To kulturordførere og en mangfoldighedsordfører fra Folketinget mente ikke, at det skulle være nødvendigt at lovgive for at få offentlige, danske kulturinstitutioner til at blive mere mangfoldige og inkluderende. Men medlemmer af Statens Kunstråd og et flertal blandt de kulturledere, kulturarbejdere og kunstnere, som deltog i konferencen 'Kunsten at inkludere' var uenige. De mente, at der må indføres styring, ny lovgivning og regulering for at sætte skub i udviklingen.
I salen sidder 200 mennesker med farvede navneskilte på brystet. Nogle er lilla, andre er gule. Hver farve er udtryk for en holdning. På konferencen blev deltagerne nemlig lige fra det øjeblik, de trådte ind af døren til Skuespilhuset, bedt om at "bekende kulør" og tage stilling til, hvilken vej de mener, man skal gå, hvis der skal skabes forandringer i dansk kulturliv i retning af større åbenhed og mere inklusion af landets borgere med interkulturel baggrund.
Sagen blev sat på spidsen: Hvis man mente, at REGULERING – nye lovparagraffer, ministerielle cirkulærer, krav om strategiformulering og kvotemål i resultatkontrakter, kort sagt: tvang – er vejen frem, skulle man vende den gule side af navneskiltet frem. De, som derimod mente, at man skal passe meget på med at presse noget ned over hovedet på folk, og at det er bedre at følge en mere naturlig udvikling ved hjælp af HENSIGTER – hensigtserklæringer, opfordringer, anbefalinger, indstillinger, motivering, holdningsbearbejdning, eksempler på 'best practice', med mere – skulle vælge den lilla side af navneskiltet.
Intentionen med 'farvelegen' var at skabe debat om emnet. I forhold til nordmændene og svenskerne er danskerne generelt meget tilbageholdene med at lave regler og tvang – eksempelvis kan henvises til forskellen i den norske og den danske tilgang til, hvordan man får flere kvinder til at træde ind i børsnoterede selskabers bestyrelser.
Debatten udeblev da heller ikke. På scenen i Skuespilhuset foregik paneldebatter og præsentationer, som forholdt sig til emnet - og i løbet af konferencen blev der lavet fire skiltefarve-optællinger, der fungerede som en slags 'løbende meningsmålinger'.
En tredjedel skiftede mening
Det interessante ved optællingerne var, at de viste, at en tredjedel af deltagerne i løbet af konferencen skiftede mening fra 'hensigt' til 'regulering'.
Da konferencen startede torsdag morgen, valgte 34 procent af konferencens deltagere at signalere med deres gule navneskilt, at de gik ind for indføre regulering.
Ved frokosttid samme dag, valgte 59 procent den gule farve. Da folk forlod konferencens første dag, var antallet lidt over 60 procent. Ved den sidste tælling fredag eftermiddag bar 66 procent af deltagerne et gult navneskilt.
En del insisterede på, at man ikke kunne gøre det ene uden også at gøre det andet, og de havde mange kreative bud på, hvordan man kunne klippe og folde sit navnekort, så den lilla farve kiggede frem som supplement til den gule.
Deltagernes vejledende 'afstemning' på konferencen endte med det resultat, at to tredjedele af forsamlingen støttede et udsagn om, at "ja, det er fint med hensigtserklæringer, men nu må der en eller anden form for regulering til, som kan stimulere til en øget bevidsthed og en mere systematisk tilgang til inklusion af den tiendedel af befolkningen, kunstnere såvel som publikum, som har en interkulturel baggrund."


Konferencen 'Kunsten at inkludere' foregik den 28. og 29. januar 2010 i Skuespilhuset i København.