Tirsdag den 4. marts 2014

Socialdemokraterne stiller spørgsmål til kulturministeren om ny kulturforståelse

Skrevet af: Mik Aidt

5. februar 2010


Emneord:

Print

Socialdemokraternes mangfoldigheds-ordfører i Folketingets Kulturudvalg, Yildiz Akdogan, stiller §20-spørgsmål til kulturminister Carina Christensen om ministerens holdning til en ny kulturforståelse


En uge at efter Yildiz Akdogan debaterede inklusion, mangfoldighed og kuturpolitik på Portscenen i Skuespilhuset under konferencen 'Kunsten at inkludere', deltog hun i et P1-radioprogram, hvor hun fik lejlighed til at uddybe sine synspunkter til radiolyttere landet over, og samme dag, den 5. februar, stillede hun – i forlængelse af spørgsmål, som er blevet rejst af blandt andre formanden for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen og CKI-styregruppemedlem Dorte Skot-Hansen – følgende to spørgsmål direkte til kulturministeren:

Spørgsmål 1131:
"Hvordan vil ministeren mangfoldiggøre eller inkludere kulturen mere bredt, jf. oplægget »Kultur for alle«?"

Spørgsmål 1134:
"Mener ministeren, det er nødvendigt med en ny kulturforståelse, når hun i sit kulturudspil skriver, at kultur skal skabe fællesskab og sammenhængskraft?"

"Vi skal i hvert fald ikke ende der, hvor en gruppe af danskere eller flere grupper af danskere føler, at de bliver ekskluderet af kulturverdenen og ikke inkluderet. Det skal være sådan, at der er adgang, og at tilbuddene opleves som relevante og vedkommende..."


Carina Christensen, kulturminister - i sit svar til Yildiz Akdogan (S) i Folketinget den 10. februar 2010
 



Kulturministeren svarede Yildiz Akdogan fem dage senere:



Folketinget den 10. februar 2010 kl 18:23


 
Yildiz Akdogan (S):
Mener ministeren, det er nødvendigt med en ny kulturforståelse, når hun i sit kulturudspil skriver, at kultur skal skabe fællesskab og sammenhængskraft?
 
Kulturministeren (Carina Christensen):
Der spørges til, om jeg mener, det er nødvendigt med en ny kulturforståelse, når jeg i den kulturpolitiske strategi, »Kultur for Alle«, skriver, at kultur skal skabe fællesskab og sammenhængskraft. Nu er kulturforståelse jo ikke et entydigt begreb. Er der tale om den måde, vi selv opfatter vores kultur på, den måde, som sociologer fortolker vores kultur på, eller noget helt tredje, nemlig kommunikationen mellem kulturer, som begrebet dækker over?
Uanset om spørgeren refererer til den ene eller den anden definition af begrebet, vil jeg gerne fastslå, at »Kultur for Alle« ikke har ændret ved den opfattelse og forståelse af kultur, som jeg som konservativ kulturminister altid har haft.
Kulturen og kulturarven har den vigtige funktion, at de er med til at skabe en fælles referenceramme for alle danskere. De med til at sikre, at vi har en fælles forståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. På den måde får vi skabt et fælles grundlag og et ståsted, som vi derefter kan gå videre fra. Det er nemlig vigtigt at kende sig selv. Hvis man ikke gør det, er det svært at tale med og forstå andre, og det er der stor brug for i den globaliserede verden, som den ser ud i dag.
Herudover er vores hverdag i stigende grad kendetegnende ved en strøm af nye kulturtilbud, ny viden og nye indtryk. Det udfordrer os som borgere i et kulturelt fællesskab og kan i længden føre til, at vi mister orienteringen, og at sammenhængskraften bliver truet. For at dæmme op for den her uhensigtsmæssige udvikling har jeg i »Kultur for Alle« lagt særlig vægt på, at alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv, og at alle skal have mulighed for at få adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud. Det gælder både for den gamle fisker ved Vesterhavet og for den unge nydansker på Nørrebro.
 
