Ved ferniseringen for bogen 'Kunst og interkultur - inspiration til kunst- og kulturliv' holdt Mogens Holm, som er teaterchef ved Taastrup Teater og som interviewes i bogen, en tale, som samtidig blev hans personlige anmeldelse af bogen.
“Hvad skal vi med en bog? Oven i købet en billedbog!? Er det overhovedet seriøst? I en tid, hvor alle har adgang til internettet på pc og mobiltelefon. Hvor enhver organisation med respekt for sig selv har en hjemmeside, hvadenten det er Dansk Folkeparti, CKI eller Kulturministeriet, ja hvor enhver tematik har sin egen hjemmeside. Hvadenten det er moral, klima eller mangfoldighed, så er der en hjemmeside. I reglen er der to hjemmesider, både én for og én imod.
Så hvad skal vi med en bog?
Mit eget svar er, at vi har brug for noget, i ordets bogstaveligste forstand, håndgribeligt – noget, vi kan tage op og snuse til. Fornemme duften af tryksværte. Noget, vi kan vise frem. Noget, som dokumenterer, at der er sket noget siden sidste gang, vi udgav en bog. At der rent faktisk er foregået en progression.
Vi har brug for en milepæl for at vise og for at bevare håbet. For at tro på, at alt det, vi gør, faktisk flytter noget.
Og det gør den her bog.
Den er velredigeret. Den er fremragende researchet. Og den er ret dækkende for, hvad der foregår ude i virkeligheden.
Den er velskrevet og letlæst.
Men det, der i virkeligheden fanger mit øje, det er alle billederne.
Billederne af forskellige mennesker, som agerer sammen.
Billedet er jo det første, der møder os – og jeg tænker her på det visuelle indtryk, når vi møder den anden, den fremmede.
Hvadenten den fremmede er lys eller mørk, gul eller rød, så er den fremmede anderledes, end det, vi ser i badeværelse-spejlet.
Og det afføder en reaktion hos os,
Det kan godt være, den ikke er markant – måske er den helt umærkelig, en lille bitte censur. Men den er der. Der er et forbehold. En modstand.
Selvfølgelig er der en modstand. Selvfølgelig er der en reaktion. For vi er forskellige.
Vi kan ikke både påstå, sådan som pointen vel er ved en konference som denne, at det er forskellene, der gør, at mangfoldighed er en ressource og ikke et problem – og så samtidig sige, at vi ikke er forskellige. Vi er forskellige, men forskellene er produktive.
Derfor er denne her bog interessant.
Efter billedet, så er det, at lyden kommer. Så hører vi hinanden tale. Så kommer lugtesansen, og vi nærmer os hinanden. Og til sidst følesansen, når vi kommer rigtig tæt på hinanden.
Først derefter træder forstanden ind og begynder at agere.
Så er det vi reflekterer, vi tænker, vi skriver ned.
Vi laver skriftlige rapporter og udgiver bøger.
Men først altså, så er billedet der. Billederne er vigtige.
Derfor er denne bog god. Det er en bog, der viser at verden er ikke monokulturel, selvom nogle påstår det.
Verden er mangekulturel.
At ude på den anden side af glasset her, er der mennesker, som er meget forskellige, men som arbejder sammen, for hinanden og mod hinanden. Som leder hinanden, som servicerer hinanden, som leger med hinanden, lærer af hinanden, omfavner hinanden og går videre hånd i hånd.
Det er de billeder, der er her i bogen.
Og det er sådanne billeder, vi har brug for.
Den dag sådanne billeder bliver til normen og ikke undtagelsen, så er bogen ikke længere nødig. Så er konferencen ikke nødvendig.
Den dag, det er sådanne billeder, vores børn vil blive mødt af på en daglig basis, så er vi lykkedes. Men der er langt igen.
Derfor er min opfordring: Tag denne her bog – og tag den med ud i verden.”
Tale af Mogens Holm, teaterchef ved Taastrup Teater.
Holdt ved bogferniseringen den 28. januar 2010 kl 17:00.

Lydoptagelse af Mogens Holms tale.
Om konferencen 'Kunsten at inkludere', som bogferniseringen var en del af, læs mere her...
