Fredag den 21. november 2014

Norge: Kultur, inkludering og deltaking

Policy paper af: Kulturdepartementet i Norge

9. december 2011


Print

En 'inklusionmeddelelse' fra Norges Kulturministerium tildeler de offentligt finansierede, norske kulturinstitutioner en hovedrolle i arbejdet med at få det norske kulturliv til at afspejle mangfoldigheden og løfte nye stemmer frem.


 
Nedenfor kan du læse om de nye tiltag, som den norske regering beskriver i sit policypapir. 
 
Den norske kulturminister udsendte den 9. december 2011 en pressemeddelelse, som du kan læse mere om her.
 
 
 
 

Print eller download policypapiret

  
  ‘Kultur, inkludering og deltaking’ [PDF - 4,6 Mb]

 

Højreklik og vælg 'Gem destination som', hvis du vil downloade.
Mac: Hold CTRL-tasten nede og klik.
 
 
 
 
 
 
Uddrag: Oversættelse af de første sider af ‘Kultur, inkludering og deltaking’:
 

1.1 Baggrund

Adgang til kultur og mulighed for at udtrykke sig kreativt er vigtigt i et demokratisk samfund og lægger grundlag for ytringsfrihed og ligeværd. Deltagelse i kulturlivet har positive virkninger både for den enkelte og for samfundet. Kunst og kultur giver oplevelser og mening i hverdagen, og skaber grundlag for udvikling og læring. Ud over arbejdslivet og skolen er kulturlivet blandt de arenaer, som bidrager mest til udvikling af kreative færdigheder og kompetencer.

Det er et overordnet mål for regeringen at udjævne de økonomiske og sociale uligheder og arbejde for et inkluderende samfund, hvor alle kan deltage.

Et stærkt og dynamisk kulturliv, som manifesterer sig i en mangfoldighed af kulturudtryk er en central del af et inkluderende samfund. God kunst og kultur sætter dagsordenen, bidrager til meningsdannelse i samfundet og kan give en stemme til mennesker, som elles ikke bliver hørt. På den måde kan kunsten bidrage til at skabe forandring og inklusion i samfundet.

Deltagelse i kulturaktiviteter er en måde at høre til i samfundet på. I det moderne samfund er personlig og social identitet stærkt knyttet til deltagelse i kulturaktiviteter. Som et resultat af at kulturtilbud og kulturelle aktiviteter er blevet en mere central del af samfundet og at flere deltager, kan konsekvenserne af at stå udenfor opleveses endnu stærkere end tidligere. For mennesker, der er i fare for at falde udenfor på grund av arbejdsløshed, sygdom eller andet, kan deltagelse i kulturlivet bidrage til at man ikke oplever sig totalt ekskluderet og være med til at give mening i hverdagen, bedre selvværd og større livskvalitet. Kunsten og kulturen skal derfor være åben og inkluderende.

I europæisk sammenhæng er der et efter omstændighederne meget højt kulturforbrug i Norge. Vi har en stor og aktiv kultursektor, og målrettede politiske satsinger har, i samspil med den generelle velstandsudvikling, gjort kunst og kultur tilgængeligt for flere. Norge scorer rigtigt højt på alle mål for social kapital i internationale sammenligninger. Et levende og aktivt forenings- og organisationssamfund er blandt de vigtigste kilder til social kapital. Som i andre lande er der dog socioøkonomiske forskelle i graden af forbrug og deltagelse både i det organiserede og det frivillige kulturliv. Det er de, som har høj uddannelse og høj indtægt, som deltager mest. Kulturbrugerundersøgelser fra Statistisk sentralbyrå (SSB) viser, at disse forskelle ikke har ændret sig de sidste tiår, til trods for at der har været gjort en indsats for at skabe udjævning.

Det er med andre ord fortsat mange, som ikke har et forhold til vigtige arenaer for læring, kreativitet, oplevelser, samvær og identitetsskabelse.

Dette er en udfordring. Det er især alvorligt, når børn og unge falder udenfor de fritidstilbud og de fællesskabsarenaer, som kulturlivet tilbyder.

