Onsdag den 5. marts 2014

Public service man kan spejle sig i

Skrevet af: Rui Hassenkam Serzedelo, Sasa Mackic og Mik Aidt

17. februar 2011


Emneord:

Print

Om DRs rolle i forhold til nationens sammenhængskraft. Skal der i en public service organisation være en kulturel mangfoldighed og en repræsentativitet, der afspejler befolkningen?, lyder spørgsmålet til repræsentanter for SR, DR og NRK – Skandinaviens tre public service broadcastere. “Ja, det skal der,” svarer de alle tre. Hvor SR og NRK allerede i årevis har arbejdet målrettet med initiativer, der skal skabe forandring i organisation og udsendelser, mener DRs bestyrelsesformand, at det er en udvikling, som skal ske over tid.


 

Skal en strategi om mangfoldighed og repræsentation tænkes ind i DRs programpolitik? Socialdemokraternes medieordfører Yildiz Akdogan stiller spørgsmål til DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen under en paneldebat på konferencen ‘Kunsten at skifte scene’. 

Michael Christiansen fremhæver initiativerne ‘To sprog én udfordring’, ‘Stemmer fra Vollsmose’ og satireprogrammet ‘Perlevenner’ som eksempler på satsningsområder i DR i 2011. Der arbejdes også målrettet i dramaserierne på, at der skal være en repræsentativ afspejlning af befolkningssammensætningen, fortæller han.

Yildiz Akdogan efterlyser en langsigtet målsætning i DR for området. 

 

 

 

DRs bestyrelsesformand Michael Christiansens oplæg til debatten.

 

 

Kort videoklip fra ovenstående panelsession med Michael Christiansen og Erica Hedin, der taler om repræsentation af minoriteter og kulturel mangfoldighed i medarbejderstaben.

  

 

 

“DR må tænke diversitet ind i en helhed og beskytte både helheden og diversiteten. Vi skal afspejle og repræsentere alle dele af det danske samfund, dels på deres egne præmisser og dels indføjet i helhedens præmisser,” siger DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen, da han den 24. januar 2011 er mødt op i Filmhuset for at fortælle om, hvordan han mener DR skal agere i forhold til kulturel mangfoldighed. 

Han indleder sin tale med at understrege, at han ikke har indflydelse på den daglige drift i DR, men et medansvar for den overordnede politik i medieorganisationen, som ofte kaldes “Danmarks største kulturinstitution”, fordi den har over 3.000 medarbejdere og i 2009 modtog over 3.300 millioner kroner i licensmidler.

Filmkonsulent Steen Bille, som er moderator i sessionen om public service og kulturel mangfoldighed, fortæller, at han i 24 år har været ansat i DR, og “når jeg dér mødte nogen med en anden farve end den ‘leverpostejsfarvede’, så var de enten meteorologer eller rengøringspersonale. Det var de to steder, hvor man kunne møde nogen, der ikke var hvide. Hvordan kan det være?”

Michael Christiansen svarer: 

“Ja, det er såmænd nok ikke forkert. Alle de arbejdspladser, jeg har været på, har det været sådan. Det har sådan set ikke været forskelligt fra DR. Problemet er det, at DR er jo også en stor, dansk arbejdsplads, som måske har været mindre opmærksom på, at man som offentlig arbejdsplads må gå foran i denne her proces. Alle de steder, jeg har været, har man ikke været god til det. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvad der foregik på DR før min tid, det er to år siden, men jeg kan godt genkende det – og jeg kan stadigvæk genkende det i svingdørene. Og det er klart, at der må gøres noget særskilt for at bryde nogle af de fordomme, der måtte ligge bag dette. Men hvis du spørger mig, om der skal indføres kvoter, eller om man hellere skal gøre noget aktivt i den forbindelse, så har jeg altid – ligesom med kvindeproblemer [indførelse af kvoter for at øge andelen af kvindelige ansatte eller bestyrelsesmedlemmer, red.] – været modstander af dem, fordi jeg synes, at de bedste resultater altid er blevet opnået ved dialog og mere dialog, pres og mere pres. I virkeligheden kommer meget fra det allerøverste ledelseslag. Jeg tror ikke på, at sådan noget skal komme fra bunden og opefter. Jeg er af den opfattelse, at det skal komme fra toppen. Hvis man har en aktiv og visionær ledelse, som kan indpode – og som også efterlever – nye værdier og holdninger ned igennem organisationen, så kommer det af sig selv.”

