Fredag den 17. maj 2013

Teaterforestilling: 'The Bollywood Trip'

Sted: Republique, København Ø

Dato: 6. okt til 12. nov (dansk) og 29. nov til 3. dec (engelsk)

Pris: Fra 60 kr til 255 kr

Print

Teaterforestilling: 'The Bollywood Trip'

"Københavns nye teater, Republique, slår nu for alvor hul på det kulturelle jerntæppe ud til vores omverden..." skriver Karen Toftegaard i en pressemeddelelse om forestillingen.



Republique præsenterer storslået kærlighedsdrama med dans og live musik instrueret af Rolf Heim – manden bag den reumertbelønnede musikforestilling Nick Cave Teaterkoncerten.

 

Janus Nabil Bakrawi indtager rollen som den karismatiske Haroon - vor tids største Bollywoodstjerne. Thomas Corneliussen, fra Flyvende Grise, har hovedrollen som den følelseskejtede læge. Dansk-indiske Parminder Singh har skrevet manuskriptet og Stephan Grabowski har komponeret musikken, hvor Waqas Quadri fra Outlandish blandt andre er med på hindi-vokal.

 

 

Teateranmeldelser:

Information den 10. januar 2011:
Janus Nabil Bakrawi med Bollywood-charme
“Musicalen ‘The Bollywood Trip’ på Republique overhaler teaterkoncerterne indenom. Ikke mindst fordi Janus Nabil Bakrawi er så uimodståeligt flirtende som indisk filmstjerne”.  Af Anne Middelboe Christensen

 

Berlingske Tidende den 15. oktober 2011:
Vi er alle sammen tossede
“The Bollywood Trip er en yderst underholdende nyfortolkning af »Gøgereden« flot krydret med Bollywood-dans og musik.”   Af Vibeke Wern


 

 


Arrangør


Republique

 

Fotos øverst: Per Morten Abrahamsen
Mere information på www.republique.dk

 

Kærlighed, dans, musik og drømmen om at være en anden

Vi befinder os på en psykiatrisk afdeling i Danmark. Den karismatiske Haroon, spillet af Janus Nabil Bakrawi, er en kendt Bollywood-stjerne. Det siger han i hvert fald selv. Lægerne på afdelingen mener derimod, at han lider af en vrangforestilling. Heriblandt den kejtede psykiater Jens, der spilles af Thomas Corneliussen fra den Reumertbelønnede Flyvende Grise-trup.

 

Vestens tendens til at kurere ondt i sjælen med piller møder Østens visdom om, at kærlighed er det største. For Haroon tror på den store kærlighed, som vi kender den fra Bollywoodfilmene, og han bliver hurtigt kærlighedsdoktor for hospitalets læger.

 

De karakteristiske Bollywoodfilm er netop baseret på glæden og spændingen ved at udleve sine følelser gennem film – som eskapisme fra hverdagen. Og forestillingen handler meget om at drømme sig væk fra hverdagen og drømme sig til at være en anden, fordi virkeligheden alligevel ikke var, som man havde håbet.

 

Musik og dans med internationale trin og rytmer

Rolf Heim instruerer THE BOLLYWOOD TRIP med sin fænomenale sans for rytme i det fysiske og visuelle udtryk. Han samarbejder med den britisk-indiske koreograf Gauri Sharma Tripathi, der bl.a. har samarbejdet med Akram Khan om det anmelderpriste hybridværk GNOSIS, der sidste år var i Dansehallerne. Komponist Stephan Grabowski skaber lyduniverset af ørehængende hindipop i et set up af livemusik og pre-indspillede tracks, hvorpå blandt andre Waqas Quadri fra Outlandish leverer heftig hindirap. Under Grabowskis ophold i Indien har han tidligere arbejdet sammen med A. Rahman, der stod bag musikken til ”Slumdog Millionaire”. Dansk-indiske Parminder Singh har skrevet manuskriptet, hvor han også bruger sin egen fascination af Bollywood-genren, der har været en væsentlig del af hans kulturelle arv.

