Torsdag den 18. december 2014

Det Nationale Kompetenceregnskab: Danskerne mangler interkulturel kompetence





Rapport af: Undervisningsministeriet

December 2005

Land: Danmark


Print

Danskerne er dårlige til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer. Det fremgår af Det Nationale Kompetenceregnskab - en undersøgelse, som i 2001-2005 kortlagde 10 forskellige nøglekompetencer i den danske befolkning.


‘Det Nationale Kompetenceregnskab’ blev udgivet af Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse, i december 2005.

 

Undersøgelsen konkluderede, at danskerne mangler interkulturel kompetence: 66 procent af de adspurgte besad kun en lav grad af interkulturel kompetence, 29 procent besad kompetencen i middel grad, mens kun fem procent besad en høj grad af interkulturel kompetence.

 

‘Det Nationale Kompetenceregnskab’ var et udviklingsprojekt, som skulle vise nye veje til at kortlægge menneskelige ressourcer. I projektet og publikationerne kortlagdes en række nøglekompetencer, som har betydning for Danmarks fremtidige vækst og velfærd: hvor gode er danskerne til at lære, udøve selvledelse, hvor demokratisk indstillet er de, hvor kreative og innovative, hvordan begår de sig interkulturelt, og så videre.

 

I projektets publikationer præsenteredes tre temaanalyser, som belyste kompetencepolitiske problemstillinger, og publikationerne rummede således en tilstandsrapport, som udpegede Danmarks kompetencestrategiske udfordringer. Danmark er foreløbig det eneste land i verden, som med forlæg i et OECD-arbejde har udarbejdet et sådan kompetenceregnskab.

 

‘Det Nationale Kompetenceregnskab’ etablerede en projektenhed i 2001 og samarbejdede med en lang række forskere fra forskellige forskningsmiljøer og -grene – de udenlandske forskere, der i regi af det OECD-forankrede projekt ‘Definition and Selection of Competencies’ (DeSeCo) fra 1998 til 2003 havde leveret bidrag til forståelse af kompetencebegrebet, nøglekompetencebegrebet og perspektiverne i at gennemføre målinger og kortlægninger af befolkningens nøglekompetencer.

 

Publikationen ‘Det Nationale Kompetenceregnskab’, som der linkes til her, er en forkortet udgave af ‘Det Nationale Kompetenceregnskab – hovedrapport’. 

 


På mange måder hænger kompetencerne sammen. Imidlertid forekommer sammenhængen mellem interkulturel kompetence og social kompetence og kommunikationskompetence at være særlig stærk, bemærker Paul Hegedahl.  

 

 

Relateret læsning:

 

Paul Hegedahl på dknyt.dk den 12. august 2010:
Interkulturel intelligens og kompetence er en mangelvare
“Danskerne er gode til selvledelse - men ganske ringe, når det gælder den interkulturelle samt den demokratiske kompetence”

  

Paul Hegedahl i Information den 8. september 2010:
Vi har brug for mere ytringspli og interkulturel kompetence
(Forkortet version af samme artikel som publiceret på dknyt.dk den 12. august 2010)
“Danskerne mangler i overraskende grad evnen til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer. Ligeledes fremsættes markante udtalelser om andre kulturer, idet mange mener, de nærmest har en ytringspligt. Ytringspli ville være mere påkrævet...”

 

Undervisningsministeriet - 2003:
Interkulturel Kompetence
Kommentarer til resultaterne af målingen af interkulturel kompetence, som indgår i publikationen ‘Nøglekompetencer - forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab’ som kapitel 9 af i alt 13 kapitler. Af professor Hans Gullestrup, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

 

 

Højt hævet over andre

“Det giver næsten sig selv, at en grundlæggende verdensopfattelse, som medfører en oplevelse af egen værd højt hævet over andre befolkningsgrupper, og egen kultur som noget af det ypperste, nogensinde frembragt, rummer ikke megen plads til accept og vilje til at lære andres ‘måde at være på’. Et indhold af en sådan karakter må derfor næsten nødvendigvis føre til en meget lav interkulturel kompetence hos den pågældende befolkningsgruppe, og dermed evne til at indgå i interkulturelle sammenhænge. Visse befolkningsgrupper tilhørende store sproggrupper, eks. fransk og engelsk/amerikansk forventer således, at alle kan kommunikere med dem på deres modersmål, på samme måde som de forventer at disse andre i enhver sammenhæng ‘opfører sig som dem selv’, såfremt ‘de da er værd af regne med’.”

Professor Hans Gullestrup, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

 

 


Side: 1 | 2 | 3