Det offentligt finansierede kulturliv tilhører fællesskabet. Gennem Kulturløftet I og II har regeringen sikret en historisk stigning til kulturområdet på tæt ved fire milliarder norske kroner. Dette økonomiske løft har givet kultursektoren langt bedre rammevilkår og dermed også bedre muligheder for at lægge til rette for inklusion og deltagelse. Derfor er der grund til at spørge, om det økonomiske løft, Kulturløftet har givet, anvendes på en sådan måde, at alle, som ønsker det, får tilgang til kulturoplevelser. Har alle reelt mlighed for at deltage og sætte sit præg på kulturlivet? Har kulturlivet fået nye aktører og brugere? Har vi fået nye stemmer frem i kunsten? Afspejler kultursektoren mangfoldigheden i befolkningen?

Flere stortingsmeldinger de seneste år har fokuseret på kultursektorens samfundsrolle og de opgaver, der knyttes til inklusionen. Dette white paper giver et opdateret overblik over arbejdet med inklusion på kulturfeltet og foreslår strategier og tiltag i det videre arbejde med at sikre den bredest mulige brug af kulturtilbud og deltagelse i kulturlivet.

Budskabet vil være centralt i Kulturministeriets arbejde med det årlige budget, i forvaltningsdialogen med underliggende virksomheder og tilskudsmodtagere, og i udformingen af kulturpolitiske instrumenter.

Meddelelsen skal ses i sammenhæng med regeringens udmeldinger om sociale forskelle i sundhedsvæsenet og uddannelsessektoren, jævnfør St.meld. nr. 20 (2006–2007) Nasjonal strategi for å utjevne sosiale helseforskjeller og St.meld. nr. 16 (2006–2007) …og ingen stod igjen. Tidlig innsats for livslang læring.

Meddelelsen skal også ses i sammenhæng med St.Meld. nr. 30 (2010–2011) Fordelingsmeldingen, som præsenterer regeringens langsigtede strategi for at udjævne økonomiske og sociale forskelle og nedkæmpe fattigdom.

 

 

1.2 Vison og mål for papiret


En inkluderende kultursektor er en sektor, hvor alle har lige muligheder for at deltage og for at udvikle sine kreative ressourcar, uafhængigt af faktorer som socioøkonomisk-, kulturel- eller religiøs baggrund eller funktionsevne.

Inklusion handler om at nedrive barrierer, som hindrer kulturforbrug, og som skaber lige muligheder for alle individer og grupper. Formelle rettigheder og muligheder fører ikke altid til, at folk opsøger kulturtilbud eller oplever at have reel adgang til deltagelse.

Dette policypapir fastsætter som sit udgangspunkt, at kultursektoren i større grad end tidligere skal gå aktivt ud for at inddrage nye deltagere og nå personer og grupper, som i dag står uden for kulturlivet.

Flere skal have reel mulighed for at deltage, at være kreativt skabende og at præge større dele af kunst- og kulturlivet.

Dette gælder både publikum og udøvere.

I dag er mangfoldigheden i Norge mere synlig end før, blandt andet på grund af globalisering og indvandring.

Ved indgangen til 2011 havde 12,2 procent af indbyggerne i Norge indvandrerbaggrund. (imdi.no/no/iFAKTA/Innvandrerbefolkningen - Fakta om indvandrerbefolkningen. Tallet omfatter indvandrere og norskfødte med indvandrerforældre). 

Denne ændring i befokningssammensætningen medfører perspektiver og ressourser, som ligger ud over den kulturelle mangfoldighed, som altid har præget vores land. Som forvaltere af kulturarven, og af kulturen nu og i fremtiden, må kulturfeltet bidrage til, at samfundet kontinuerligt undersøger, udvider og diskuterer hvad det norske er. Dette er en videreførsel af nationens opbygning, og formes af de mennesker, som lever i Norge nu.

