter. Dette inspirationskatalog præsenterer metoder til at skabe brugerinddragelse i kulturlivet.
Til konferencen kommer bl.a. kulturminister Uffe Elbæk og en række af de støttede projekter fra danske kulturinstitutioner.
CKO ser frem til at offentliggøre hele programmet og byde dig velkommen på konferencen.