Fredag den 17. maj 2013

København: Intercultural City i 2011?

Skrevet af: Anne Boukris og Louise Staugaard Mortensen

19. november 2010


Emneord:
strategi policy byplanlægning københavn

Print

Hvordan udløser hovedstaden bedst sit interkulturelle potentiale? Skal København være med i det europæiske 'Intercultural Cities' program? Det debateres i øjeblikket af københavnske politikere, kulturledere og konsulenter.


En række af Europas større byer er med i et forpligtende 'Intercultural City’-netværk. Center for Kunst & Interkultur og British Council inviterer nu en af storbynetværkets rådgivere, Phil Wood, til København for at få indsigt i hans erfaringer og visioner med ‘Intercultural City’ projekter.

Ideen om en ‘interkulturel storby’ er ikke isoleret til Europa. Storbyer som Singapore, San Francisco, Shanghai, Chicago, New York, Mexico City, Delhi og Abu Dhabi er alle kosmopoler, som målrettet arbejder med at inkludere indbyggernes potentialer gennem interkulturelle strategier – med blik for at stimulere en internationalisering og globalisering af byens uddannelser, invitation af udenlandsk arbejdskraft, kulturudveksling, strategisk byplanlægning og interreligiøs sameksistens.

CKI ønsker frem mod 2012 at bidrage til, at København udforsker mulighederne for på bedst mulig vis at udnytte byens egne ressourcer gennem interkulturelle strategier, videns- og praksisdeling og solid netværksopbygning.

 

Kreativitet og innovation
At være i stand til at implementere, facilitere og udforske mulighederne i storbyens mangfoldighed af kulturer, religioner, sprog, værdier og ikke mindst evnen til at optage globale strømninger er afgørende for både den sociale og økonomiske sammenhængskraft. Det kommer ikke som et chok, men som en alarmerende præmis for at Danmark kan føre sig helskindet og ressourcefyldt ind i fremtiden.

 

Europa-Kommissionen har i de sidste tre år støttet op om et Intercultural Cities program, hvor grundtanken er at stimulere kreativitet og innovation ved at sætte positivt fokus på kulturel mangfoldighed – og herigennem at kunne tiltrække talenter og kapital. En relevant parallel til dette er FNs Global Compact-principper, som også bygger på inklusion og mangfoldighed og således udgør et oplæg til, at erhvervslivet taget et ansvar for social sammenhængskraft og social udvikling i samfundet.

Derfor er der oplagte samarbejdsmuligheder mellem både den offentlige, private og den såkaldte tredje sektor (organisationer, græsrødder, NGOer), som kan løse aktuelle problemstillinger og stimulere en udvikling, der er på forkant med metropolens behov for vedvarende at styrke demokratiet og sikre inddragelse af alle medborgere.

 

Åbenhed
Grundfilosofien i Intercultural Cities programmet bygger på et antal åbenhedsindikatorer. Det vil sige: at undersøge, hvor åben og imødekommende byen er over for dens medborgere – uanset baggrund og forudsætninger.

Center for Kunst & Interkultur arbejder til dagligt med de samme åbenhedsindikatorer, når vi som videns- og praksisformidler forklarer om begreber inklusion, ligebehandling og interkultur. Alle indikatorerne indgår i vores netværk af mange forskelligartede kulturelle og organisatoriske aktører.

 

Når vi den 8. december 2010 inviterer til en Intercultural City netværksbrainstorm og sparring (læs mere om arrangementet her), gør vi det således blandt andet for at sætte begrebet mere centralt i spil både lokalt, regionalt og nationalt.

 

Intercultural Cities drives i øjeblikket som et program i organisationen Eurocities, som Københavns overborgmester Frank Jensen for nylig er blevet præsident for. Eurocities overordnede målsætning er at  være med til at sikre, at samarbejder og konkurrencedygtighed vedvarende stimuleres og udvikles på tværs af EU-landene.

 


Tværgående samarbejder
Det europæiske Intercultural Cities program er sammensat ud fra en overbevisning om, at ingen by kan blive ‘interkulturel’ uden at samarbejdende projekter etableres mellem et stort antal af byens aktører og institutioner. Hvis en målsætning om at blive en 'interkulturel storby' skal nås, må det ske ud fra fælles visioner og en samlet indsats fra en lang række institutioner og aktører i lokalsamfundet. Derfor indbefatter Intercultural Cities strategien en bred vifte af interessenter i den enkelte by – de lokale myndigheder, fagfolk, sociale tilbud og ydelser, kulturinstitutioner og medier.


