Tirsdag den 4. marts 2014

Taastrup Teater: Omstilling til det interkulturelle

Skrevet af: Maj Carboni

11. december 2009


Emneord:

Print

Nye ansatte, nyt repertoire, nye projekter og et helt nyt hus. En omfattende ændring af hele Taastrup Teater har været konsekvensen af bestræbelserne på at afspejle det mangekulturelle område, som teatret ligger midt i. Omvæltningerne har kostet både gammelt personale og publikum, men sådan må det nødvendigvis være, mener teaterchef Mogens Holm.


Stribevis af ens betonblokke, skudvekslinger med automatvåben og 14-årige drenge med skudsikre veste. Det er det billede af Taastrupgård, som man kender fra medierne. Men lige nede foran betonblokkene er der for nylig dukket en ny bygning op. Som en gennemsigtig lysende diamant byder Taastrup Teater områdets beboere indenfor i teatrets forunderlige verden.

Ombygningen af Taastrup Teater er mere end et løft af facaden. Det er historien om et teater, der har vendt sig selv på hovedet for at kunne afspejle den virkelighed, som det ligger midt i. For ti år siden var teatret præget af institutionel racisme, fortæller teaterchef Mogens Holm.

“Vi sagde, at vi var åbne for områdets mange forskellige nationaliteter, men de havde ikke noget at komme ind til. Den måde, der blev spillet på; de stykker der blev sat op; de reklamer, der blev lavet; og den måde, som de blev mødt på – det var ikke åbent, men henvendt udelukkende til et vestligt publikum,” siger han. Derfor har det krævet omfattende ændringer af hele teatret at åbne sig reelt for et mangfoldigt publikum. Det har krævet hårdt arbejde og store ofre, men ellers ville der ikke være nogen mening med teatret, mener Mogens Holm.

“Hvis ikke vi afspejler omverdenen, kan vi lige så godt sætte os ind i en museums-montre og lægge os til at dø. Det er et spørgsmål om overlevelse,” siger han.

“For ti år siden var teatret præget af institutionel racisme. Vi sagde, at vi var åbne for områdets mange forskellige nationaliteter, men de havde ikke noget at komme ind til”

Mogens Holm, teaterchef



“Vi tog os selv gevaldigt i nakken”

I flere år havde teatret forsøgt at ændre indhold og arbejdsmetoder i takt med, at beboerne i området skiftede fra næsten kun at bestå af 'urdanskere' til at rumme 49 forskellige nationaliteter.

“Vi inviterede områdets beboere indenfor på kulturnatten og lavede spændende forestillinger om flygtninge og integration, som vi fik hjem fra Vancouver og forstæderne i Paris og bearbejdede til en dansk kontekst. Alligevel blev det kun enkeltstående tilfælde. Vi indså, at hvis det skulle rykke, blev vi nødt til at sætte det i system. Så vi tog os selv gevaldigt i nakken,” fortæller teaterchefen. Flere medarbejdere rejste til England, hvor de arbejdede i jobrotation på engelske teatre i multikulturelle bydele. Samtidig fik teatret fløjet eksperter ind fra England, der kunne undervise dem i den svære kunst at tiltrække et nyt og mangfoldigt publikum.

“I løbet af et par år, lærte vi os håndværket – for det er et håndværk. Nu er vi ved at udvikle en speciel skandinavisk model, for der er store forskelle mellem situationen i for eksempel England og i Danmark,” fortæller Mogens Holm.


Alt er blevet gentænkt

I processen har teaterchefen og de ansatte måtte indse, at den kunstneriske proces er meget mere end det, der sker på scenen. Derfor er alt arbejde på teatret blevet gentænkt – lige fra ledelse og medarbejdernes roller til programmet og markedsførelsen af teatret. Der er sågar blevet oprettet en helt ny stilling, hvor publikumsudvikler Nanna Rohweder er blevet ansat til at fremme mangfoldigheden. Inspirationen til de mange ændringer er ikke kun kommet fra udlandet, men også fra en omfattende inddragelse af borgerne. Der er blandt andet blevet lavet spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews, modelværksteder og forumteater. For at få de lokale beboere ordentlig i tale, var det ikke nok bare at indkalde dem til en snak rundt om et bord.