 

København – Aalborg – London

Republique har fokus på en international kunstnerisk vekselvirkning og udover en række internationale kunstnere i THE BOLLYWOOD TRIP, så er det også den første forestilling af tre, som Republique producerer i samarbejde med en af Europas væsentligste kulturelle hovedscener, The Southbank Centre i London. Dermed får Københavns nye teater, Republique, nu for alvor slået hul på det kulturelle jerntæppe ud til vores omverden. Og det med et dansk publikum på første parket til THE BOLLYWOOD TRIP i både Aalborg (på Teater Nordkraft) og København.

 


FAKTA: THE BOLLYWOOD TRIP

The Bollywood Trip er en fysisk musikteaterforestilling med danske skuespillere, indiske og engelske dansere samt livemusik af et verdensmusikorkester ledet af Stephan Grabowski.

 

Forestillingen er produceret af Republique i co-produktion med Southbank Centre i London og Teater Nordkraft i Aalborg. THE BOLLYWOOD TRIP er den første produktion af tre, som Republique sender til Southbank Centre, London. Forestillingen er skabt med produktionsstøtte fra Center for Kultur & Udvikling og international turné støtte fra Wilhelm Hansen Fonden.

 

Manuskript: Parminder Singh

Instruktør: Rolf Heim

Koreograf: Gauri Sharma Tripathi

Komponist & Kapelmester: Stephan Grabowski

Scenograf: Sisse Jørgensen

Medvirkende: Janus Nabil Bakrawi, Laura Müller, Ole Westh-Madsen, Thomas Corneliussen, Morten Staugaard

Dansere: Jasel Patel, Subrata Pandit, Sura Shree Bhattacharya, Manuela Benini

Musikere: Stephan Grabowski, Tin Soheili, Manmeet Singh, Jonas Stampe.

Periode: 6.oktober - 12.november 2011 (på dansk) 29. november – 3. december 2011 (på engelsk)

Tid: Tirsdag – fredag kl.20, lørdag kl.15.

Sted: Republique – Store Scene, Østerfælled Torv 37, 2100 KBH Ø

Billeter: Republiques billettlf.: 70 20 10 31, republique.dk

 

Forestillingens musik bliver udgivet på cd (125,- kr.) og Itunes samt 40 andre online musiksteder via RedAntenna.com (60,- kr.). CD’en kan allerede nu købes på både engelsk og dansk i Republiques billetsalg og sælges online fra den 23. september.

 

I august 2010 var forestillingen en del af Republiques teaterlaboratorium Que, det gav blandt andet publikum mulighed for at overvære en reading på forestillingen, samt koncerter med Stephan Grabowskis originalmusik.

 

Turné:

Spilleperiode Teater Nordkraft, Aalborg: 23. september – 1. oktober 2011

Spilleperiode Southbank Centre, Londen: 12. - 18. december 2011

 

 

 

FAKTA: WILHELM HANSEN FONDEN

Wilhelm Hansen Fonden har siden oprettelsen i 1995 markeret sig som et af de store danske fonde, der hvert år støtter teater, musik og dans med million beløb. Wilhelm Hansen Fonden støtter Republiques internationale samarbejde omkring 3 co-produktioner med Southbank Centre, London med 3 mio. kr..

 

Fondens bestyrelse består af: Niels Bjørnskov (formand), Ebbe Mørk, Herbert Pundik, Tine Birger Christensen, Kasper Holten, Bente Lund Poulsen.

 

Website: www.wilhelmhansenfonden.dk

 

 

FAKTA: BOLLYWOOD FILM

Bollywood betegner den del af den indiske filmindustri, der har hjemme i Mumbai. Navnet er en sammentrækning af Bombay (det tidligere navn for Mumbai) og Hollywood, og betyder dermed: Indiens svar på Hollywood. Langt den største del af Bollywood filmene er musicals og indeholder fængende musik i form af sang-dansenumre, der er integreret i filmens handling, der oftest er melodramatiske.

