Fredag den 21. november 2014

DRs svigt

Skrevet af: Hassan Preisler

22. marts 2011


Emneord:

Print

I England er en producer blevet suspenderet for bevidst at have holdt etniske minoriteter ude af manuskriptet. En af DRs mest populære manuskriptforfattere kritiserer den engelske producer. Men ingen synes at lytte til kritikken af DR for den samme forseelse – og de triste konsekvenser, den har for samfundet.


Kommentar

 

“Det virker specielt, at man skildrer et samfund, uden at man ser en person med en anden etnisk oprindelse,” udtaler hovedforfatteren af blandt andet DRs ‘Borgen’ i forbindelse med suspenderingen af produceren af den populære engelske tv-serie ‘Barnaby’, der har bekræftet, at han bevidst har holdt englændere med interkulturel baggrund ude af serien.
 
Det kan undre, at en af DRs hovedforfattere forholder sig kritisk til den engelske producer, når nu DR er kendt for at være uinteresserede – eller i bedste fald meget tunge at danse med – i forhold til at leve op til medieorganisationens egen public service-forpligtelse om at afspejle og repræsentere det danske samfunds kulturelle mangfoldighed i sine produkter. 
 
I Danmark er op mod 10 procent af befolkningen farvet, i storbyerne ligger tallet mellem 20 og 25 procent, og 33 procent af de københavnske skoleelever er farvede. Det ser man ikke, når man klikker sig frem til en af DRs søndagsserier eller øvrige kulturprodukter. 
 
Afstår roller i DRs serier
Gennem mange år og fra mange kanter er DRs skildringer af danskere med interkulturel baggrund blevet påtalt for at være mangelfuld og unuanceret, og det har været tæt ved umuligt at vinde forståelse eller interesse hos DR for påtalen. 
 
Det har medført, at danske skuespillere med interkulturel baggrund har følt sig tvunget til enten at afstå fra at påtage sig roller i DRs serier – eller at de påtager sig rollerne for derefter stædigt at forsøge at tilføje deres karakterer nuancer og dybde, ofte med et besværet og omkostningsfuldt samarbejde som resultat.
 
Konsekvensen for den del af den danske befolkning, der enten ikke ser sig selv repræsenteret i vores statlige tv-kanals produkter eller ser sig skildret uden dimensioner og almenmenneskelighed, er svær at måle, men hvis man tager forskere fra USA, England og Frankrig alvorlig, så skaber det ikke alene en følelse af ikke at blive set, accepteret og høre til, men også en reduceret selvoplevelse. 
 
Spændinger 
Den engelske forfatter Alain de Botton skriver i sin bog ‘Status Angst’, at ethvert liv kan siges at være defineret af to store kærlighedshistorier. Den første – historien om vores søgen efter intim kærlighed – er velkendt og skildret ofte. Den anden – historien om vores søgen efter kærlighed fra Verden – er en mere skamfuld fortælling. Men denne anden kærlighed er ikke mindre intens end den første, den er ikke mindre kompliceret, vigtig eller universel, og dens nedture er ikke mindre smertefulde. Der er ulykkelig kærlighed i denne kærlighedshistorie også.
 
Ud over dette skaber manglende repræsentation et billede af samfundet, som er uaktuelt og fortidigt. Og produktionsmiljøerne går glip af et særligt kunstnerisk potentiale. For lige præcis den spænding, der skabes, når mennesker med forskellige erfaringsgrundlag og oplevelser af det samfund, de lever i, mødes, er med til at frembringe den bedste kunst. 
 
Det argument møder man, når man taler med skaberne af mange af de mest succesfulde amerikanske, engelske og franske kulturprodukter, som findes i tiden. Tv-serierne ‘The Wire’, ‘24 timer’ og ‘American Angels’ – ligesom mange film af Spike Lee, Mike Leigh, Ken Loach, Mikael Haneke og mange andre – ville ikke have haft den effekt og gennemslagskraft, som de har haft, hvis ikke de havde inkluderet og direkte eller indirekte skildret nuancerne i deres omgivelser og kredset om netop disse spændinger.
 
