Torsdag den 27. november 2014

Uffe Elbæk: Højt til loftet

Skrevet af: Mik Aidt. Fotografier og lydoptagelser: Samme

9. december 2011


Emneord:

Print

Her kan du lytte til halvanden times lydoptagelse af et møde med Uffe Elbæk efter hans første to måneder og tre dage i stolen som landets kulturminister. Han var inviteret til et åbent møde på Revymuseet for at diskutere kvalitet og udvikling i kunsten, og hvorvidt kunsten og kulturen har et særligt potentiale i en international krisetid.


Det synede som et begejstret og nærmest opløftet publikum, som kl. 22 forlod det offentlige debatmøde med kulturminister Uffe Elbæk i Revymuseet på Frederiksberg den 8. december 2011. For i halvanden time havde Uffe Elbæk fortalt meget åbent om, hvad det er, der driver ham og hvordan han går til sin nye opgave som kulturminister – og han lagde op til en inspirerende dialog med de fremmødte om nye visioner for det danske og det europæiske kulturliv.
Baggrunden for, at Uffe Elbæk netop nu er særligt optaget af disse tanker, er dels den aktuelle krise EU, og dels at Danmark overtager formandskabet for unionens 27 lande om få uger, den 1. januar 2012. Vi skal ikke "forspilde en god krise”, mente han.

 

 


 

Klik på playeren for at lytte til podcasten. (Højreklik her hvis du vil downloade mp3-filen)

 

 

Vinduerne skulle lukkes op
Uffe Elbæk startede sit indlæg med at forklare sit udgangspunkt: “Grunden til, at jeg i sin tid stillede op til folketingsvalget, var, at jeg syntes, vi skulle have en anden regering. Og at jeg sandelig så håbede, at denne anden regering også ville føre en anden politik. Det var dét, som drev mig. Og jeg ville gøre alt for det, fordi jeg op igennem 00erne havde oplevet, at Danmark billedligt talt lukkede det ene vindue efter det anden ud mod omverdenen. Både i forhold til kultur, uddannelse, erhverv, i forhold til vores egen selvopfattelse, et cetera, et cetera. Det ene vindue efter det andet lukkede.

Det kan man så være uenig i - men det var sådan, jeg oplevede det. Samtidig oplevede jeg, at loftet begyndte at komme ned i hovedet på mig. At der blev mindre og mindre plads til at være os, at være sammen, at få ideer, som lå uden for det, som lige var det fastlagte.

I min optik har vi haft en periode på ti år, hvor vinduerne blev lukket og loftet kom ned mod os. Så vi blev nødt til at få en regering, hvor vinduerne blev lukket op og hvor der igen blev højt til loftet...”

Fortiden må ikke kidnappe fremtiden
“Noget af det, jeg har lyst til at diskutere med jer, hvis I har lyst til at diskutere det med mig, er, hvad det vil sige at øge kvaliteten – og hvad vil det sige at skabe udvikling. Og så vil jeg derudover gerne lægge én præmis mere ned over diskussionen, som nærmest er ét mantra i min optik, nemlig at fortiden må ikke kidnappe fremtiden.

Noget af det, der ligger lige for nu – efter at vi her de første to måneder har slukket en række kulturpolitiske ‘ildebrande’ – er at kigge på musikområdet, hvor vi har en bundet opgave for regeringen om, at vi vil styrke det rytmiske musikområde, vi skal ind og lave en ny museumshandlingsplan, vi skal kigge på en ny kunststøttemodel, og vi skal også lave et nyt medieforlig med en ny mediestøtteordning, hvor der skal findes penge til de nye netmedier. Som I kan høre, ruller der en masse dagsordener i starten af det nye år. Det skal jeg ikke trætte jer med. Til gengæld vil jeg gerne udfordre jer – og jeg er spændt på, om I har nogle gode bud på dette:

Det, der jo sker i Europa lige nu – og i hele vores del af verden – er, at vi står over for nogle massive økonomiske udfordringer. Man bliver helt træt af at sige det igen og igen, men der er ikke en krone ekstra på budgettet. Vi kan forhåbentligt sikre os, at der ikke bliver nedskæringer, og at vi kan fastholde det niveau, vi har i dag. Men Europa er i krise, politisk og økonomisk. Og dét, som optager mig – og også de Radikale ordførere i Folketinget, og også langt ind i partiet, og folk, jeg ellers snakker med – er: hvad er kulturens og rolle i et samfund, som både er i politisk og økonomiske krise?