Yildiz Akdogan:
Tak. Det er rigtigt, at der er forskellige forståelser af begreberne, afhængigt af hvad det er for en vinkling, man tillægger det. Men nu har jeg jo spurgt landets kulturminister, og jeg går ud fra, at landets kulturminister har en definition af, hvad det er, hun mener, når hun laver et oplæg, der hedder fællesskab og sammenhængskraft. Så det er vel rimeligt, at man spørger kulturministeren om en definition.
Men jeg vil egentlig gerne uddybe det lidt nærmere. I forordet til »Kultur for Alle« er der nemlig to tilgange. På den ene side skriver kulturministeren:
»Kulturen skal fremover være for alle. Alle i Danmark skal have mulighed for at få ejerskab til vores fælles kultur og kulturarv … Alle er velkomne. Og alle kan være med.«
På den anden side bruger ministeren i udspillet nogle ord som sammenhængskraft, fællesskab, fælles forståelse, fælles grundlag, fælles referenceramme, ja, ordet fælles nævnes hele ni gange bare i forordet, herunder nævnes især kulturarven. Det vil sige, at kulturarven fremhæves som noget, der kan give os en fælles forståelse, gøre os stolte samfundsborgere.
Det er to lidt forskellige tilgange til det. Jeg vil egentlig gerne have en større afklaring af det her, for jeg vil gerne have, at ministeren uddyber, hvad det er for et fællesskab og en kulturarv, hun taler om. Hvem er inkluderet i den kulturarv og det fællesskab, og hvordan skal den formes? Jeg vil gerne have, at kulturministeren lige prøver at definere det lidt mere end bare at sige fælles kulturarv, fælles forståelse og fællesskab. Hvad ligger der i de her ord?
 
Carina Christensen:
Nu er det jo sådan, at vi i Danmark har en fælles kultur og fælles kulturarv, der er skabt gennem århundreder. Det giver os mulighed for at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Når man er borger i Danmark, er det derfor vigtigt, at man kender til den her fælles referenceramme. Det er jo det, der skaber fællesskabet, og det er også det, der styrker sammenhængskraften i samfundet. Så det er i høj grad det, jeg henviser til, når jeg siger kultur for alle og henviser til den danske kulturarv.
Det betyder så ikke, at der ikke er plads til, at man kan blive påvirket af strømninger andre steder fra, tværtimod. Det er jo med til at skabe en levende og dynamisk kultur. Vi inkluderer også rigtig gerne alle borgere i det her land i lige mange kulturtilbud, som vi har i det her land. Det er faktisk noget, jeg synes vi kunne blive bedre til at gøre, end vi har været hidtil. Det er også noget, jeg har været i dialog med de lokale kulturaktører om i hele landet, da jeg var rundt på min danmarksturné. Alle ønsker sådan set at være mere inkluderende og sikre, at kulturen når ud til flere borgere i det her land. Det er jo derfor, at strategien ser ud, som den gør.
 
Yildiz Akdogan:
Tak for det. Jeg er stadig væk ikke helt afklaret. Ministeren har en tendens til hele tiden netop at fremhæve kultur under fælles referencerammer, og det er rigtigt, at man skal kunne kende sig selv, kende sin historie, for at kunne forstå sig selv og forholde sig til samfundet. Men min tilgang til hele den her samfundsforståelse og kulturforståelse eller sammenhængskraft, hvis man kan sige det på den måde, er, at samfundet opnår en højere grad af fællesskab og sammenhængskraft, der kan afspejle sig i alle dele af samfundet, hvis borgeren netop føler sig inkluderet, og her er kulturen jo et vigtigt element. Det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt at høre helt tydeligt, hvad det er, kulturministeren mener, for kulturen er jo med til at forme og definere os, og det er vigtigt, at vi prøver at se på, hvad det er, den kan give os. Men jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål, når nu ministerens kulturforståelse med hensyn til fællesskab og sammenhængskraft er så tilbageskuende og det er traditionel dansk kultur, der skal udbredes: Hvordan kan det være med til at bidrage til det nuværende fællesskab og sammenhængskraften, når vi hele tiden kun skal kigge tilbage og ikke så meget fremad?
 