Ved at fokusere på, at strategien skal give bæredygtige og effektive resultater, er ønsket desuden, at der ikke kun etableres partnerskaber og alliancer inden for den enkelte by, men også på nationalt og internationalt plan. At de deltagende byer er tæt forbundet med centrale, internationale aktører, der arbejder med inklusion og mangfoldighed på lokalt plan, danner grobund for et effektivt, resultatorienteret  og sammenligneligt arbejde.


Netværk af 11 byer
Indtil videre er 11 byer optaget i programmet som pilotbyer, heriblandt Berlin og Oslo. Pilotbyerne har i løbet af de sidste to år omformet og udviklet styringsmodeller og politiske ændringer med omfattende strategier for interkulturel integration. Eksempelvis har man i Oslo udarbejdet en rapport om standarder for åbenhed og mangfoldighed – ‘Standard for åpenhet og mangfold’.




De 11 pilotbyer er ud over Berlin og Oslo: Neuchâtel, Lublin, Lyon, Reggio Emila, Neukölln, Tilburg, Melitopol, Subotica, Patras og Izhevsk.

Disse pilotbyer arbejder alle ud fra et Intercultural Cities Index, som definerer en række parametre for udviklingsprogrammet. Indexet består af en række indikatorer, som gør det muligt at illustrere, hvad interkulturel integration betyder i praksis, og hvordan den gennemføres i bestemte byer.

Indexet skal hjælpe til at kunne vurdere, hvor byen står i forskellige politiske beslutningsprocesser, hvordan udviklingen har set ud over tid og også gøre by-til-by læring mulig ved at matche god praksis og læringsbehov. Indexet tænkes desuden at kunne opstille områder inden for hvilke man ville kunne teste forskellige hypoteser om forholdet mellem interkulturelle resultater og specifikke politiske resultater.

 

Netværket udvides
 Næste skridt for Intercultural Cities programmet er en udvidelse af netværket for på den måde at gøre de værktøjer, strategier, tanker og ekspertise, som de 11 byer har udviklet tilgængelige for andre byer. Fra 2011 vil Intercultural Cities netværket åbne op for at nye byer kan deltage og medvirke i Intercultural Cities programmets udviklende arbejde.

Danmark har indtil nu været en hvid plet på Europas interkulturelle bylandkort. Københavns integrationsborgmester Klaus Bondam forsøgte i august – i forbindelse med en høring om byens nye integrationspolitik – at stille forslag til integrationsudvalget i kommunen om at København skulle søge om optagelse i Intercultural Cities programmet. Hans vision er, skrev han i et læserbrev i Weekendavisen, at København skulle være ’’den bedst integrerende storby’’. Bondams integrationspolitiske forslag blev sendt til høring, men beslutningen er om medlemskabet blev udskudt.


Nøgleperson gæster Danmark
En central figur i udviklingen af Europarådets tværnationale Intercultural Cities program er forfatteren og foredragsholderen Phil Wood, som aktuelt fungerer som rådgiver for programmet. Han beskriver sig selv som specialist i at kende til og arbejde med de mange rum og mellemrum, som danner og samler en by. Hans interesse og visioner går på at få disse rum til at tale sammen, til at gå ind i samarbejder og til at give viden fra sig i vekselvirkning for derved at gøre en by så rummelig og interkulturel som muligt.



Den 8. december gæster Phil Wood Danmark for at fortælle om tankerne bag hans seneste bog, Intercultural Cities – Towards a model for intercultural integration’ ('Interkulturelle byer – på vej mod en model for interkulturel integration') – en bog, som introducerer en ny model for lokalt bystyre og lokalpolitik i mangfoldighedens tidsalder, en model for hvad han kalder interkulturel integration.

Bogen forklarer, hvad 'interkulturel integration' betyder i praksis: hvordan det påvirker politisk lederskab og medborgerskab, den offentlige diskurs, medierelationer, offentlige tjenester og bymiljøet. Den gennemgår de processer, der fremmer udviklingen af interkulturelle strategier og præsenterer en bred vifte af eksempler, herunder interkulturelle profiler af 11 byer rundt om i Europa.