Kunsten er et protestråb
Mathew Arnold er professor ved Oxford i England, og han er digter. Han siger, at ethvert stykke god kunst er præget af “ønsket om at rette menneskets fejl, lette menneskets forvirring og mindske menneskets smerte”, og at alle gode kunstnere ønsker at “efterlade verden bedre og gladere, end de fandt den.” 
 
Dermed kan kunsten være et protestråb mod tingenes tilstand. Den kan styrke beskuerens indsigt, lære beskueren at se skønhed, hjælpe til at forstå smerte eller genoplive personens følsomhed, den kan pleje vedkommendes evne til empati, genoprette et moralsk perspektiv, og den kan skabe mere intelligente og retfærdige opfattelser af verden.
 
Et stort skilt på maven
I den engelsk-jamaicanske forfatter Zadie Smiths bog ‘Hvide Tænder’ møder vi Samad. Han er en midaldrende mand fra Bangladesh, ansat som tjener på en indisk restaurant i London. Han behandles dårligt af sin arbejdsgiver, har lange arbejdstider og får en meget lav løn, og kunderne belønner ham for hans slid med, hvad der svarer til et par kroner i drikkepenge per bord. 
 
Samad drømmer om at genvinde sin stolthed og gøre andre opmærksom på de rigdommme, der ligger begravet i ham, som ingen nogensinde ser bare skyggen af. Han drømmer om at tage et stort skilt på maven, hvorpå der står: “Jeg er ikke bare tjener. Jeg har studeret, jeg er forsker, har været soldat. Min kone hedder Alsana, vi bor i Østlondon, men vi kunne godt tænke os at flytte nordpå. Jeg er muslim, men Allah har forladt mig, eller jeg har forladt Allah – Jeg er ikke sikker. Jeg har en ven, der hedder Archie – og flere andre venner. Jeg er 49 år gammel, men kvinderne vender sig stadig om efter mig på gaden. Nogle gange...”
 
Han får selvfølgelig ikke sådan et skilt. Det gør ingen af os i det virkelige liv. Men Samad får det næstbedste. Han får en forfatter, der forsyner ham med en stemme.
 
Den bedste kunst udvider og forlænger vores sympatier og kommer dermed til at holde skilte op for os, hvorpå der står: “Jeg er ikke bare tjener!” eller “Jeg er ikke bare voldsmand, tyv, en uuddannet mand, et underligt barn, morder, fange, en fiasko i skolen, eller en genert person, der ikke noget at sige,” eller “Jeg er ikke bare fremmed, indvandrer, flygtning, dansker med minoritetsbaggrund, ung med anden etnisk baggrund end dansk,” og så videre.
 
 
Hassan Preisler er bestyrelsesmedlem i Center for Kunst & Interkultur og skuespiller. Han kan indtil den 2. april ses optræde i forestillingen ‘Verdensrum’, som fotoet af Hassan Preisler øverst på denne side er fra.
 
 
 

Mere information


BT – den 17. marts 2011:
Adam Price forstår ikke Barnaby-producer
“I denne uge blev den engelske producer bag den populære krimiserie 'Barnaby' suspenderet. Han har indrømmet, at han bevidst har holdt etniske minoriteter ude af manuskriptet, da han ikke mener, de er en del af det samfund, han skildrer i serien.” Af Esben Skrumsager.

 

The Guardian – den 15. marts 2011:
Incest, blackmail, murder – but no minorities in Midsomer, please, we're English!
“Midsomer Murders producer Brian True-May's comments about the whiteness of the show's village are insulting to all viewers.” By Hannah Pool.

 

Google News – løbende opdateret:
Søg: ‘Brian True-May’ + ‘suspended’
Links til mere end 1.000 nyhedshistorier om sagen.

 

 


 


Fakta om DR

DR har 3.155 medarbejdere og modtog 3.392 millioner kroner i licensmidler i 2009, samt yderligere 368 millioner kroner i andre tilskud og bevillinger.