Kulturlivet skal opleves som åbent og relevant for alle grupper. Det skal være præget af gensidig respekt og interesse for forskellige menneskelige og kulturelle traditioner. Kulturlivet bør opsøge og indlemme nye stemmer og den mangfoldighed af historier, udrykk og ressourcer, som findes i vores samfund.

Der er i denne sammenhæng grund til at understrege, at kunsten altid skal være uafhængig. Dette er et ufravigeligt krav. Kunsten skal være dynamisk, udfordrende og ubunden, og målet om kvalitet skal lægges til grund.

I norsk kulturpolitik søger vi ikke at udjævne forskelle eller interessemodsætninger. Tværtimod vil mere inklusion skabe større kunstnerisk mangfoldighed. En kultursektor, som spejler samtiden og mangfoldigheden og bruger alle de ressourcer, som er tilgængelige, danner grundlag for et rigere kunst- og kulturliv. Debatten og meningsbrydningerne skal have sin naturlige plads. At være i stand til at leve med forskellene er et kendetegn på mangfoldige samfund. Ligesåvel skal arbejdet med inklusion og mangfoldighed altid være forankret i menneskerettighederne og demokratiske principper.

Samarbejdet mellem ministerierne vil være vigtigt for at nå målet om at flest muligt skal have adgang til et rigt og mangfoldigt kulturtilbud. Kulturformidling og kulturaktiviteter for eksempel i skolen, på arbeidspladser eller i sundheds- og omsorgsinstitutioner kan medvirke til at demokratisere adgangen til kunst- og kulturtilbud og mindske barriererne for at opsøge sådanne tilbud på egen hånd. Samtidig kan kulturen bidrage positivt til at nå mål på andre politikområder, for eksempel inden for sundhed og omsorg, kriminalforsorgen, inklusion i arbejdslivet, oplæring og uddannelse, innovation og forretningsudvikling.

Gennemgangen i kapitel 9 illustrerer nogle af de måder, andre ministerier bruger kunst og kultur til at nå målene på deres områder. Regeringens politik skal udformes sådan, at dette samspil stadig kan finde sted.

 

 

1.2.1 Opsummering af strategier og tiltag


Gennemgangen i denne hvidbog (‘meldinga’) vil vise, at der allerede i dag arbejdes meget og godt med inklusionsspørgsmål i kultursektoren. For at komme videre med dette arbejde, er der stadig behov for en mere systematisk viden om gode metoder og måder at arbejde på.

Det centrale tiltag i policypapiret knytter sig til en styrket ledelsesdialog med offentligt finansierede kulturinstitutioner og aktører. Disse vil være centrale i regeringens vision om at nå enkeltpersoner og grupper, som i dag benytter sig meget lidt af de kulturtilbud, som findes. I tillæg vil regeringen sætte tiltag i gang og videreføre flere mere specifikke tiltag med sigte på at sætte fart i udviklingen.

Arbejdet med inklusion og mangfoldighed i kulturlivet er delt op i fire satsingsområder i policypapiret.

Det skal dog understreges, at der ikke er tætte skotter mellem områderne; de griber ind i hinanden, forudsætter hinanden og bidrager til gensidig udvikling.



Satsingsområde 1: Inklusion og nye stemmer i kultursektoren

Kulturinstitutionerne, det frie kunstfelt og frivillige kunst- og kulturorganisationar har stort potentiale i at tilbyde mødesteder og fællesskabsarenaer, som kan bidrage til inklusion. I kraft af deres roller, deres kerneopgaver og deres kapacitet skal kulturinstitutionerne være centrale drivkræfter inden for deres områder.

Inklusionsarbejde skal være en integreret og synlig del af strategi- og programarbejdet, personalepolitik og publikumsarbejdet i alle kulturvirksomheder, som får statslig støtte.

Institutionerne er nødt til at orientere sig i samtiden og samfundet, kende faktiske og potentielle målgrupper og vurdere, hvordan de kan nå ud til flere.

Ministeriet antager, at disse opgaver i vid udsstrækning skal løses inden for institutionernes ordinære budgetrammer.