 

Sammenhængskraft

Yildiz Akdogan, Socialdemokraternes medieordfører i Folketinget, efterlyser nogle konkrete bud på, hvordan DR kan imødekomme diversiteten. 

Yildiz Akdogan mener, at man som borger fra den ene udkant af samfundet til den anden skal kunne finde noget, som er genkendeligt i DR. Både i programfladen og i personerne. 

“Hvis DR ikke helt vil miste de 10 procent af befolkningen, som har en flerkulturel baggrund, må organisationen påtage sig public service opgaven og forstå, at anerkendelse og mangfoldighed ikke kun handler om nationens sammenhængskraft, men samtidig også er økonomiske faktorer i enhver moderne virksomhed. Der er potentiale for kunder i butikken: lyttere og seere. Det er også vigtigt at tænke i det her ud fra et økonomisk aspekt. For der er god økonomi i mangfoldighed.”

“Hvad betyder mangfoldighed i Danmark anno 2011? Hvorfor er det så vigtigt? Demokratisk deltagelse handler om, at der er en motiverende faktor for den enkelte borger, som gerne vil føle, at han eller hun er en del af samfundet, uanset om man hedder Hans eller Hassan. Den faktor har en indvirkning på integrationen, men især på nationens sammenhængskraft,” erklærer hun. 

“Men der mangler anerkendelse af diversiteten og forståelse for problematikken både i DR og i Folketinget, og i den offentlig debat er der heller ikke nogen, der mener, at der er plads til dette emne. Uden anerkendelse af området, kan der ikke igangsættes en politisk proces. Så længe mangfoldighed er fraværende i debatten, vil man heller ikke kunne komme videre med hverken DRs public service kontrakt eller personalepolitik,” mener Yildiz Akdogan. 

“Debatten er præget af misvisende terminologier, og det skyldes – igen – den manglende anerkendelse i det danske samfund af, at mangfoldighed er et vigtigt område at beskæftige sig med.”

 

 

Eksempler på mangfoldighed i DR

Michael Christiansen svarer, at han gerne vil fastholde sit fokus på de generelle principper for ikke at fortabe sig i enkeltheder og detaljer. Fordi der i detaljerne ofte skjuler sig store røgskyer, som han siger. Men han er generelt enig i Yildiz Akdogans betragtninger og mener, at en af DRs fornemmeste opgaver er at tage højde for og værne om diversiteten. For at konkretisere det, opridser han et nogle eksempler på denne praksis:

• ‘To sprog – én udfordring’ er en stor satsning for DR med en række initiativer, hvor 130 skoler har været tilknyttet et DR-program på flere kanaler og på Facebook omkring spørgsmålet, hvad det betyder at være tosproget. Udgangspunktet er, at store dele af de to-sprogede elever ikke er ordentligt alfabetiseret, når de forlader grundskolen.

• ‘Stemmer fra Vollsmose’, som sigter mod at skabe et “tredje” miljø bestående af både majoritets- og minoritetsdanskere, og hvor man i bestemte programmer mødes omkring det at synge og dermed skabe integration i en kunstnerisk sammenhæng. Det har været en stor succes og i modsætning til andre nicheprogrammer er det blevet set af en million danskere. Anderledes end X-factor, hvor man bare spejler sig i sig selv. 

• ‘Perlevenner’, som er et satireprogram om arabiske teenagedrenge i en verden af dansk kultur, og som også handler om at skabe et nyt miljø.

• Hvad angår DRs dramaserier, har man arbejdet målrettet med mangfoldigheden eksempelvis i ‘Livvagterne’ og ‘Absalons hemmelighed’, således at dramaserierne kunne afspejle befolkningens etniske sammensætning. 

Der afsættes mange midler til alle disse produktioner. I tråd med BBC satses der på, at repræsentativiteten i medierne skal afspejle befolkningssammensætningen. Selvom der arbejdes målrettet på sagen, ved Michael Christiansen dog ikke, hvor langt man er nået med resultaterne. 

Yildiz Akdogans kommentar dertil er, at ‘Perlevenner’ først blev taget op af DR efter successen på YouTube og ikke som et selvstændigt DR initiativ, som man havde valgt at satse på. 