Carina Christensen:
Jeg ved ikke helt, om jeg forstår spørgsmålet, men jeg vil meget gerne forsøge at besvare det. Kulturbegrebet er jo ikke kun bagudrettet eller tilbageskuende, men selvfølgelig handler vores kultur i høj grad om vores fortid, om vores historie. Det handler også om vores nutid og det samfund, der omgiver os her og nu, og det handler i høj grad også om den fremtid, om det samfund, vi leverer videre til de generationer, der kommer efter os. Jeg synes, at det sådan set fremgår meget klart både i »Kultur for alle« og i øvrigt i al den kulturpolitik som den her regering fører. Så det er ikke tegn på, at vi kun ønsker at se tilbage.
Hvis vi så forholder os konkret til det, der bliver spurgt om, tror jeg: Hvordan sikrer vi så, at vi har en kulturpolitik og nogle kulturtilbud, der er inkluderende for alle borgere i det her land, hvor alle føler, at de har mulighed for at være en del af fællesskabet, og hvordan bidrager vi herved til at styrke sammenhængskraften? vil jeg sige: Ja, det er jo bl.a. derfor, vi har lavet en ny strategi, der hedder »Kultur for alle«, hvor vi opfordrer kulturaktører i hele landet til at sikre, at alle har mulighed for at komme til at kende til kulturen i det her land, kende vores historie og også være med til at forme fremtiden, selvfølgelig.
 
Yildiz Akdogan:
Tak for det. Jeg ville egentlig gerne uddybe mit spørgsmål, men det vil jeg faktisk gøre skriftligt. Så kan det være, jeg får et tydeligere svar på det.
Men jeg vil egentlig gerne vende tilbage til netop inklusion eller en inkluderende kultur og en fremadrettet kultur. Det har også noget med demokrati at gøre, og det har som sagt noget at gøre med at finde sig selv og genkende sig selv i samfundet. Kultur er jo med til at definere os selv og er med til at få os til at forholde os til det samfund, vi er en del af.
Når man ser det lidt i det lys, vil jeg egentlig gerne høre: Hvem er det, der skal forme et fællesskab, en fælles kulturramme, og hvordan skaber vi en ny kulturarv? Det synes jeg ikke rigtig ministeren udfolder, så det vil jeg gerne have at hun uddyber lidt mere.
 
Carina Christensen:
Vi har jo en kulturramme i det her land. Altså, vi har i Danmark en fælles kultur, vi har en fælles kulturarv, og det er jo noget, der er blevet skabt gennem århundreder. Jeg er sådan set rigtig glad for den danske kultur og for den danske kulturarv, og jeg ved ikke rigtig, om der er behov for nogen ny kulturdefinition, som det nærmest bliver efterlyst her.
Selvfølgelig præges kulturen og kulturarven hele tiden af fortiden, nutiden og fremtiden, og det er noget, vi skal være meget bevidste om at værne om, og vi skal hele tiden sørge for at berige vores kultur, men det er jo ikke sådan, at vi fuldstændig skal ændre kurs eller fravige den kurs, vi har. Vi har en rigtig god dansk kultur og en god kulturarv, og det synes jeg da vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at værne om.
 
• Kilde: ft.dk/dokumenter

Carina Christensen:

"Nu bliver der specifikt spurgt ind til nydanskere. Jamen der tror jeg at vi har en særlig udfordring. Jeg ved ikke, om de ikke synes, at de har været inviteret inden for på vores traditionelle kulturinstitutioner; de har hvert fald ikke så højt et kulturforbrug, hvis man sammenligner med andre borgere i det her land. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg tror, at der kan komme rigtig meget godt ud af, at man får skabt et møde her, og at man får inviteret den her gruppe af danskere inden for også. Det vil vi meget gerne se på i forbindelse med »Kultur for alle« og så gå i dialog med aktørerne rundt omkring: Hvordan kunne man i højere grad inddrage nydanskere i de eksisterende kulturtilbud?"