Fremtidshåb
Jeg tror, det er fuldstændigt afgørende, at kulturen påtager sig et ansvar for, hvordan vi på den ene side skaber fremtidshåb. Det dur ikke, at vi kun snakker om, at det hele går ad helvede til. Vi bliver nødt til at sige, at der er lys for enden af tunnelen. At Europa og Danmark er det rigtige sted at være, hvis man er 18 år, eller 20 eller 22, og stiller sig selv spørgsmål som: “Er det her, min fremtid skal udfolde sig?”, “Er det her mine kommende kollegaer er?”, “Er det her, mulighederne er?”. Der bliver nødt til at være lys for enden af tunnelen. Og dét kan kulturen og kunsten skabe, hvis vi gør det rigtige.

Det, der er interessant, er, at et af de få områder, hvor der er positive vækstrater – og det handler i denne sammenhæng dermed også om flere nye jobs – er inden for den kreative industri. Så jeg er helt sikker på, at kultur- og kunstområdet kommer til at spille en helt central rolle i de år, vi står overfor. Det håber jeg i hvert tilfælde. (...) Og jeg vil gerne prøve at rejse en europæisk diskussion om dette under det danske formandskab.

Forspild ikke en god krise
Det, som motiver mig til at dykke ned i dette spørgsmål, er, at jeg hellere vil kigge på det med, som man siger på engelsk: “Don't waste a good crisis”.
Altså prøve at tage mulighedsbrillerne på og sige: “Hvad kan vi bruge denne krisesituation til?” Kan det blive en kickstart til, at vi får vores samfund et mere bæredygtigt sted hen, end det er i dag? – på alle de parametre, man nu kan lægge i det!

Her er det meget motiverende at vide, at vi har prøvet det før. Danmark har været i krise før. Et tidspunkt, hvor vi virkelig skulle lære at forstå samfundet på en ny måde og på et meget grundlæggende niveau, var da vi gik fra landbrug til industri, og hvor vi så enorme befolkningsbevægelser fra landet ind mod byerne. Byerne kunne slet ikke hænge sammen. Voldene blev lagt ned. Der blev bygget elendige boliger. Der boede hundredevis af mennesker i samme opgang, elendige arbejdsfolk, og der var krige og finanskrak, og hvad ved jeg. Ind i alt det var der nogle, som fik nogle gode ideer.

Andelsbevægelsen – en helt ny måde at organisere sig på. Højskolebevægelsen – en helt ny måde at uddanne sig på.
Arbejderbevægelsen – en helt ny måde at tænke solidaritet på.
Der var en enorm social innovationskraft på dette tidspunkt.
Og det er den samme kraft, vi skal have vakt igen.
Det er det, vi skal bruge denne krise til. ‘Forspild nu ikke god krise!’

I og med jeg sidder på den post, som jeg sidder på, kigger jeg på det med kulturelle øjne. Og projektet er kun realisérbart, hvis der er rigtigt mange mennesker, som synes, at det er en relevant dagsorden.

Kulturen ind mod centrum
Jeg håber, at i løbet af de næste år, kan vi ligeså stille puffe kulturområdet fra at være i en marginalposition, der går sidst ind hos Dronningen og sidder fjernest fra hende ved bordet, billedligt talt – ind mod centrum og dybest set være med til at gennemlyse alle de andre områder. Sådan, at når man tænker uddannelse, så tænker man også kultur – hvilket vi er begyndt på, fordi vi i løbet af det næste år skal komme ud med et nyt folkeskoleprogram og skal finde ud af, hvordan vores folkeskoler skal se ud: Hvordan kan vi gøre folkeskolen mere kreativ, sådan at kreativitet, kropslighed og dygtighed går hånd i hånd?

