Fredag den 21. november 2014

Norge: Ord om kulturel mangfoldighed

Skrevet af: Viggo Vestel m.fl

2008


Emneord:

Print

To artikler og en brochure vejleder nordmændene om begreber og sprogbrug, når talen kommer på kulturel mangfoldighed og interkultuelle emner


“Hvordan ord bruges og opleves, ændrer sig over tid. Nogle af dem kan opleves som ubehagelige, nedsættende eller forkerte for dem, de bruges om, og så hjælper det ikke meget, at den, som bruger begrebene, har de bedste intentioner.

Sproget kan på mange måder forme virkeligheden og til tider låse dele af den ind i kategorier, vi ikke ønsker. Men sproget kan også tilsvarende “låse op” og give os mulighed for ikke bare at se verden på nye måder, men også for at få øje på dele af den, som vi måske ikke tidligere har kunnet se...”

Sådan skriver Viggo Vestel i artiklen ‘Mangfoldets begreper’

Viggo Vestel er forsker ved Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA) og medlem af referencegruppen for Mangfoldsåret 2008

Artiklen er blevet til efter en række diskussioner i referencegruppen for ‘Mangfoldsåret 2008’ og blev publiceret på websitet for Mangfoldsåret.

Her følger et uddrag af artiklen oversat til dansk:

 

 

Sproget former virkeligheden



Ord om kulturel mangfoldighed - i anledning af det norske Mangfoldighedsår 2008

“For nogle årtier siden talte man om “fremmedarbejderne”. Endnu længere tilbage i tiden talte folk om “lapper”, “rakkere” og “tatere”. Ord som “flerkulturel”, “norsk”, “etnicitet”, “pakistaner”, “indvandrer”, “sort”, “minoritet”, “udlænding”, “samer”, “urfolk” og mange andre møder os næsten hver dag på forskellige offentlige arenaer,” skriver Viggo Vestel.

Referencegruppen, som havde til opgave at være til hjælp i processerne med at fremme den kulturelle mangfoldighed i den norske offentlighed, mente, at de begreber, vi bruger, ideelt set bør opfylde tre overordnede kriterier:

• De skal være tilstrækkelig inkluderende, det vil sige at de skal favne mangfoldigheden af fællesskab og enkeltpersoner, som vi ønsker at synliggøre og henvende os til.

• De skal ikke øve vold mod selvopfattelsen hos dem, som begreberne omfatter.

• De skal være tilstrækkelig åbne, således at de dækker forskellige grader af identificering og varetager muligheden for foranderlighed i oplevelsen af identitet.”

Om begrebet “Kulturel mangfoldighed”

I artiklen præciserer Viggo Vestel, hvordan udvalget forstår og forklarer en række ord og begreber.

Om begrebet “Kulturel mangfoldighed” skriver han, at i denne formulering finder referencegruppen “en flertydighed i, hvad dette begreb hjælper os til at se.”

Dette har sammenhæng med kulturbegrebets to betydninger:

‘Kultur’ i en samfundsvidenskabelig betydning handler om holdninger, værdier, væremåder, normer og lignende, som deles af dem, som associerer sig til en eller anden form for fællesskab. Men ‘kultur’ har også et smallere indhold i betydningen æstetiske og kunstneriske udtryk.

Som referencegruppen tolkede, hvad der var intentionen med Mangfoldighedsåret, var det kampagnens mål “at synliggøre og bekræfte Norge som en mangfoldighed af forskellige kulturelle fællesskaber i samfundsvidenskabelig forstand - ved hjælp af æstetiske og kunstneriske udtryk, som repræsenterer og forholder sig til disse fællesskaber.”

Viggo Vestel kommer ind på, at kultur kommer til udtryk på mange måder. Som kontinuitet eller som nyskabende kreativitet. Som ren reproduktion eller som noget, der skaber ændring. Som såkaldt “finkultur” eller som “folkelig kultur” – og ifølge referencegruppen skal alle disse grupperinger regnes med som udtryksformer i den kulturelle mangfoldighed.

“De fleste kulturelle traditioner har udviklet nogle æstetiske udtryk med en stor grad af særtræk og indre sammenhæng. I en flerkulturel situation vil der imidlertid også udvikles kunstneriske udtryk og genrer, hvis impulser fra flere forskellige traditioner blandes til noget nyt. Vi ser begge disse udtryksformer som værdifulde for at synliggøre den kulturelle mangfoldighed,” skriver Vestel.