Yildiz Akdogan:

"Kunne ministeren måske følge de eksempler, man har fra Norge, hvor man har et konkret kulturelt mangfoldighedsudspil?"



Carina Christensen:

"Nu kender jeg ikke konkret til, hvordan de har grebet det an i Norge og Sverige. Jeg skal meget gerne gå hjem og undersøge det, for jeg er sådan set ret interesseret i at se, hvordan man kan lægge det her an på en måde, så det bliver til glæde og gavn for flest mulige borgere i det her land. Så jeg vil meget gerne lad mig inspirere af de andre, hvis det ellers er nogle gode forslag og nogle gode tiltag, de har lavet i Norge og Sverige..."


 



 
 


 
 
 

Folketinget den 10. februar 2010 kl 18:32


 
Yildiz Akdogan (S):
 
Hvordan vil ministeren mangfoldiggøre eller inkludere kulturen mere bredt, jævnfør oplægget »Kultur for alle«?
 
Kulturministeren (Carina Christensen):
I forhold til spørgsmålet om, hvordan jeg vil mangfoldiggøre eller inkludere kulturen mere bredt i forbindelse med »Kultur for alle«, så vil jeg gerne begynde med at henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål S 1134. Samtidig vil jeg gerne understrege, at jeg synes, det er vigtigt, at vi kender vores kultur og kulturarv i dens mangfoldighed. Den danske kultur er ikke en ø, tværtimod, den er igennem årene blevet påvirket af indflydelser udefra og bliver det stadig i høj grad.
Som jeg tidligere har nævnt, så er der i »Kultur for alle« lagt særlig vægt på at sikre kulturtilbud til alle danskere, og derfor vil der i forbindelse med strategien også blive gjort en ekstra indsats for at nå den gruppe af borgere, der ikke benytter sig af traditionelle kulturtilbud i dag. Denne gruppe af ikkebrugere omfatter bl.a. de unge, den omfatter socialt udsatte og den omfatter også nydanskere. Der er behov for at kortlægge, hvilke ønsker og behov disse grupper har, når der skal skabes kulturtilbud, som de føler appellerer til dem.
Jeg kan nævne, at som led i »Kultur for alle« vil der i 2010 blev igangsat en ny kulturvaneundersøgelse, der skal have særlig fokus på at opbygge en ny viden om ikkebrugerne og deres vaner. Jeg kan også nævne, at bibliotekerne er den kulturinstitution, som flest nydanskere benytter sig af. For at bibliotekernes viden om bl.a. det område bliver mangfoldiggjort for alle andre kulturinstitutioner, så vil der efter sommerferien i regi af »Kultur for alle« også blive holdt en konference med fokus på videndeling og erfaringsudveksling mellem alle kulturinstitutioner. I forbindelse med »Kultur for alle« bliver der således iværksat en række tiltag, der skal sikre, at kulturen inkluderer mere bredt, at den gør i dag, og når ud til alle grupper i samfundet.
 
Yildiz Akdogan:
Tak. Det her spørgsmål skal ses i lyset af to ting: Det ene er, at vi har ratificeret UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed tilbage i 2007. Konventionen siger i al sin enkelhed, at man skal beskytte og fremme kulturelle mangfoldigheders udtryksformer. Det andet er selvfølgelig udspillet, som kulturministeren er kommet med.
Så det er oplagt at prøve at bore lidt i, hvad det her indebærer. Når ministeren siger kultur for alle, er det jo vigtigt også at forholde sig til, hvem alle er, og hvordan man udbreder og mangfoldiggør det.
Kulturministeren har selv i sit udspil fokuseret meget på den tredjedel, som er ikkebrugere af kultur, som det hedder, og der satses meget på formidling i udspillet. Der er sådan en opfattelse af, at man kan nå ud til denne tredjedelsgruppe, som bl.a. har unge socialt udsatte og nydanskere som en del, hvis man prøver at formidle det. Spørgsmålet er, om det er nok med formidling, altså om man ikke skal prøve at tænke det lidt bredere, især i forhold til vores nydanske borgere, tænker jeg.
Er det nok, hvis bare man stiller en skulptur op i en svømmehal? Tiltrækker man så nogle unge mennesker, tiltrækker man nogle unge nydanske borgere, så de forbruger mere kultur? Det er det ene.
Det andet er: Hvem er det, der i forhold til os er med til at forme og lave kultur? Det er en anden dimension, som jeg synes, kulturministeren overser. Lad mig derfor spørge på denne måde: I oplægget sættes der meget fokus på formidling af kulturen, men hvem er det konkret, der former og producerer kultur? Jeg synes også, at man skulle tænke disse grupper ind i det. Kan ministeren måske komme lidt nærmere ind på det?
 
