Mandag den 3. juni 2013

Kritik af ordet 'integration' - nu drejer det sig om 'medborgerskab'

Skrevet af: Mik Aidt

7. juni 2010


Emneord:
integration medborgerskab næstved erhvervsliv sprogbrug

Print

Integrationens dage er talte. Ihvertfald hvis morgendagens Danmark vælger at følge Næstved Kommunes eksempel. Kommunen har som den første i landet valgt at udskifte ordet ‘integration’ med 'medborgerskab' og har i stedet for en 'integrationspolitik' udarbejdet en 'medborgerskabspolitik'.


Teoretisk set burde der ikke være nogen problemer med ordet. ‘Integration’ kommer jo fra det latinske ‘integratio’ og betyder oprindeligt ‘en sammensmeltning af dele til en helhed’, afledt af ordet ‘integrare’, som betyder ‘at bringe i fuldkommen stand’.

 

Visionen om ‘integration’ af landets minoritetsgrupper handler altså i ordets oprindelige betydning om at få nationens forskellige grupperinger – den monokulturelle majoritet og de flerkulturelle minoriteter – til at smelte sammen til en helhed, hvor der eksisterer en samhørighedsfølelse på tværs af alle forskellighederne.

 

Problemet med ordet er opstået fordi, at når der i dagens Danmark i folkemunde såvel som i massemedierne, i folketinget, ministerierne og på rådhusene, i skolerne, på arbejdsmarkedet og i kultursektoren tales om ‘integration’, så forstås begrebet som noget, der alene har at gøre med de godt ti procent af landets befolkning, som enten er indvandrere eller er efterkommere af en indvandrerfamilie. Og som oftest bruges ordet i betydningen ‘tilpasning’. Det handler om minoriteternes villighed til at tale, opføre og klæde sig som majoriteten, og om, at de har behov for at ‘blive integreret’, altså tilpasse sig, hvis de for eksempel skal kunne klare sig i skolerne og på arbejdsmarkedet.

 

Hvis da ikke begrebet direkte anvendes som synomym for ordet ‘assimilation’: Minoriteterne må lære at indordne sig. De må lægge deres egne kulturelle normer, traditioner og begreber bag sig og indordne sig på det monokulturelle Danmarks præmisser.

 

Næstved-modellen

I Næstved arrangerede kommunen et møde med områdets indvandrerforeninger og boligforeninger for at diskutere integrationspolitik, og dér var der flere som fremhævede, at ordet ‘integration’ i deres ører altid ville have en klang af ‘dem-og-os’.

 

Efterfølgende besluttede man i kommunen at sige farvel til at bruge begrebet integrationspolitik og skifte det ud med en medborgerskabspolitik, fordi intentionen med kommunens politik er, at den skal få alle borgere til at føle sig som en del af samfundet.

 

Fokusskiftet kan, hvis det bliver alment accepteret, få implikationer for en række institutioner, organisationer, forvaltninger, foreninger og steder, som arbejder i samme felt og som har taget ordet med i deres navn – og derfor som konsekvens må tage navneforandring. Eksempelvis ‘Integrationsministeren’ og hele hendes ministerium, København Kommunes ’Integrationsborgmester’ og hans ‘Integrationsforvaltning’, ‘Bibliotekscenter for Integration’, ‘Videnscenter for Integration’, ‘Center for Integration’, ‘Eksperimentarium for Integration’, ‘Projektbank for Integration’,‘Eksperttænketanken for integration’, ‘Kontoret for Integrationspolitik’, Antropologiforeningens ‘Netværk for integration’, og så videre, for ikke at nævne et stribe af årligt tilbagevendende, kommunale ‘integrationsdage’, som må tage titlen op til fornyet overvejelse, hvis kritikken af begrebet vinder indpas. Derudover vil der være en mindre sværm af ‘integrationskonsulenter’ og medlemmer af kommunale ‘integrationsråd’, som skal have trykt nye visitkort.