Referencegruppen erkendte, at andre kulturelle fællesskaber som for eksempel udspringer af seksuel orientering, funktionshæmning eller interesser (baseret på for eksempel alder, arbejde, køn) også indgår i mangfoldigheden. Men samtidig runder de afsnittet om kulturel mangfoldighed af med at skrive, at “i denne sammenhæng er det imidlertid et fællesskab forankret i forskellige indvandrergrupper, urfolk, nationale minoriteter, det norske og samspillet mellem disse”, som begrebet opfattes at fokusere på.

“Indvandrere” / “med indvandrerbaggrund”

I dagens Norge er oplevelsen af at have en sammensat identitet aktuel for stadig flere, og derfor anbefaler referencegruppen at bruge udtrykket “med indvandrerbaggrund” frem for at tale om “indvandrere”.

Viggo Vestel:
“Indvandrere er et ord, som benyttes om folk, som er indvandret til Norge. Indvandrerfamilierne har både børn, som er født i udlandet, og børn som er født i Norge. Mange af disse børn har alligevel haft størstedelen af deres opvækst i Norge. Nogle af dem vil identificere sig mest med forældrenes identitet, nogle vil identificere sig mest med “det norske”, nogle vil kombinere disse identiteter, mens andre måske vil identificere sig med noget helt andet.
Oplevelsen af identitet vil også kunne variere i forskellige situationer og i forskellige livsfaser.
For at holde alle disse muligheder åbne, omtaler vi disse børn som “unge med indvandrerbaggrund”. En sådan identitetsforståelse gælder i princippet også voksne indvandrere, men eftersom deres børn vil have flere erfaringer fra en opvækst i en flerkulturel situation, er denne begrebsbrug særlig vigtig i omtalen af de unge.
Denne identitetsforståelse vil også være relevant for både urfolk og andre folkegrupper, som indgår i det flerkulturelle Norge. Her vil “flerkulturel baggrund” være et alternativ.”

Referencegruppen har disse betragtninger omkring, hvordan man anvender begreberne “Etnicitet”, “Majoritet / minoritet” og “Det norske”:

“Etnicitet”
Etnicitet refererer til sociale grupper, som ser sig selv og bliver betragtet af andre som kulturelt forskellige fra andre grupper. I større grad end “kultur” har etnicitet altså en tydeligere aktiv, ønsket og politiceret dimension, som handler om markering af forskelle og interesser vis a vis andre grupper.

“Majoritet / minoritet”
refererer sædvanligvis til en todeling, hvor majoriteten forstås som den del af befolkningen, som har norskfødte forældre i et stort antal generationer tilbage i tiden, mens minoriteten forstås som forskellige urfolk-, indvandrer- og andre folkegrupper. Der kan rettes indvendinger mod dette begrebsapparet, fordi det hele tiden orienterer opmærksomheden mod styrkeforhold og magtrelationer mellem majoritet og minoritet. Dette kan opfattes som udtryk for manglende ligestilling og ligeværd mellem grupperne i disse kategorier.

“Det norske”
bruges om hvad folk, som bor i Norge, opfatter som norsk kultur til enhver tid. Alle kulturer er resultater af historiske processer og er altid i en tilstand af ændring i forskellige hastigheder. Sådanne ændringer sker blandt andet gennem samspil og sameksistens med andre kulturelle fællesskaber. Når Norge i tiltagende grad er blevet et flerkulturelt samfund, øger det også mulighederne for gensidige påvirkninger mellem kulturerne, som er repræsenteret. Det er i tråd med Mangfoldighedsårets intention at arbejde for, at disse gensidige påvirkninger bevirker en større integration af kulturelle forskelle ind i forestillingen om det norske, og at impulser fra det norske i større grad skal integreres i de øvrige fællesskabers forestillinger om sig selv. Dette må forstås som en to-vejs proces.”

Viggo Vestel afrunder sin artikel med at skrive:

“For virkelig at kunne realisere potentialene som findes i det mangfoldige Norge, forudsættes imidlertid at den norske stat sørger for at alle borgere får lige tilgang i form af rettigheder og muligheder til at benytte landets kulturelle ressourcer. På vejen mod et sådant mål er Mangfoldighedsåret 2008 bare et af flere nødvendige tiltag.”



Læs Viggo Vestels artikel:Mangfoldets begreper

 

 

 

 

 

Officiel brochure om sprogbrug

 

Brochure om 'et inkluderende sprog' fra Norges regering

I september 2007 udgav det norske Arbeids- og Inkluderingsdepartement en lille - og efter sigende vigtig - brochure med titlen 'Et inkluderende sprog'.