“Selvom vi bor i samme land, så taler vi ikke nødvendigvis det samme sprog, eller lægger de samme ting i ordene. Man kan ikke bare sidde overfor hinanden og snakke. Vi er nødt til at gå en tur med dem i området eller invitere dem herhen til aftensmad,” fortæller Mogens Holm. Det var også lokale borgere, der sammen med arkitekterne fra firmaet Cobe og de ansatte på teatret, udarbejdede fysiske modeller til, hvordan teatret kunne åbne sig mod omverdenen.

Også på programsiden er der sket store ændringer. Der er forestillinger, som ikke længere bliver spillet på teatret. Det gælder for ekssempel store amerikanske musicals, som udelukkende ser verden gennem vestlige briller. I stedet er stykker som ‘Julemanden.biz’ kommet ind. Den handler om, hvordan julemanden er blevet til og at hans oprindelse kan spores tilbage til Tyrkiet.

“Den største gruppe beboere i området har tyrkisk baggrund, og vi oplever, at de tyrkiske skoleelever, der kommer og ser forestillingen retter sig op, når de går herfra, fordi vi har sat fokus på, at julemanden både er deres og vores,” siger Mogens Holm.


Mistede både ansatte og publikum

Da Mogens Holm i sin tid fremlagde planen om at gøre Taastrup Teater til et mangfoldigt teater, sagde alle medarbejdere ja.

“Alle teaterfolk siger, at vi bør arbejde for mangfoldighed, men mener det ikke nødvendigvis, når det kommer til stykket,” siger Mogens Holm. Der har i hvert fald været en stor udskiftning i personalet de senere år. Faktisk er der kun meget få tilbage fra før, processen blev sat i gang.

“Ændringerne har ikke kun betydet, at vi har spillet nogle andre teaterstykker, end folk var vant til. Medarbejderne skulle også pludselig mødes med publikum på en helt anden måde, når vi for eksempel spiste sammen med dem. Det har betydet, at de skulle arbejde på andre tider af døgnet og med noget andet end det, som de er blevet uddannet til og gik ind til, da de blev ansat,” forklarer Mogens Holm. Til gengæld er der nu blevet ansat nye medarbejdere, der virkelig vil mangfoldigheden, og strategien har medført en ny energi, nye ideer og en helt anden involvering i publikum, fortæller han.

Også noget af det gamle publikum er forsvundet.

“Da vi bekendtgjorde, at vi ville have et nyt publikum, er der nok nogen af det gamle publikum, der er blevet fornærmede. Samtidig er der måske nogen, der er blevet utrygge ved at komme i teatret, når de pludselig bliver betjent af en pige med tørklæde. Det er bare ærgerligt. Det må vi leve med. Vi har løbet en risiko ved at ændre ved så mange ting, men det ville have været en endnu større risiko for teatret i det lange løb, hvis vi ikke havde gjort noget,” siger Mogens Holm.


Mangler uddannede teaterfolk med interkulturel baggrund

I løbet af årene er der efterhånden kommet flere og flere iblandt publikum med en interkulturel baggrund. Teatret kan af gode grunde ikke registrere dem, men Mogens Holms bud er, at omkring 20 procent af teatrets publikum i dag har interkulturel baggrund.

“Det er ikke nok, men det er et stort skridt fremad. Det er et tegn på, at processen går den rigtige vej,” siger han.

En ting teatret stadig mangler er uddannede skuespillere, dramatikere og scenografer med minoritetsbaggrund. De er nemlig svære at finde, fortæller Mogens Holm. De har fundet et par skuespillere med tyrkisk og palæstinensisk baggrund og har endda været i Sverige for at hente en. Problemet er, at der ikke er særlig mange samtidig med, at Statens Teaterskole ifølge Mogens Holm ikke gør nok for at tiltrække nye talenter blandt de etniske minoriteter.

“Det hedder sig, at skolen er åben for mangfoldighed, men man skal stadig kunne tale rigsdansk og passe ind i den skole, som er i forvejen. Det er en institutionelt racistisk uddannelsesinstitution. De er nødt til at gøre plads for den nye befolkningsgruppe,” mener han.