Kulturministeriet vil i ledelsesdialogen med tilskudsmodtagere og underliggende virksomheder lægge stor vægt på systematisk opfølgning af institutionernes arbejde med inklusion og mangfoldighed.

Derudover vil regeringen:

– fremme den kunstneriske udvikling og kulturel brobygning gennem støtte til samarbejdsprojekter mellem institutioner og den frivillieg sektor / frie grupper

– etablere en praktikordning i kulturinstitutionerne 

– bidrage til mangfoldighed i statsligt udpegede bestyrelser og udvalg 

– oprette et netværk for personer med minoritetsbaggrunnd i ledende stillinger

– etablere en ordning med elevbesøg i kunst- og kulturinstitutioner

– etablere en indkøbsordning for film i bibliotekerne 

– udvikle programmer for publikumsudvikling i forskellige dele af norsk kulturliv

– øge antallet af skuespillere med indvandrerbaggrund 

– at Statens udstillingsstipendier skal fordeles af regionale kunstnercentre 

– etablere fremmende foranstaltninger for en mere mangfoldig norsk dansekultur

– øge støtte til tegnsprogteater

– øge deltagelse og adgang til visuel kunst gennem tilskudsordninger for kunst det i offentlige rum

– etablere netværk for deltagelse iblandt museerne 



Satsingsområde 2: Sikring af adgang ved at nedbryde fysiske og økonomiske barrierer

Regeringen har en vision om at samfundet skal være universelt udformet inden 2025. At lægge universel udforming til grund for samfundsudviklingen giver bedre og mere ligestillede omgivelser for personer med nedsat funktionsevne. Der skal arbejdes systematisk med universel utforming og tilrettelægning af kulturtilbud for at minimere barrierer for kulturforbrug.

Regeringen vil:

– lægge vægt på universel udforming og tilrettelægning i ledelsesdialogen med institutioner i kulturområdet

– støtte Norsk lyd- og blindeskriftbibliotek (NLB) i publicering af aviser i lydformat

– støtte tegnsprogtolking af teater

– give Norsk Filminstitutt til opgave at udforme en ordning for synstolking af norsk film

– i samråd med SSB vurdere, om funktionsevne kan tages ind som en variabel i kulturbrugersundersøgelser


Statslige tilskud til kulturområdet bidrager til at holde priserne på kulturtilbud nede. Alligevel udgør prisniveauet helt reelle barrierer for en del menneske.
Regeringen vil være med til at sikre adgang til kulturtilbud tfor børn og unge i familier med lav indtægt.

Regeringen vil:

– medvirke til en forsøgsordning for ‘oplevelseskort’ for børn og unge

– etablere et program for kultur under tilskudsordningen Barne- og ungdomstiltak i større bysamfunn (storbyordninga)



Satsingsområde 3: Opsøgende kulturformidling og formidlingsordninger

Gennom justering af de eksisterende formidlingsordninger, og ved at etablere nye formidlingsordninger, vil regeringen sørge for, at kulturtilbudet i højere grad når flere ved at møde publikum uden for institutionerne, som for eksempel i landdistrikter og på arenaer, hvor folk færdes til hverdag. Der skal også arbejdes for at udnytte de muligheder for spredning og formidling af kulturudtryk som digital teknologi giver.

Regeringen vil:

– etablere en ordning for kulturformidling på arbejdspladsen: Den kulturelle madpakke 

– igangsætte en forsøgsordning med kulturskoletilbud for børn 

– styrke tilskudsordningerne for arrangører og musikere for at få mere musik ud på flere arenaer

– stille krav til at virksomheder og institutioner på kulturområdet benytter nye digitale værktøjer i arbeidet med at nå flere

– understrege over for kommunerne, at der skal tages hensyn til elever og studerende med nedsat funktionsevne / særlige behov i udformingen af tilbudet i Den kulturelle skolerygsæk 



Satsingsområde 4: Inklusion gennom samarbejde med og deltagelse i den frivillige kultursektor

Regeringen støtter aktivt op om den frivillige sektor og udviklingen af et levende civilsamfund gennem et tæt samarbejde med frivillige organisationer, og ved at støtte og fremme det frivillige engagement.