Carina Christensen:
Der var mange spørgsmål og mange kommentarer. Helt grundlæggende vil jeg sige: Jeg synes, at kulturen, kulturarven, er noget af det dyrebareste, vi har i det her land. Det er noget af det dyrebareste, vi har som danskere og generelt som borgere i det her land, og derfor ønsker jeg sådan set, at alle danskere skal have mulighed for at få et ejerskab til den danske kultur og til den danske kulturarv.
Vi ved, når vi ser på, hvem der bruger eksempelvis vores kulturinstitutioner, som jo i høj grad er dem, der formidler kulturarven til danskerne, at der er ca. en tredjedel af danskerne, der i dag ikke kommer de her steder og ikke er traditionelle kulturbrugere. Det kan være, at de møder kulturtilbud andre steder, men der er i høj grad brug for, at vi får lidt mere viden om, hvad der er årsagen til, at der er så mange danskere, der tilsyneladende vælger vores traditionelle kulturinstitutioner fra.
Jeg synes ikke, at vi skal proppe det her ned i halsen på folk; det tror jeg aldrig der kommer noget godt ud af. Men vi skal i hvert fald ikke ende der, hvor en gruppe af danskere eller flere grupper af danskere føler, at de bliver ekskluderet af kulturverdenen og ikke inkluderet. Det skal være sådan, at der er adgang, og at tilbuddene opleves som relevante og vedkommende.
Jeg vil sige, at det første, vi har brug for, er at få viden om, hvem det er, der ikke kommer der i dag, og så må vi bagefter se på, hvad der skal til, for at eksempelvis unge mennesker får lyst til at gå på museum – eller eksempelvis nydanskere til at gå i teatret eller andet. Men det er lidt tidligt at svare på konkret hvordan vi så skal gøre det, for vi er først i gang med kortlægningen
 
Yildiz Akdogan:
Jeg troede, at ministeren var færdig med sin kortlægning, da hun lavede det her udspil, der hedder »Kultur for alle«, så det kan jeg ikke rigtig forstå. Ministeren vil gerne have, at der er adgang for alle, og vil også gerne have viden om, hvem de her alle er, men som sagt havde jeg gerne set, at det var blevet afklaret, når man nu kommer med et udspil.
Når jeg nævner UNESCO-konventionen, er det også for at gøre ministeren opmærksom på, at hun faktisk har en forpligtelse til at leve op til kulturel udfoldelse og kulturel mangfoldighed. Konkret i forhold til nogle af vores grupper, f.eks. vores nydanske borgere, gælder det ikke alene om at fremme kulturen, men det er også et spørgsmål om demokrati og medborgerskab og om det repræsentative demokrati i forhold til den kultur, der bliver udbudt.
Mener ministeren så ikke, at der her er noget konkret man kan arbejde med, for det siger sig selv, at lige nu bliver kulturen brugt af nogle bestemte segmenter, men den bliver også udbudt af nogle bestemte segmenter. Skal der ikke en konkret handlingsplan til – og har ministeren overvejet sådan en handlingsplan – hvis man nu skal have mangfoldiggjort kulturen, så den kan nå ud til alle, så også produktionsdelen, f.eks. filminstruktør- eller forfatterbranchen kan blive mangfoldiggjort?
 
