Torsdag den 17. maj 2012

Canada: Rådgivningskatalog for kunstnere

Skrevet af: Mik Aidt

6. april 2010


Emneord:

Print

21 agenturer og organisationer er gået sammen med Kunstrådet i Canada om at lancere et rådgivningskatalog for interkulturelle kunstnere i Canada: 'The Directory of Organizations Providing Support Services to Culturally Diverse Artists in Quebec'


Kunstnere i Canada har fået nyt rådgivningskatalog, som kan hjælpe dem med at udvikle deres karriere og få mere held med at få deres kunst rundt i landet. Kataloget er produceret af Kunstrådet i Canada (The Canada Council for the Arts) i samarbejde med organisationen Diversité Artistique Montréal (DAM).

På katalogets 48 sider kan man læse om coaching og mentorordning, faglig udvikling og uddannelse, distribution af informationer, kunstnerkataloger, finansiering, netværkssamarbejder, forskning, med mere.

Kataloget indeholder en detaljeret beskrivelse af de tjenester, som er til rådighed i provinsen i Canada og som tilbydes af 21 forskellige kunst-agenturer.

Diversité Artistique Montréal blev stiftet i december 2006 med det formål at fremme kulturel og kunstnerisk mangfoldighed i Montréals kunst- og kulturliv. DAM tilbyder professionelle kunstnere fra Montreals kulturelt mangfoldige samfund en række tjenester, såsom karriereudvikling, uddannelse, netværksaktiviteter og promovering i specifikke kunstneriske miljøer.

Læs mere:
www.diversiteartistique.org

Hent kataloget:
Organizations-directory-march2010.pdf




I Danmark findes en pendant til det canadiske initiativ og Diversité Artistique Montréals arbejde, nemlig kunstnerkataloget og kunstnernetværket, som hedder bazart.dk. Det er et netværk af cirka 250 danske eller i Danmark bosiddende kunstnere med interkulturel baggrund.



 

Kontakter i Quebec


Grace Thrasher
Communications Manager
Tlf 1-800-263-5588 eller 613-566-4414, ext. 5145

Carole Breton
Kommunikationsmedarbejder
Tlf: 1-800-263-5588 eller 613-566-4414, ext. 4523

Diversité Artistique Montréal (DAM)
Marie-Ève Lord
Tlf: 514-280-3581
info@diversiteartistique.org