Generelt opfatter hun de eksempler, Michael Christiansen har nævnt, som værende “integrationsprojekter” uden langsigtede mål, og hun tilføjer, at på DRs nyheder er der stadig kun én enkelt oplæser med indvandrerbaggrund. Det gælder generelt for DRs tv-programmer, at man ikke når ud over rampen, når det gælder mangfoldighed, mener hun. 

“DR burde påtage sig et ansvar og skabe en genkendelighedsfaktor. Man skal kunne føle, at Danmarks Radio er også min Danmarks Radio. Men dér er vi ikke,” siger hun.

 

Over tid

Moderator Steen Bille refererer til situationen i de andre nordiske lande, hvor man har erkendt, at der en opgave, der skal løses med hensyn til diversitet – især hvad angår nye publikumsgrupper og medarbejdere.

“Kunne man forestille sig, at man hos DR begyndte bare at overveje tanken om en strategi på området?”, spørger han Michael Christiansen.

“Der er en strategi omkring de her ting,” svarer den 66-årige bestyrelsesformand og fortsætter: “Men der er en forskel mellem de nordiske lande på dette område. I Sverige og Norge har man en langt større tradition end i Danmark for kvoter og håndfaste regler, og det kan både være en fordel og en ulempe. En ulempe er det, hvis det bliver en sovepude, der gør, at man iøvrigt intet foretager sig. Norske virksomheder skal redegøre for antallet af kvinder, der er ansat i hver enkelt afdeling. Der er ingen kvoter – man skal skrive en redegørelse. Det er langt mere effektivt end en kvote. Man hader jo at skulle skrive en redegørelse om, at man har dårlige resultater. Dét er den måde, jeg mener, at man skal gøre de her ting på.”

Michael Christiansen mener overordnet, at debatten er nødvendig, og at Yildiz Akdogans kritik i forhold til DRs forpligtelser er nødvendig. 

“Vi skal have sådan nogle som dig, Yildiz, som hele tiden pirker til den sorte samvittighed,” siger han. “Det værdiskred, som skal ske på dette område, skal jo ske igennem en kontinuerlig påvirkning. Og Yildiz, du har fuldstændig ret i, at Danmarks Radio har en særlig forpligtelse på dette punkt. Jeg kan forsikre dig for, at jeg i hvert tilfælde personligt deler mange af dine holdninger. Men det er der jo andre, der ikke gør. Det ved du lige så godt som jeg. Og så må man flytte sig så godt, som man nu kan på dette område. Min opfattelse er, at idealet ville være – ligesom med kvinder i bestyrelser og top-jobs, hvor man siger, at fordelingen skal være 40/60 – og ikke 50/50, fordi det er noget pjat – på samme måde ville idealet være, at der i danske dramaserier og også i andre udsendelser og i Danmarks Radio som helhed på et eller andet tidspunkt er en repræsentativitet, som nogenlunde er numerisk korrekt og afspejler befolkningen. Men udviklingen bør ske over tid, for indvandringen har jo været eksponentielt stigende i en forholdsvis kort årrække. Vi må se på disse bevægelser i befolkningssammensætningen over tid, før vi begynder at handle ud fra dem. For mig handler det om, at man i den rekrutteringspolitik, man har over de kommende år, har dette her mål for øje – og at man så når frem til en rimelig balance.”

“På programsiden i Sveriges Radio er vi 50/50 mænd og kvinder. Og det er vi, fordi vi har holdt et godt øje til området. Ikke fordi vi har lavet kvoter. På tekniksiden er forholdet 10/90, og dér har vi ikke holdt øje med spørgsmålet,” indskyder Erica Hedin, der har mangfoldighed som ansvarsområde i SRs HR-afdeling. 

 

Det store og de små fællesskaber

Michael Christiansens bud på, hvordan medieverdenen vil tage sig ud i 2021 er, at afhængigt af hvilke politiske strømninger, der kommer til magten, vil udviklingen bringe mere støj, men også en modbølge af mere ro. 

“Den nuværende flodbølge af ‘støj’, ‘reality’ og kvælende amatørisme udløser i disse år stærke modbevægelser af øget professionalisme. Vi går ind i en verden af bestandig voksende iscenesættelse, men det vil også generere en bestandig søgen efter ægthed. Det betyder, at der fremover vil være et øget behov for public service og en større interesse end nogensinde før for at at finde nye veje til hvad public service betyder.”