Førende ekspert
 Phil Wood regnes for at være en af Europas førende eksperter inden for interkulturel byplanlægning. Han er “urban-terapeut”, som arbejder med at inspirerer byer til at håndtere forandringens udfordringer. Han er medforfatter af bogen ‘The Intercultural City’, som blev udgivet i 2007 og som regnes for at være en milepæl inden for dette emne. Siden da er blevet ved med at udtænke nye værktøjer og strategier til interkulturelle byer, han er en flittig foredragsholder, motivator, provokatør og katalysator, men også forsker og analytiker – og selv beskriver han sig som et “forbindelsesled og en networker mellem mennesker, spørgsmål og byer”.





Workshop i København
I anledning af Phil Woods besøg i København inviterer Center for Kunst & Interkultur og British Council til workshop onsdag den 8. december 2010 i Literaturhaus på Nørrebro. 
 Læs mere...

 





Mere information

Politiken den 21. marts 2011:
Integrationsborgmester: København skal være Europas mest mangfoldige by

Københavns Kommune den 6. december 2010:
København vedtager ny inklusionspolitik

CKI den 27. juli 2010:
Borgmester vil gøre København til en ‘interkulturel by’

Europakommissionen – oktober 2009:
Interkulturelle byer udvikler strategier

Eurocities, den europæiske byorganisation, der er en sammenslutning af 130 byer i 34 europæiske lande, udgav i 2008 denne publikation:
'Intercultural Cities - a journey through 23 European cities' – med eksempler på tiltag og projekter i 23 europæiske byer.

Phil Wood, Charles Landry and Jude Bloomfield – 15 November 2006: 
How can we unlock the potential of cultural diversity in cities?   


 


Københavns Kommunes definitioner



“Hvad er en interkulturel by?
Interkulturel betyder ›mellem kulturer‹ og sætter derfor fokus på relationer. En by er interkulturel, når politikere og flertallet af borgere opfatter mangfoldigheden og muligheden for at blande sig i byen som noget positivt. Byen bekæmper diskrimination og har tilpasset sine institutioner og styreform til de mangfoldige behov.

Hvad er det interkulturelle byindeks?
Det Interkulturelle Byindeks er et værktøj til sammenligning og identifikation af best practice mellem byer udviklet af Europarådet m.fl.. Indekset er kvalitetssikret af 11 europæiske byer og består af ni dimensioner, som viser i hvilken grad byen:
1. har forpligtiget sig til at være en interkulturel by,
2. har rum, som er indrettet i forhold til mangfoldighed,
3. er i stand til at håndtere interkulturelle konflikter,
4. har indsatser der fremmer læring af majoritetssproget,
5. styrker samarbejder med minoritetsmedier,
6. har en international strategi,
7. sikrer interkulturelle kompetencer blandt kommunens ansatte,
8. byder nyankomne indvandrere velkommen til byen og
9. arbejder med governance, fx om etniske minoriteter har stemmeret, er repræsentativt til stede i byens politiske organer m.v.
Kilde: Europarådets hjemmeside.

Hvad er Integrationsbarometeret?
I Integrationsbarometeret foretages en løbende måling af udviklingen i integrations- og inklusionsindsatsen i Københavns Kommune i relation til de indsatsområder, der er vedtaget i integrationspolitikken samt en løbende formidling af disse målinger og resultater på en enkel og let forståelig facon. Barometeret skal tjene som et informationsværktøj rettet mod både Borgerrepræsentationens medlemmer, forvaltningerne, eksterne interessenter og borgerne i Københavns Kommune.

Hvad er tryghedsindekset?
Tryghedsindekset er sammensat af to datakilder: Politiets opgørelser over anmeldelser samt en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i København, som belyser borgernes udsathed for kriminalitet og oplevelse af tryghed i nabolaget. Tryghedsindekset viser, hvor stort et behov et område har for at der skabes en tryghedsskabende indsats.

Hvad er inklusion?
Inklusion er følelsen af at høre til og oplevelsen af at kunne få indflydelse i byen. Man er inkluderet, hvis man føler sig som københavner, og oplever at man har muligheder som medborger.

Hvad er integration?
Integration er en dynamisk og gensidig proces, hvor borgere af forskellig baggrund mødes og skaber et fællesskab for fremtiden.

Hvad er medborgerskab?
Medborgerskab betyder, at alle har mulighed for aktivt at bruge deres demokratiske rettigheder som borgere i København. En aktiv medborger tager ansvar for fællesskabet og udviser tolerance og imødekommenhed over for sine medborgere uanset baggrund.”

Faktaboks på side 12 i København Kommunes Integrationspolitik 2011–2014