 

 

 

 

 

 

Public service og mangfoldigheden


Tema om hvordan statsfinansierede medieinstitutioner arbejder med mangfoldighed i vores nabolande. 

HOLLAND
• NTR: Derfor behøver en public service broadcaster mangfoldigheden
Interview med Frans Jennekens, som er Head of Diversity på den hollandske public service broadcaster NTR: “Grib mangfoldigheden eller drej nøglen om - Diversify or die!”

BELGIEN
• VTR: En offentlig broadcaster skal afspejle befolkningen
Den statsfinansierede flamsk-belgiske radio- og tv broadcaster VTR igangsætter en særlig indsats for at få mere mangfoldighed på tv-skærmen. 

• Prime-time tv-show om kulturel mangfoldighed
‘Tag tilbage til dit land!’ var titlen på et tv-show, der den 17. november 2010 blev sendt i bedste sendetid på Belgiens største fransktalende tv-kanal – dedikeret til den kulturelle mangfoldighed. 

SVERIGE
• Sveriges Radio: Strategisk mangfoldighed
Interview med Erica Hedin, som de sidste to år har haft mangfoldighed i Sveriges Radio som sit særlige ansvarsområde.

ENGLAND
• BBCs mangfoldighedspolitik
BBC er forpligtet til at afspejle mangfoldigheden i det britiske publikum i sin arbejdsstyrke såvel som i sin produktion og output på tv, i radio og online. 

EUROPA
• EBU: Mangfoldighed er et af vores ansvarsområder
Interview med Jean-Paul Philippot, som er præsident for EBU – den europæiske sammenslutning af public service radio- og tv-broadcastere – om EBUs interne proces med udviklingen af en mangfoldighedsstrategi. 

DANMARK

Peter Aalbæk om DR: “en ren arisk forsamling”
I England er en producer blevet suspenderet for bevidst at have holdt etniske minoriteter ude af manuskriptet. "Hvis man ser ud over samtlige ansatte i Danmarks Radio, så ligner det jo kraft'edme DNSAPs nationalkongres i 1931,” sagde filmkøbmanden Peter Aalbæk på konferencen 'Kunsten at skifte scene' i januar 2011.

 

Sådan afspejler DR befolkningens kulturelle mangfoldighed
“DR arbejder med at afspejle og repræsentere alle dele af det danske samfund,” fortæller DR Oplysnings direktør i et svar til CKI, som har anmodet om at få en redegørelse fra DRs ledelse om, hvordan den forholder sig til den kulturelle mangfoldighed i Danmarks befolkning. Af Gitte Rabøl, DR Oplysnings direktør.

 

DR-kontrakt anklages for at være ekskluderende
“DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af den kristne kulturarv,” står der i den nye public service aftale, som skal være DRs rettesnor i de kommende fire år. Altimens regeringerne i Sverige og Norge arbejder strategisk med at få mere mangfoldighed i de offentlige medier, tager den danske regering det ene skridt efter det anden i den modsatte retning.

 

Debat om DRs mangfoldigheds-ansvar
At Danmarks Radio ikke har gjort som Sveriges Radio i Malmø og givet unge og indvandrere en stemme i medierne er både “vanvittig inkompetent”, “uansvarligt og udemokratisk,” siger SR radiovært Ehsan Noroozi til Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær

 

S-politiker rejser debat om DRs mangfoldigheds-ansvar
Folketingsmedlem Yildiz Akdogan (S) mener, at DR burde påtage sig – eller blive pålagt – et større ansvar for at tænke i etnisk mangfoldighed.

 

Public service uden mangfoldighedsperspektiv
Regeringen og Dansk Folkeparti fravalgte den model for den nye, fjerde landsdækkende FM-radiokanal, som betonede, at den skulle være “balanceret og afspejle mangfoldigheden i det danske samfund”.

 




MERE OM PUBLIC SERVICE
• Flere artikler om public service og mangfoldighedsstrategier på cki.dk