I fremtiden vil der være mange flere platforme og nicher – og et voksende problem med at finde fælles oplevelser. For Michael Christiansen handler public service om at finde det smalle i det brede, og det brede i det smalle. Om at finde ned og belyse den enkelte celle fra alle sider, forholde sig til den, løfte den op og gøre den til noget, som hele fællesskabet har brug for.

“DRs rolle i fremtiden vil være at samle befolkningen i både store og små fællesskaber, med indhold og oplevelser, og fælles begivenheder, på tværs af geografi, værdier og sociale skel.”

Michael Christiansen mener ikke, at ‘det store fællesskab’ består af summen af de små fællesskaber, men af noget andet, der skal dyrkes, findes og uddybes. Overdreven beskyttelse af de små fællesskaber fører ifølge Michael Christiansen til en slags fodboldsklub-syndrom – alles kamp mod alle. Det er nemt at finde en kanal eller nogen, vi er enige med, og som siger det, vi selv mener. At få bekræftet vores fordomme, holdninger eller lyster. Og det udgør en trussel mod ‘det store fællesskab’.

Men det ændrer ikke ved, at Michael Christiansen er tilhænger af DRs målsætning om at beskytte og værne om de små fællesskaber, som samfundet består af, og at få dem til at glitre. DR har i Christiansens øjne en forpligtelse over for de særligt trængte dele af de små fællesskaber. Ligesom når aviser holder op med at dække kulturstoffet og DR må ind og fylde hullerne, der opstår. De trængte fællesskaber spiller derfor en særlig rolle for DR, mener han.

“Vi må ikke i kampen for det store fællesskab marginalisere de små. Jeg er helt opmærksom på, at der i disse år i Danmark tales mere om det store fællesskab og værdien af de fælles værdier, end om de små fællesskaber. Det skal man være forsigtig med, det kan meget vel udgøre en trussel. Men det modsatte er måske en større trussel endda. Derfor er DRs opgave at oversætte det lille fællesskab til det store fællesskab. Det vigtige er, at vi bringer de små fællesskaber ud i den store mangfoldighed,” forklarer han.

Michael Christiansen mener således ikke, at DRs svar på mangfoldighed skal være 60 forskellige nichekanaler, men blot et mindre antal nichekanaler, som hver især er bærere af fælles holdninger, kombineret med store, fælles kanaler, der prøver at samle op omkring dem.

I paneldebatten undrer Yildiz Akdogan sig over Michael Christiansens sprogbrug og advarer mod hele tiden at tale abstrakt om ‘store og små fællesskaber’ og om, hvorvidt det ene ikke må dominere det andet. Hvorfor ikke bare tale om det, som det handler om – ‘nydanskere’ eller ‘danskere med flerkulturel baggrund’?, spørger hun i sin kommentar til Christiansens indlæg. 

 

 

 

 

Paneldebatten foregik den 24. januar 2011 i Filmhuset i København kl 13.50–14.50. Sessionens titel var ‘Repræsentation og public broadcasting’. Nedenfor ses oplægget til sessionen i konferencenprogrammet - med links til lydoptagelser af oplægsholdernes taler og debatten.


På www.cki.dk/kunstenatskiftescene kan du se flere videoklip fra konferencen. Og nedenfor kan du høre de øvrige paneldeltagernes oplæg og diskussioner, heriblandt Bjørn Skrattegård, som er Head of Diversity i NRK i Norge og Erica Hedin, som er Head of Diversity i SR i Sverige, samt kommunikationskonsulent Knud Lindholm Lau.

 



Public service, cultural diversity and acts of representation

What is the roles and responsibilities of the public broadcasters towards outreach, inclusiveness and strategic promotion of diversity and democracy in the Nordic countries? These questions concern the film and radio repertoire, the choices of audience outreach, as well as recruitment policy and it covers all aspects of diversity; cultural, sexual, age, class, minority interest o.a. Do the public broadcasters reflect the modern Nordic states and the growing diversity of their populations?

