Når det er unge fra området, der arbejder i teatret, føler folk sig mere velkomne. Det er tanken bag ansættelsen af 15 nye medarbejdere på Taastrup Teater. På sigt skal det være med til at tiltrække nye publikumsgrupper. Allerede nu kommer børn og unge forbi for at få et kig ind i det nye teater.
“Hvad kan jeg hjælpe dig med?,” spørger 17-årige Parnia Peyda og smiler stort til en ældre dame i teaterbaren. 20-årige Mahmoud El-Haij tjekker billetter i døren og viser venligt folk vejen til deres sæder.
Parnia og Mahmoud er to af de i alt 15 unge mennesker fra de nærliggende boligområder, der for nylig er blevet ansat på Taastrup Teater. De byder gæsterne velkommen, betjener dem i baren og viser dem på plads i salen. Samtidig med de praktiske funktioner skal de unge også fungere som kulturambassadører. Formålet på længere sigt er, at de med deres tilstedeværelse, nye ideer og omgangskreds, kan hjælpe til at tiltrække nye publikumsgrupper fra nærområdet.
“Efter at vi unge er blevet ansat, føler folk sig mere velkomne. Før var det bare nogle ældre folk, der bekræftede ens fordomme om, at et teater er tørt. Når folk kender os, der arbejder her, kommer de forbi og kigger ind. Så tror jeg heller ikke, at der er nogen, der laver hærværk,” siger Mahmoud El-Haij, der selv bor i Taastrupgård.
Nødvendigt med arbejdsfællesskab
Projektets oprindelige rødder strækker sig tilbage til kulturambassadør-projektet, som Taastrup Teater påbegyndte i 2005 sammen med Betty Nansen Teatret, Det Kongelige Teater, British Arts Council og en række partner-teatre i England, og som de forskellige teatre siden hen har udviklet i hver sin retning. Projektet involverede ressourcepersoner fra forskellige befolkningsgrupper, herunder ikke mindst de etniske minoriteter, som ‘oversættere’ mellem befolkningsgrupperne og teatret.
Konklusionen var dog, at det ikke var nok bare at indkalde de lokale borgere engang imellem.
“Det er ikke optimalt at mødes rundt om et bord. Vi må have et arbejdsfællesskab. Så kan vi bedre smitte hinanden med input, holdninger og værdier, så forskellighederne kommer i spil på den gode måde,” forklarer teaterchef Mogens Holm. For ham selv var det en overraskende stærk og positiv oplevelse at møde de nye medlemmer af organisationen.
“På trods af deres meget forskellige fremtoning havde de én ting til fælles, nemlig et udtrykkeligt ønske om at lære noget nyt og en stærk vilje til at yde en indsats. Jeg har store forventninger til dem,” siger teaterchefen.
Gik ikke på kompromis
Det var foyerchef Mia Larsen og publikumsudvikler Nanna Rohweder, der opsøgte de nye medarbejdere gennem socialarbejdere i Taastrupgård og studievejledere fra handelsskolen Cph Vest. De gik selv over på skolen og præsenterede sig, hvorefter de interesserede elever kunne stille sig op i en række og fik fem minutter hver til at fortælle, hvorfor de ville have jobbet. Nanna og Mia holdt 60 samtaler, før de valgte de 15 unge ud.
“Vi gik bevidst efter 75 procent unge med interkulturel baggrund, men vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten. Vi har aldrig sagt ‘Hun er ikke så god, men vi tager hende alligevel, fordi hun går med tørklæde’,” fortæller Mia.
Alle de unge har fået otte gange fire timers træning med løn i både det praktiske arbejde med dankortterminal og kasseoptælling, men de har også deltaget i forumteater og været på studietur til det nye skuespilhus for at se, hvordan gulvpersonalet arbejder, og opleve hvordan de kan fuldende den gode oplevelse for publikum. Den ultimative prøve i de unges engagement kom, da de blev spurgt om de ville med ind og se en musical en søndag formiddag – uden at få løn for det. Mia og Nanna var spændte. Det viste sig, at alle 15 mødte op.
Fra A-team til Dreamteam
Ansættelsen af de unge mennesker har været så stor en succes, at de hurtigt gik fra at hedde ‘A-teamet’ til at blive kaldt Dreamteamet.
Da Foyerchefen bliver spurgt, om der har været specielle udfordringer i forbindelse med de unge, kan hun ikke komme i tanke om noget.
“De er alle sammen forskellige og har fået at vide, at de bare skal se ud, som de vil. Man kunne forestille sig, at specielt nogle af de ældre publikummer ville blive utrygge ved unge piger med tørklæde og drenge med store øreringe og omvendt kasket, men det gør de ikke. Både dem, vores sponsorer og byens spidser er kommet over i pausen og har rost dem, fordi de er så søde og dygtige til deres job,” fortæller Mia Larsen. Hun er faktisk også selv blevet positivt overrasket.
“Mit første indtryk var, at nogle af dem var nogen bøller, men der har jeg rykket mig. Jeg kan se, hvordan vi har vundet stort på at give dem en chance og givet dem lov til at være sig selv,” siger Mia.
Hendes telefon ringer midt i interviewet. Det er Hussam fra Dreamteamet. Mia har ringet til ham tidligere for at høre om han vil være arrangementsansvarlig og vært for en gruppe fra teatrets storsponsor, Danske Bank, der kommer for at se forestillingen, skal have lidt at spise og vises rundt på teatret. Det vil han gerne.
Taastrup Teater er et egnsteater, som har over 25 årsværk ansat, og som årligt har over 45.000 gæster. Omsætningen i 2008 var 5,8 millioner kroner. Teatret blev stiftet først i 1970erne på initiativ af en gruppe borgere i området,
Indhold• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt • Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum • Teater | Nye rollemodeller | Opgang2 • Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater • Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater • Kulturstrategi | Kulturhus Århus • Kulturstrategi | Københavns Kommune • Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd • Støtte til vækstlaget | Rise Cph • Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center • Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock • Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah • Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices • Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner • Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork • Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere • Formidling af kunstere | bazART.dk ![]()
|