Her skrev Bjarne Hatkon Hanssen i forordet:

“Et inkluderende samfund forudsætter et inkluderende sprog.

Ordvalg har betydning for den som omtales, men det påvirker også folks holdninger. I sin yderste konsekvens kan forenklede generaliseringer eller dårlige formuleringer føre til at politiske debatter baseres på forkerte premisser.

Der findes næppe værdineutrale ord. Som regel er det sammenhængen de benyttes i som giver dem negativt eller positivt indhold. Begreber udvikler sig i takt med omgivelserne, men lever også deres eget liv.

Det vigtigste er, at flest mulige deltager i debatten, og at den er åben og kritisk. At bruge et inkluderende og præcist sprog er en vanskelig øvelse, og vi bør alle anstrenge os for at blive bedre. Med et præcist sprog får man også sagt det man vil.

Derfor er det vigtigt at:

* Undgå ord og udtryk der opleves unødvendigt stigmatiserende.
* Være opmærksom på ordvalg som skaber adskillelse.
* Være præcis. Meget handler om at bruge de rette ord til rette tid.

Det er sjældent ond vilje der gør, at enkelte fører et ekskluderende sprog. Det er som regel manglende bevidsthed eller et øjebliks ubetænksomhed. Og det gør ikke noget. Bare det ikke sker hele tiden. At mene det godt, uden at sige det godt, er ikke altid godt nok.”


Ord og talemåder

Det følgende er et uddrag af beskrivelserne i brochuren 'Et inkluderende sprog'

“Etnisk / etnicitet”
- - - - - - - -
Der er forskellige meninger om, hvordan dette skal defineres og forklares. Det henviser ofte til national oprindelse (selv om det kan findes hos forskellige etniske grupper inden for samme nationalstat), fra udseende og hudfarve, til kulturelle traditioner og levemåder. Uanset dette er grænserne mellem forskellige etniske grupper flydende og ændrer sig over tid.

Alternativer:
* Hun har indvandrerbaggrund.
* Hun har forældre fra Vietnam, men er født og opvokset i Norge.

Mulig brug:
* Befolkningen i Norge består af mange forskellige etniske grupper og nationaliteter.


Efterkommere (af indvandrere)
- - - - - - - - - - - -
En efterkommer er en person født i Norge af to udenlandskfødte forældre. Betegnelsen bruges nogle gange også i videre betydning og inkluderer udenlandskfødte, som kom til Norge i en meget ung alder og som er vokset op her. “Efterkommer” kan erstatte brugen af anden- og tredjegenerations indvandrere osv.

Alternativ:
* Førstegenerationsnordmand.

Mulig brug:
* Efterkommere af indvandrere tager højere uddannelse i omtrent samme grad som personer uden indvandrerbaggrund.


Flerkulturel (om personer)
- - - - - - - - - - -
Flerkulturel, eller tokulturel, beskriver mennesker, som har baggrund fra flere nationer, for eksempel barn af indvandrere eller flygtninge eller born, som har forældre fra forskellige lande. Begrebet bruges og forstås nok som regel med positivt fortegn. Det bruges imidlertid oftere om personer, som har en synlig minoritetsbaggrund end om for eksempel svenskere eller tyskere, som bor i Norge. Dette kan bidrage til at skabe skel.


Fremmedkulturel
- - - - - - - -
Findes også i varianten “fjernkulturel”. Begrebet skaber afstand og får det til at fremstå som om der er store forskelle mellem “os” og “dem”.


Indvandrer/-baggrund
- - - - - - - - -
“Indvandrer” henviser til personer, som er født i et andet land, har to udenlandskfødte forældre og er bosat i Norge. Personer, som er født i Norge, kan ikke regnes som indvandrere. Hvis man i nogle sammenhænge ønsker at omtale både indvandrere og efterkommere som en gruppe, er “personer med indvandrerbaggrund” et alternativ. Ved at bruge “indvandrerbaggrund” tydeliggør man også, at der findes flere baggrundsvariabler hos en person, man er ikke bare ”indvandrer”.

Mulig brug:
* Steven er indvandrer fra USA.
* Elever med indvandrerbaggrund er i stort flertal ved en del af grundskolene i Oslo.
* Mange mennesker oplever at deres indvandrerbaggrund bliver utidigt tematiseret.

Integration
- - - - -
Integration forudsætter, at der skabes grundlag for, at alle indbyggere i Norge behersker det norske sprog, samt forstår og deltager i samfundet på tværs af etniske skillelinjer. Begrebet bliver desværre ofte brugt og forstået som at “indvandrere” skal “blive norske”. I dette ligger der en forventning om assimilering (blive ligesom majoriteten).