• Facilitator: Steen Bille, Film Consultant, Danish Film Institute, Denmark
Michael Christiansen, Board Chairman, Danish Broadcasting Corporation DR, Denmark
Erica Hedin, Head of Diversity, Swedish Broadcasting Corporation SR, Sweden
Bjørn Skrattegård, Head of Diversity, Norwegian Broadcasting Corporation NRK, Norway
Yildiz Akdogan, MP, Media Spokesperson, Socialdemokratiet, Denmark
Knud Lindholm Lau, Communication Consultant, Denmark

Panel debate

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mere fra samme konference

 

Lyt til konferencen ‘Kunsten at skifte scene’

 

Skuespillernes forbundsformand Katja Holm: “Danmark er håbløst bagud”

 

Klaus Bondam: “Dansk teater er for selvoptaget og ekskluderende”

 

François Matarasso: “Mens vi venter på barbarerne”

 

Peter Aalbæk om DR: en ren arisk forsamling

 

Et mærke for mangfoldighed – behind the scenes

 

 

Videointerviews

 

Oona King, Creative Diversity Executive for Channel 4 i Storbritannien
Howard J. Ross, en af USAs førende mangfoldighedskonsulenter
Sharon Jensen, direktør for The Alliance for Inclusion in the Arts i USA
François Matarasso, kulturkonsulent, forsker og forfatter
Niels Righolt, formand for Center for Kunst & Interkultur

 

 

Omtale i medierne

 

Fagtidsskriftet Sceneliv – 1. marts 2011:
Kunstnerisk frihed som undskyldning

 

Kristeligt Dagblad – 26. januar 2011:
Mangfoldigheden breder sig i kulturlivet

 

 

Omtale i udlandet

 

Audience Europe Network – 10. marts 2011:
Celebrating Cultural Identity – Theatre director Doro Siepel’s story of Rotterdam’s Zuidplein Theatre

 

Audience Europe Network – 10. marts 2011:
Extending the Margins Launched in Copenhagen

 

Audience Europe Network – 10. marts 2011:
Collaboration and Networking About Art and Audiences in Norway

 

Audience Europe Network – 10. marts 2011:
Be Passionate – and Listen Hard

 

 


Baggrund og fakta

 

Oplægget til konferencen: program, info om talerne, med mere

 

 

 

 

 

Relaterede artikler på cki.dk

 

Sådan afspejler DR befolkningens kulturelle mangfoldighed
“DR arbejder med at afspejle og repræsentere alle dele af det danske samfund,” fortæller DR Oplysnings direktør Gitte Rabøl i et svar til CKI, som har anmodet om at få en redegørelse fra DRs ledelse om, hvordan den forholder sig til den kulturelle mangfoldighed i Danmarks befolkning.

 

DRs svigt
I England er en producer blevet suspenderet for bevidst at have holdt etniske minoriteter ude af manuskriptet. En af DRs mest populære manuskriptforfattere kritiserer den engelske producer. Men ingen synes at lytte til kritikken af DR for den samme forseelse – og de triste konsekvenser, den har for samfundet. Kommentar af skuespiller Hassan Preisler.

 

DR-kontrakt anklages for at være ekskluderende
“DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af den kristne kulturarv,” står der i den nye public service aftale, som skal være DRs rettesnor i de kommende fire år. Altimens regeringerne i Sverige og Norge arbejder strategisk med at få mere mangfoldighed i de offentlige medier, tager den danske regering det ene skridt efter det anden i den modsatte retning.

 

Debat om DRs mangfoldigheds-ansvar
At Danmarks Radio ikke har gjort som Sveriges Radio i Malmø og givet unge og indvandrere en stemme i medierne er både “vanvittig inkompetent”, “uansvarligt og udemokratisk,” siger SR radiovært Ehsan Noroozi til Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær

 

S-politiker rejser debat om DRs mangfoldigheds-ansvar
Folketingsmedlem Yildiz Akdogan (S) mener, at DR burde påtage sig – eller blive pålagt – et større ansvar for at tænke i etnisk mangfoldighed.

 

Public service uden mangfoldighedsperspektiv
Regeringen og Dansk Folkeparti fravalgte den model for den nye, fjerde landsdækkende FM-radiokanal, som betonede, at den skulle være “balanceret og afspejle mangfoldigheden i det danske samfund”.

 

Direktør forsvarer kvoter
Kresten Schultz-Jørgensen, adm. direktør, Lead Agency: “Erhvervslivet mangler både kvinder, bøsser og indvandrere”.

 



Flere artikler på cki.dk om public service og kulturel mangfoldighed

 

 

 

 


Side: 1 | 2