 

Politikere og eksperter er enige

En markant profil i den såkaldte ‘integrationsdebat’ er folketingspolitikeren og kultursociologen Eyvind Vesselbo (V), som siger til Kristeligt Dagblad, at han ser ‘Næstved-modellen’ som vejen frem, fordi indvandringen til Danmark er bremset, og det i de kommende år er efterkommer-generationen, der vokser sig stor:

 

“Derfor bliver det at skelne mellem dem og andre danskere mindre og mindre relevant, for de er jo født og opvokset her. Der kan jeg godt lide tanken om, at man taler om medborgere. Det vil betyde, at de føler sig som en del af fællesskabet – den følelse tager vi i øjeblikket fra dem ved at gøre dem til nogen, som har særlig brug for hjælp. Jeg mener også, at man rent landspolitisk bør tænke de her nye tanker,” citeres Eyvind Vesselbo for at sige.

 

Manu Sareen (R) er såkaldt ‘integrationskonsulent’ og medlem af Borgerrepræsentationen i København, og han fortæller ligeledes i avisens artikel, at han mener, Næstved går den helt rigtige vej.

 

Næstveds tiltag får også opbakning fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttets ligebehandlingsekspert og afdelingsleder Susanne Nour kalder det en “god ide” og et “godt signal at sende”.
Institut for Menneskerettigheder har gennem mange år anbefalet en medborgerskabs- og mangfoldighedstilgang, der inviterer alle borgere ind i dialogen om, hvad det er for et samfund, vi ønsker. Det har vi for eksempel gjort i skoleprojekter. Medborgerskab er en vigtig tilgang, fordi det bygger på princippet om ligeværdighed — vi er her allesammen og skal få det til at fungere,” siger Susanne Nour til menneskeret.dk.

 

Samira Ahmad, som er fast klummeskribent i avisen MetroXpress og formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, siger til magasinet DUF Fokus: “Vores vision er at ændre på tonen. For eksempel siger vi ikke integration, fordi det ord er så slidt og betændt, men bruger i stedet ordet inklusion.” Hun forklarer, at det måske lyder banalt, men at det har helt afgørende betydning for unge, der skal finde deres identitet, at de kan identificere sig med positive ord og historier.

Temanummeret om nydanskere i foreningslivet udkom i juni 2010 – og er i øvrigt spækket med ordet ‘integration’ på hver eneste af bladets 24 sider. I en opstilling af ti forslag til foreninger, der gerne vil arbejde med inklusion, anbefaler DUF: “Sæt integration på dagsordenen”, mens de lidt længere ned i listen skriver: “Pas på ordet integration – kald projekterne noget andet og tænk kreativt for at motivere målgruppen.”

Magasinet kan downloades her.

 

 

Relaterede artikler i medierne

 

Kristeligt Dagblad den 3. juni 2010:

‘Integration skal vige for medborgerskab’

Næstved erstatter integrationspolitik med en medborgerskabspolitik for at fjerne det særlige fokus på etnicitet

 

P1 Morgen den 3. juni 2010 kl. 07:32 på DR P1:

‘Næstved skrotter ordet integration’ (lyt til indslaget, varighed: 4:43)

Radiointerview med Henning Jensen, Borgmester i Næstved Kommune.

 

JP Blog den 13. juli 2010 - Jeppe Fogtmann og Thomas V. Lytken Larsen: 
Medborgerministeriet? 

 

 

Kommentar: “Lad begrebet Integration afgå ved døden”

I en kommentar på Kristeligt Dagblads hjemmeside skrev Bushra:

“Dette tiltag er så indlysende korrekt at det er fantastisk at ingen har foreslået det før. At se alle børn som det de er, nemlig børn der tilfældigvis har forskellige hud- og hårfarver, vil være første skridt i retning af afskaffelsen af ‘Dem og Os’ samt ‘Offermentaliteten’, der florerer blandt tilflytterne og dem med de politisk korrekte holdninger.