Norsk / nordmand
- - - - - - - - -
Nordmænd er folk som er bosat i Norge med pligter og rettigheder efter norsk lov, og som har en tilknytning til landet. Det kan være personer med rødder både i Norge og i andre lande.
I et mangfoldigt samfund har folk flere identiteter. Hvorvidt man føler sig norsk er en subjektiv vurdering. Der er mange måder at være norsk på, og mange begreber bruges om forskellige former for "norskhed".
"Etnisk norsk", "mørkhudet nordmand eller "norskvietnameser" bruges for at præcisere nærmere, hvem man snakker om.
Enkelte bruger "etnisk norsk" som en måde at rangere "norskhed" på, hvor de "etnisk norske" er de "ultimative norske". I andre sammenhænge kan "etnisk norsk" være en præcis måde at omtale enkelte nordmænd på i relation til andre.

Nyankomne indvandrere
- - - - - - - - -
Er et præcist begreb om indvandrere som for nylig er kommet til Norge. Kan bidrage til at synliggøre forskellen i hvilke muligheder personen kan have til at gøre brug af sine ressourcer, i forhold til for eksempel nordmænd, der en gang kom til landet som indvandrere.

Synlig minoritetsbaggrund
- - - - - - - - - - -
Hvem der er en synlig minoritet, kan afhænge af situationen. Med udtrykket synlig minoritetsbaggrund kommer det klarere frem, at der er tale om nordmænd med indvandrerbaggrund som for eksempel adskiller sig fra etnisk norske når det gælder hudfarve.

Mulig brug:
* Indvandrere uden synlig minoritetsbaggrund omtales sjældent som indvandrere.

Udlænding / udenlandsk
- - - - - - - - -
Betyder at personer er udenlandske borgere. Enkelte bruger begrebet fejlagtigt som erstatning for indvandrerbaggrund.

Mulig brug:
* Udlændinge over 18 år og med tre års sammenhængende ophold i Norge har stemmeret ved lokalvalg.


Flere ord og begreber kan ses beskrevet i brochuren ‘Et inkluderende sprog’, som kan hentes eller ses her:

www.regjeringen.no/2007/et-inkluderende-sprak.html

 PDF: Veileder_inkluderende_sprak_2007.pdf

 

 

 

 

Fy-norsk ordliste


"Indvandringsdebatten er et sprogligt minefelt. Den som træder forkert, kan få trusler og hadebreve eller hænges ud som racist," skriver Simen Sætre i Morgenbladet, (som er en norsk pendant til Weekendavisen, men noget skarpere og mere kontroversiel/debatskabende i sine artikler.)

"Der er en enorm magt i de begreber, vi bruger om andre mennesker," citeres forskeren Anne Britt Djube for at sige.

Simen har lavet en liste over ord, som han anser som værende henholdsvis "inde" og "ude" i Norge:


PLUS LISTEN

"Indvandrer"
Ja, så længe det bruges om de som faktisk er indvandret (tidligere kaldt "førstegenerationsindvandrerne")

"Udlænding"
Ja. Borger fra et andet land.


MINUS LISTEN

"Fremmedkulturel"
Nej. Gælder også "Fjernkulturel". Ord med historie tilbage til højreekstremistiske miljøer.

"Andengenerationsindvandrer"
Nej. Forkastet af Statistisk Sentralbyra i 2001 efter at det var begyndt at leve sit eget liv i offentligheden. Udskiftet med "Personer født af to udenlandske forældre"j. Derefter til "Norskfødte med indvandrerforældre".

"Sort"
Nja. Betegnelse som også har et politisk og kulturelt element, men som hurtigt implicerer fy-ordet "Race"

"Brun"
Nja. Brun og blid?

"Ikke-vestlige"
Nej. Skiftes ud med "Asien, Afrika, Latinamerika, Oceanien bortset fra Australien og New Zealand, og Europa uden for EU / EØS", eftersom "ikke-Vesten" ikke findes længere.

"Etnisk norsk"
Nej. Den politiske enhed Norge rummer flere etniciteter. Dette ord bliver derfor meningsløst.

"Neger"
Nej nej nej! Genstand for gentagende omkampe.

"Race"
Nej, et ubrugeligt ord ifølge Aftenpostens kommentator. Sniger sig alligevel staidg ind i sproget via amerikansk politik

Læs Simen Sætres artikel i Morgenbladet her:
morgenbladet.no/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081107/OAKTUELT/528314710