 

FAKTA: INSTRUKTØR ROLF HEIM (f. 1961)

Schweiziskfødte Rolf Heim skaber oftest et ekspressivt, kropsligt udtryk i sine forestillinger. Han fik sit gennembrud på de store scener med den syrede musikfortælling Nick Cave Teaterkoncerten (Aarhus Teater, 2006 og Betty Nansen Teatret/Edison, 2009 og 2010), der fik en Reumert for Årets bedste forestilling. Heim har flere gange taget os med ind under menneskets yderste vanvid senest i King Lear (Bådteatret, 2010). Derudover husker mange ham for iscenesættelserne Hide & Seek (Kanonhallen, 2002) og Frøken Julie (Kaleidoskop, 2004). Nu sker det også i THE BOLLYWOOD TRIP. Siden 2001 er Rolf Heim kunstnerisk leder af Bådteatret sideløbende med, at han arbejder freelance på landets store scener.

 

 

FAKTA: KOREOGRAF GAURI SHARMA TRIPATHI

Gauri er professionel danser og koreograf med speciale i den klassisk indiske dans kathak. Kathak betyder historiefortælling - og historierne vokser også frem fra dansen i THE BOLLYWOOD TRIP. Gauri er tilknyttet det anerkendte kulturcenter Southbank Centre i London og har blandt andet arbejdet tæt sammen med den indiske dansestjerne Akram Khan om den anmelderpriste GNOSIS, der var i Dansehallerne i 2010.  I sit hjemland har hun vundet priser ved adskillige dansefestivaller og hun har været koreograf og performer ved blandt andet Biennalen i München, Musée Guimet i Paris og The Royal Albert Hall i London. Udover at koreografere trinene til THE BOLLYWOOD TRIP samarbejder hun p.t. med beat-boxeren Shlomo på den første kathak og beat-box forestilling med titlen URBAN VANI.

 

 

FAKTA: SKUESPILLER JANUS NABIL BAKRAWI (f. 1974)

Blev kort efter at have afsluttet uddannelsen fra Statens Teaterskole i 1995 udråbt som en af de mest lovende unge danske skuespillere. Vi lærte først skuespilleren med den polsk-palæstinensiske baggrund at kende i teater- og TV-roller som hård 2. generationsindvandrer. Men han fik hurtigt brudt det stereotype billede og begyndte at spille både klassisk og nyere drama på teater, TV og i film. Han spillede rollen som Nazim Talawi i Emmy-vinderen, Ørnen (DR, 2004-6). Janus Nabil blev også nomineret til prisen for Bedste Skuespiller for sin fortolkning af tjeneren Jean i Rolf Heims opsætning af Strindbergs Frøken Julie (Kaleidoskopp, 2004). Derudover har han medvirket som Horatio i Hamlet på Kronborg slot, Jason i Medea (Betty Nansen), i PIS (Det kongelige Teater, 2007) og i 2200 Carmen (Nørrebro Teater, 2009). Og så har han flere gange skrevet med på filmmanuskripter – heriblandt den rammende miljøskildring Pizza King (1998). Han bliver bogaktuel med en selvbiografi fra Rosinante i efteråret og vil også være at se i et nyt tv-program.

 

 

FAKTA: THOMAS CORNELIUSSEN (f. 1972)

Uddannet fra Statens Teaterskole (2001). Modtog Reumerts Talentpris i 2002. I 1999 grundlagde han teaterensemblet Flyvende Grise, der i 2011 modtog en Reumert for Årest Bedste Lille Forestilling Historien om alt, hvor han selv spillede den fysisk-ekvilibristiske hoverolle. Han har blandt andet spillet med i Forbrydelse og Straf (Det Kgl. Teater, 2010). I 2005 fik  han en pris på Taormina Film Festival for sin rolle som Asger i Angels in Fast Motion (Nimbusfilm).