På Taastrup teater har de selv gang i forskellige projekter, hvor de prøver at tiltrække og opdyrke talenter fra nærområdet.

“Vi håber på, at vi kan åbne deres øjne for teatret som medie, og motivere nogle af dem til at søge ind på Skuespilskolen, Musicalskolen eller som teknikere. Når de så kommer tilbage som uddannede, begynder det virkelig at rykke,” siger han.



 

Interkulturelle aktiviteter på teatret


Taastrup Teater er et producerende professionelt teater med et varieret repertoire bestående af drama, musik og dans. Teatret specialiserer sig i produktioner om nutidige og aktuelle emner, først og fremmest etnisk og kulturel mangfoldighed, urbanisering og globalisering, der samtidig afspejler kommunens kulturelle mangfoldighed. Taastrup Teater har som vision at være en kulturel dynamo i Høje-Taastrup Kommune.

Teatret driver også forskellige uddannelsestilbud, herunder dramaskolen, Teaterkliken for børn, FrameWork projektet (sammen med to folkeskoler), MusikDramatisk Væksthus (sammen med Kulturministeriet) og Campus (sammen med Høje-Taastrup Gymnasium).

Teatret co-producerer med andre teatre både nationalt og internationalt, og huser også turnerende teaterselskaber. Teatret har nære forbindelser til lokalsamfundet, både den private og den offentlige sektor, blandt andet i form af en Erhvervsklub bestående af mere end tredive private virksomheder. Teatret samarbejder endvidere med skoler, ungdomsskoler, idrætsklubber, boligforeninger, museer og andre kulturelle institutioner.


Økonomi og historik
Taastrup Teater blev stiftet i 1970. Ni år senere opnåede teatret statsstøtte, og i 1987 fik det sin nuværende organisation og ledelse. I starten af 1990erne ydede Københavns Amt en bevilling, der gjorde det muligt at etablere kontorer og foyer. Få år senere besluttede Høje-Taastrup kommune, at også resten af teatret trængte til en opgradering. Der blev indrettet nye skuespillergarderober, værksteder og café. Sidst i 1990erne fulgte anlæggelsen af Kjeld Abells Plads foran teatret, og både virksomheder og institutioner, borgere og kommune gik ind i arbejdet med at skitsere behovene for en egentlig ombygning. I 2007 trådte Realdania til med ekstern finansiering. Med en samlet bevilling på godt 21 millioner kroner, hvoraf Realdania har ydet 14,5 millioner kroner, har Høje-Taastrup Kommune gjort det muligt at realisere ønsket om at få form og indhold til at hænge bedre sammen. Moderniseringen af teatret markerer kulminationen på mange års strategiske arbejde med at gøre scenekunsten tilgængelig for en etnisk og kulturel mangfoldighed.
www.taastrupteater.dk







Kulturvaner
En dansk kulturvaneundersøgelse viste i 2004, at 37 procent af danskerne har været til en teaterforestilling inden for det seneste år. Blandt ‘ikke-brugergruppen’ – altså de 63 procent, som stort set aldrig går i teatret – er der ifølge undersøgelsen en overrepræsentation af nydanskere.






Dan Stubbegaard fra tegnestuen COBE har åbnet teatrets facade med et spektakulært indgangsparti, en gennemsigtig “prisme”, som giver livet udenfor teatret indblik i teatrets verden og lader lys og liv strømme ud i byrummet. Også indvendigt er der sket en opgradering af teatrets servicefunktioner og logistik. Det nye Taastrup Teater åbnede den 31. oktober 2009.   PR-foto, taastrupteater.dk

“Mit første indtryk var, at nogle af dem var nogle bøller, men nu kan jeg se, hvordan vi har vundet stort på at give dem en chance og givet dem lov til at være sig selv.”

Mia Larsen, foyerchef




 

Indhold


• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt
• Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum
• Teater | Nye rollemodeller | Opgang2
• Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater
• Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater
• Kulturstrategi | Kulturhus Århus
• Kulturstrategi | Københavns Kommune
• Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd
• Støtte til vækstlaget | Rise Cph
• Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center
• Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock
• Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah
• Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices
• Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner
• Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork
• Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere
• Formidling af kunstere | bazART.dk