Og sådan, at når man tænker erhverv, så tænker man også kultur. På erhvervsområdet taler jeg med Ole Sohn om et tværministerielt tiltag i forhold til hele den kreative industri. Og jeg taler med Villy Søvndahl i forhold til kultur i tredje-lande. Med Carsten Hansen i forhold til by- og land-området: hvad gør vi med det forfærdelige ord, der hedder udkantsdanmark? Hvordan sikrer vi kulturel vækst uden for storbyerne? Kan kulturen bruges ind i det?”

 

 

• Klik her for at lytte til Uffe Elbæks oplæg og diskussion. (41 MB i .m4a-format - kan tage lidt tid om at loade. Højreklik, hvis du vil downloade.)

 

 

 

Relateret radioprogram


Kulturkontoret 30. december 2011 kl. 10:03 på P1:
Kultur som krisemedicin (59 minutter)
Kunsten kan tænke det utænkelige og styrke vores kreativitet - og vi har i den grad brug for at være opfindsomme lige nu og få meget ud af lidt. Derfor håber jeg, at kulturpolitikken kan være en positiv drivkraft til at få os ud af den krise, som vi befinder os i nu.” Det siger den nye radikale kulturminister, Uffe Elbæk. Af Lea Hasselager og Katrine Nyland Sørensen.

(Højreklik her hvis du vil downloade DR P1 mp3-filen)

 

 

 

Relateret artikel


Radikale Nyheder – den 12. december 2011:
Krise i kulturens tegn
Det var de store visioners aften. Af Marie-Louise M. Lange
 

 

 
 

Relaterede citater

 

»Det bedste ved den nuværende situation er, at alt er urealistisk. Det er urealistisk at løse gældskrisen, og det er urealistisk at fortsætte som hidtil. Det giver plads til urealistiske tanker, og de har været sat på stand by siden Murens Fald i 1989.«

Ole Bjerg, sociolog og lektor ved Copenhagen Business School, den 3. december 2011 i Jyllands-Posten

 

 

»Det er ikke tilfældigt, at vi redigerer filmen i København. Der sker et eller andet i Danmark. I er ikke hjernevaskede af religion, I drømmer og tænker over realiteterne i denne verden.«

Antony Hegarty fra New York, som sammen med Charles Atlas lavet kunstkoncertprojektet 'Turning'. ibyen.dk

 

 

»Den danske drøm skal forsøge at positionere sig i den nye økonomi. (...) Jeg tror, den vidensbaserede økonomi vil være mere åben for den danske måde at være på. Åbenhed for at opleve.«

Austin Dacey, amerikansk forfatter og filosof

 

 
 

 

Udsprunget af en krisetid

Den Amerikanske Drøm

Udtrykket Den Amerikanske Drøm blev opfundet under Depressionen i USA. Historikeren James Truslow Adams udgav “The Epic of America” i 1931 i en atmosfære af endnu større fortvivlelse end nutidens. Han ønskede at kalde sin bog ‘The American Dream’, men det gjorde hans forlag indsigelse mod. “Ingen vil betale 3,50 dollars for en bog om en ‘drøm’,” sagde de. Alligevel brugte Adams udtrykket så ofte i sine tekster, at det endte med at blive optaget i leksikonerne.

Læs mere...


 
 
 

 

 

Mere lyttemateriale – om kulturpolitik og prioriteringer 

 

P1 Kulturkontoret om kulturens rolle
Lyt til denne opløftende snak om kulturpolitik, der skal ville noget - i en underholdende og inspirerende udgave af P1-programmet Kulturkontoret:
podcast.dr.dk/P1/Kulturkontoret/2011/kulturkontoret_110909.mp3

 

Radioudsendelsen er fra den 9. september 2011 og er produceret af Katrine Nyland Sørensen. Har du ikke en hel time til din rådighed, så er her en lækkerbid på kun fem minutter, hvor du blandt andre kan høre Knud Romer (de sidste to minutter i klippet) kommentere på en udtalelse fra Venstres daværende kulturordfører Troels Christensen – om kulturens rolle:
 


 


 

 

CKIs podcast nr 4: om indsatsområder for den nye kulturminister

Dagens menu er en ‘interkulturel huskeliste’ til den nye kulturminister over vigtige indsatsområder i dansk kulturpolitik i de kommende måneder og år.