 

 

FAKTA: KOMPONIST STEPHAN GRABOWSKI (f. 1964)

Opvokset i København og Kenya, hvor han begyndte at spille trommer som 10-årig. Trommeslager, komponist, sanger og producerStephan Grabowski har flere gange blandet øst og vest i en velklingende pop-cocktail. På hans femte solo cd Bombay Feber (2009) er kærligheden til citar, hindi pop og Bollywood-toner tydelig. Han taler om Indien som sit andet hjemland og har en musikalsk baggrund med nogle af de tunge drenge inden for dansk pop og rock at trække på. Fra 1988–1992 fungerede Grabowski som fast del af bandet Love Shop, og i 1987–1993 var det Lars H.U.G, der havde glæde af ham som trommeslager. Derudover har han spillet sammen med blandt andre Caroline Henderson, Pernille Rosendal, Tim Christensen og RadioUnderholdnings-Orkesteret samt komponeret musik til både Østre Gasværk og Dr. Dante.

 

 

FAKTA: MANUSKRIPTFORFATTER PARMINDER SINGH (f. 1974)

Uddannet filminstruktør fra Filmskolen (2007). Siden da har han instrueret og skrevet fiktion til film og teater. Hans stykke Et andet sted (Mungo Park, 2010) fortæller historien om tre generationers indvandrere mellem Tyrkiet og Danmark og blev mødt af et begejstret kritikerpanel.  Nu skriver Parminder på et stykke for Det Kongelige Teater og forbereder lanceringen af sin nye Tv-serie i 2012.

 

Presseomtale

 

P1 Kulturnyt – 23. september 2011:
dr.dk/P1/Kulturnyt/Udsendelser/2011/09/23151817.htm
“Indien invaderer Danmark - i hvert fald på teaterscenen. Nordjyderne er de første, der får lov at opleve den spektakulære musical "The Bollywood Trip". 
- Bollywood er ikke så eksotisk som det lyder. Det er musicalgenre som vi kender fra vores egen kultur, fortæller instruktør Rolf Heim til Kulturnyt. 

 

 

Tyskland: Konference om 'Cultural Plurality'

19.–22. maj 2013
“How did Berlin become a Multicultural Example? Berlin as a Case Study for Embracing German Cultural Plurality”

Læs mere


Estland: SIETAR Europa kongres

22.-26. maj 2013
SIETAR - Society for Intercultural Education, Training and Reasearch, Europe's largest association of interculturalists, part of a worldwide SIETAR ne

Læs mere


Norge: Konferencen 'Fra ord til handling'

27.-28. maj 2013
27.-28. maj 2013 arrangerer Norsk Publikumsudvikling sin første årskonference. Det foregår i Bergen.

Læs mere


Kroatien: Conference on Cultural Diversity

3.-4. juni 2013
International conference on Cultural Diversity, Civil Society and International Cultural Cooperation in South-East Europe, to be held on 3-4 June 2013

Læs mere


Belgien: Platform for Intercultural Europe's 5th Annual Forum

10. juni 2013
"Collaborating in the Construction of Intercultural Europe: Education, Culture & Political Campaigning"

Læs mere


Nordisk konference: Kulturpolitik i et forandret kulturlandskab

14.-16. august 2013
Den sjette nordiske konference for kulturpolitisk forskning sætter fokus på kulturel mangfoldighed og en kultursektor i skred – det sker den 14.-1

Læs mere


International konference i København: NCCPR 2013

14.-16. august 2013
“Cultural Policy in a Transformed Cultural Landscape” - the 6th Nordic Conference on Cultural Policy Research

Læs mere


Skotland: Konferencen 'Fortune Favours the Brave'

12. september 2013
Museums Galleries Scotland inviterer til konference om organisatorisk bæredygtighed - ‘Organisational Sustainability’

Læs mere