Lad os få denne model implementeret i alle kommuner, og lad så begrebet Integration afgå ved døden. Vi er alle medlemmer af Samfundet.”

 

 

 

 

Grænselandets erfaring

 

I grænselandet mellem Danmark og Tyskland bakkes tankegangen bag ‘Næstved-modellen’ op på baggrund af, hvad de sidste 65 år har givet af erfaringer omkring sameksistens mellem mindretal og flertal.

 

Det er en fortælling om, at ‘integration’ i betydningen ‘tilpasning’ ikke er den rigtige vej at gå, hvis målet er fredelig sameksistens og skabelsen af en samhørighedsfølelse – eller som politikerne ville sige: sammenhængskraft – i det danske samfund.

 

Det en fortælling, som blandt andre Knud-Erik Therkelsen fra Grænseforeningen gør meget ud af at forklare, fordi han mener, “den rummer noget af det nye, vi har brug for i Danmark.”

 

Grænseforeningen har til formål at støtte det mindretal, som opstod i 1864 – en gruppe af 50.000 danskere, som bor i det område, som efter 1864-krigen blev til tysk territorium. Mennesker, der er danske i hovedet, men borgere i Tyskland.

 

Det viser sig ifølge Knud-Erik Therkelsen, at disse menneskers evne til at kunne flere sprog og kunne begå sig i flere kulturer, gør dem i stand til at agere som brobyggere imellem kulturerne.

 

“Tidligere har man stået meget skarpt over for hinanden, dansk og tysk. Der har været en fantastisk udvikling fra denne konfrontation til at man nu mødes i respekt og i øjenhøjde. Og der er en værdsættelse af den kulturelt og sproglige mangfoldighed, som mindretallet – dansk, tysk, frisisk – og flertallet repræsenterer,” siger han.

 

Parallelsamfund støttes af staten

“Hvordan kan det være, at den danske stat bruger en halv milliard kroner om året på at støtte det danske mindretal og deres parallelsamfund med danske skoler, kirker, avis, politisk parti, og så videre – altså støtter det at være dansk i Tyskland – samtidig med, at vi gør alt hvad vi kan for næsten at tvangs-assimilere borgere i Danmark, som repræsenterer andre sprog og andre kulturer? Hvorfor har vi så stor forståelse for det danske mindretal i Sydslesvig og så lidt for andre etniske minoriteter? Det er da værd at diskutere,” mener Knud-Erik Therkelsen.

 

Et fælles ønske om at udgøre en ‘helhed’ starter ikke med ‘integration’, hvis man med dette ord alene fokuserer på én bestemt gruppe indbyggere, nemlig indvandrerne og deres efterkommere, og i forhold til disse primært fokuserer på, at de skal lære det danske sprog, tilegne sig nordeuropæiske normer og i det hele taget tilpasse sig de såkaldt ‘danske værdier’.

 

Set i perspektiv af den sønderjyske og nordtyske erfaring er det ikke overraskende, hvis den officielle danske ‘integrationspolitik’ i virkeligheden har været med til at skabe det stik modsatte af, hvad der var formålet, nemlig en kulturel modreaktion og i sin yderste konsekvens stigmatisering, marginalisering og radikalisering blandt bestemte minoritetsgrupper i samfundet.

 

Derfor hører man ofte blandt forskere og embedsmænd, som arbejder professionelt i ‘integrationsfeltet’, at integrationens æra snart må være ved at være forbi.

 

 



 

Foto øverst: ‘Integrationsdag’ på Frederiksberg Rådhus i juni 2009. 

 

Foto nederst: Knud-Erik Therkelsen (t.v.) viser et kort over Sønderjylland på et debatmøde om tosprogethed, som blev arrangeret i maj 2010 af Gazette og Haber på Nørrebro i København. 

 

Fotograf: Mik Aidt





 

Andre artikler om sprogbrug