“Produktiviteten fremmes, og arbejdsglæden øges,” siger lektor Jakob Lauring, efter at han sammen med professor Jan Selmer har undersøgt, hvad der sker med forskningens kvalitet i multikulturelle forskningsmiljøer i Danmark.
En forskergruppe, som er åben over for mangfoldighed, er bedre til at udnytte denne mangfoldighed, forklarer lektor i tværkulturel ledelse Jakob Lauring til Weekendavisens journalist Regner Hansen:
“Gruppens viden udvides, og kapaciteten til at håndtere opgaver øges. En forskergruppe, som er åben over for mangfoldighed, optræder også mangfoldigt. Det er lettere for nye forskere at blive optaget og indgå på lige fod.”
Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra godt 500 naturvidenskabelige forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, hvor der blev foretaget en sammenligning af svarene fra forskere i internationale afdelinger med svarene fra forskere i afdelinger med mindre mangfoldighed.
Bevilling på 12,5 millioner kroner
Jakob Lauring og Jan Selmer arbejder begge for Institut for Ledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Sammen med forskningschef Poul Rind Christensen fra Designskolen Kolding har de modtaget en bevilling på 12,5 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan forskermiljøer og danske virksomheder, som arbejder ude i verden – som eksempelvis Vestas, Grundfos og Lego – opererer med en medarbejderskare, der er sammensat af forskellige kulturelle baggrunde.

Weekendavisen, side 12, den 11. juni 2010:
Videnskab.dk den 23. marts 2010:
‘Kulturelle forskelle gør forskere mere effektive’
Underviserportalen - Fagbevægelsens Interne Undervisningssystem:
‘Linksamling om mangfoldighedsledelse’
Danmarks ErhvervsforskningsAkademi - 2008:
Mangfoldighedsmanifestet - principper og praksisser for mangfoldighedsledelse ![]()
Rapport på 40 sider fra CBS, Copenhagen Business School og DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi på baggrund af en konference i 2008. Rapporten undersøger, hvad mangfoldighedsledelse er, hvordan denne ledelsesform bedst kan praktiseres. Mangfoldighedsledelse tager ifølge rapporten udgangspunkt i, at medarbejdernes forskelligheder er potentielle ressourcer, der kan være med til at øge arbejdsglæden, kreativiteten og konkurrenceevnen i virksomheden.
|
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling:
Mangfoldighed øger innovation“Forskerne har også sat tal på, hvad det betyder at have ansatte med flere forskellige nationaliteter. Resultaterne viser, at virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, øger deres sandsynlighed for at være innovative med 30 pct.
En virksomhed med 20 medarbejdere, der i dag har én medarbejder med udenlandsk baggrund, vil for eksempel kunne styrke sin innovation med 30 pct., hvis virksomheden øger antallet til seks ansatte fra et bredt udsnit af lande.”
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsens rapport Innovation og mangfoldighed (2007)
|