Regeringen lægger vægt på at styrke rammebetingelserne for den frivillige sektor, sådan at det kan komme hele den frivillige sektor til gode. En række foranstaltninger, som er vigtige for den frivillige kultursektor, er allerede sat i værk og vil blive fulgt op på løbende fremover. Det vil blive fremmet for at øge samarbejder og kulturel brobygning mellem professionelle kunst- og kulturinstitutioner og den frivillige sektor. I tillæg skal der rettes øget opmærksomhed mod deltagelse og repræsentasjon fra grupper som falder uden for det traditionelle organisationssamfund, og mod betydningen af at skabe mødepladser og brobyggere for inklusion og integration i den frivillige kultursektor.

Regeringen vil:

– støtte samarbejde mellem biblioteker og den frivillige sektor for at inkludere grupper som i mindre grad deltager i kultur- og organisationslivet

– støtte op under initiativer som bidrager til at fremme kontakt, samarbejde og erfaringsudveksling mellem de traditionelle kunst- og kulturorganisationer og forskellige typer etniske og flerkulturelle organisationar

– udvikle et pilotprojekt i samarbejde med den frivillige sektor, hvis målsætning er at finde frem til egne tiltag for at øge antallet af personer med etnisk minoritetsbaggrund i bestyrelser og ledende stillinger i frivillige kunst- og kulturorganisationer

– øge opmærksomheden på samarbejde mellem knudepunktinstitutioner og den frivillige sektor for at fremme mangfoldighed, inklusion og deltagelse 

– bidrage til øget opmærksomhed på hvad der fungerer og kortlægge, hvad der kan bygges videre på af gode erfaringer i dele af den frivillige kultursektor, for eksempel i musikorganisationerne 

– videreudvikle frivilligcentralerne som mødeplads og arena for samarbejder lokalt mellem enkeltpersoner, foreninger/lag og det offentlige

 

1.3 Afgrænsinger

Dette policypapir afgrænser sig til kultursektoren forstået som professionelle kulturinstitutioner med offentlig støtte, fri kunstnerisk virksomhed uden for institutionerne og den frivillige kultursektor. Mediefeltet bliver behandlet i nogen grad. Feltet er særligt relevant fordi den teknologiske udvikling bidrager med værktøjer, som er centrale i arbejdet med at nå nye grupper.

Når det gælder den frivillige sektor omhandler policypapiret først og fremmest de frivillige kunst- og kulturorganisationer, og ikke idræt eller kulturaktivitet i religiøse organisationer. I den frivillige kultursektor finder vi for eksempel kor og korps, venneforeninger, historieforeninger, kunstforeninger, grupper inden for musik og scenekunst, festivaler og spil.

Inklusion i kultursektoren er tæt knyttet til både uddannelse og rekruttering, og policypapiret vil i nogen grad komme ind på disse temaer. Dette skal dog ikke opfattes som en uddannelses-policypapir eller en udmelding om kunstnerpolitikken.

 

1.4 Nøglebegreber


1.4.1 Inklusion

Inkludering går ut på å fjerne barrierar for deltaking, anerkjenne ulike stemmer og å skape like moglegheiter for alle individ og grupper på alle samfunnsområde.

Inkluderingspolitikken, slik han har vorte definert av regjeringa dei siste åra, handlar om at alle som bur i Noreg skal ha like moglegheiter og plikter til å bidra og til å delta i fellesskapen, og korleis samfunnet lyt organiserast for å oppnå dette.

Inkluderingsomgrepet blir også nytta om ulike grupper som på grunn av sin bakgrunn, seksuelle orientering, funksjonshemming, kjønn, alder eller andre eigenskapar i ulike samanhengar kan oppleve å bli marginaliserte og falle utanfor. (NOU 2011: 14)

I denne meldinga er begge tydingane relevante.

Kultursektoren skal i større grad arbeide for å nå personar og grupper som i dag står utanfor kulturlivet. Deltaking i kultursektorens fellesarenaer kan vidare leggje grunnlaget for identitetsskaping, tilhøyrsle og deltaking i samfunnet.


1.4.2 Kunst og kultur

I denne meldinga nyttast kunstomgrepet om skapande, utøvande, tolkande eller anna estetisk verksemd, til dømes innan dans og annan scenekunst, musikk, litteratur og visuell kunst. Kunstnarleg verksemd nyttast når det i meldinga er snakk om kulturlivet/kultursektoren. Institusjonar blir ikkje delte opp i kunst- og kulturinstitusjonar; alle institusjonar som ligg innanfor Kulturdepartementets ansvarsområde blir i denne samanhengen rekna som kulturinstitusjonar.

Kulturomgrepet blir nytta på to måtar i meldinga.

Kulturomgrepet blir for det første nytta om dei ulike aktivitetane innanfor kulturlivet, forstått som ein eigen sektor og eige politikkområde. Kva som blir definert innanfor og utanfor denne sektoren er historisk og politisk avhengig, jf. gjennomgang i kapittel 2.

Kulturomgrepet blir også nytta som omgrep på ein kompleks heilskap av kunnskapar, trudomsformer, kunst, moral, jus, skikkar, vanar og dugleikar eit menneske tileignar seg som medlem av eit samfunn.3 (Edward Taylor i Eriksen (2011)) Individ blir knytt til små og store meiningsfellesskap som blir etablerte og endra gjennom handling og samhandling. Kulturen blir i høg grad overført frå generasjon til generasjon, samstundes som han forandrar seg. I dag endrar kulturen seg raskt, mellom anna som følgje av globalisering.

Forståing av kulturomgrepet i denne tydinga har også innverknad på kulturpolitisk tenking.

Gjennom historia har skiftande måtar å forstå kultur på vore med å leggje premissar for kulturpolitikken.

Kulturpolitikken i Noreg har vore nært knytt til nasjonsbygging og ein likskapsorientert velferdspolitikk. Ei grunnleggjande legitimering av kulturpolitikken har vore å dyrke fram ein særeigen nasjonal identitet forankra i ein einskapleg felles nasjonalkultur. I dag blir ideen om eit samfunn med éin felles kulturell identitet og tradisjon utfordra frå fleire hald; mangfald som følgje av migrasjon, global utveksling av varer, informasjon og tenester, individualisering, framvokster av nye subkulturar og auka valfridom.


1.4.3 Kulturelt mangfald

Kulturelt mangfald er eit sentralt omgrep i kulturpolitikken.

Omgrepet er vidt og blir brukt i mange tydingar. Offentleg støtte til kultursektoren blir til dømes sett på som ein føresetnad for mangfald fordi det legg til rette for demokratisk fordeling

 

 
 
 
 

 

Boks 1.1 Kulturforbrug


• Kulturforbruget er øget de sidste tiår.

• Brugen af de fleste kulturtilbud stiger med indkomst og uddannelsesniveau. Dette gælder også for deltagelse i frivillige aktiviteter.

• Mennesker med indvandrerbaggrund frå Asien, Afrika, Latinamerika og Europa uden for EU deltager mindre både i kulturlivet og i organiseret frivillig virksomhed end andre.

• Børn med indvandrerbaggrund deltager mindre i organiserede aktiviteter end andre børn.

• Mange personer med nedsat funktionsevne oplever at støde på forhindringer i forbindelse med deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter.

• Forskellene i kulturaktivitetsmønsteret mellem de forskellige sociale grupper har ikke ændret sig væsentligt de sidste tiår.

 

 

 
 
 
 
Meld. St. 10
Melding til Stortinget: Kultur, inkludering og deltaking
Tilråding frå Kulturdepartementet 9. desember 2011, godkjend i statsråd same dagen. (Regjeringa Stoltenberg II)
www.regjeringen.no
 
 
 

 


Side: 1 | 2