Anden næstformand Søren Espersen:
Spørgeren bedes overholde taletiden. Ministeren.
 
Carina Christensen:
Helt kort: Jeg er meget optaget af, at alle borgere i det her land interesserer sig for kulturen, for kulturarven, og beskæftiger sig med kunsten og kulturen og diskuterer den bredt osv., altså at alle mennesker generelt engagerer sig i kulturen i det her land. Det synes jeg ville være rigtig godt og positivt. Der er vi ikke nu; vi har nogle grupper, desværre, som ikke er så aktive i kulturen, som jeg godt kunne tænke mig det, og det er det, vi gerne vil forfølge fremover.
Nu bliver der specifikt spurgt ind til nydanskere. Jamen der tror jeg at vi har en særlig udfordring. Jeg ved ikke, om de ikke synes, at de har været inviteret inden for på vores traditionelle kulturinstitutioner; de har hvert fald ikke så højt et kulturforbrug, hvis man sammenligner med andre borgere i det her land. Det synes jeg er rigtig ærgerligt.
Jeg tror, at der kan komme rigtig meget godt ud af, at man får skabt et møde her, og at man får inviteret den her gruppe af danskere inden for også. Det vil vi meget gerne se på i forbindelse med »Kultur for alle« og så gå i dialog med aktørerne rundt omkring: Hvordan kunne man i højere grad inddrage nydanskere i de eksisterende kulturtilbud?
 
Yildiz Akdogan:
Det er godt at vide, at ministeren er interesseret i det og synes, at det er ærgerligt, at man ikke kan få inkluderet nogle af vores borgere, som ikke er så deltagende. Jeg vil så spørge ministeren meget konkret, om ministeren er bekendt med, hvad der foregår i Norge og Sverige inden for kulturområdet, for der har både den norske kulturminister og den svenske kulturminister indtænkt kulturel mangfoldighed i deres kulturudspil, og det savner jeg ærlig talt lidt i det her, som ministeren har lavet. Det findes slet ikke i det her oplæg, hvilket er enormt skuffende.
Det andet er: Kunne ministeren måske følge de eksempler, man har fra Norge, hvor man har et konkret kulturelt mangfoldighedsudspil?
 
Carina Christensen:
Nu kender jeg ikke konkret til, hvordan de har grebet det an i Norge og Sverige. Jeg skal meget gerne gå hjem og undersøge det, for jeg er sådan set ret interesseret i at se, hvordan man kan lægge det her an på en måde, så det bliver til glæde og gavn for flest mulige borgere i det her land. Så jeg vil meget gerne lad mig inspirere af de andre, hvis det ellers er nogle gode forslag og nogle gode tiltag, de har lavet i Norge og Sverige.
Jeg er faktisk selv ret glad for, at vi nu har fået lavet en strategi for det, der hedder »Kultur for alle«, hvor vi nu aktivt sammen med kulturinstitutionerne i hele landet siger, at nu skal vi holde op med kun at koncentrere os om dem, som altid kommer på museerne, dem, som altid er i teatrene og på bibliotekerne osv. Lad os prøve at kigge lidt bredere uden for murstenene på institutionerne og gå ud og møde de borgere, som vi ikke ser så traditionelt i dag, så de også kan lære dansk kultur og den danske kulturarv at kende.
 
Anden næstformand Søren Espersen:
Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til fru Yildiz Akdogan og tak til kulturministeren. (...)
 
 
• Kilde: ft.dk/dokumenter





 

§20-spørgsmål til en minister


I folketingsregi er der flere muligheder for at stille spørgsmål til en minister. Når et folketingsmedlem stiller spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn, kaldes det et §20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til §20 i Folketingets forretningsorden. Spørgsmålet kan være ledsaget af en begrundelse. §20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal besvare §20-spørgsmål inden for seks hverdage. Ministerens svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse sendes direkte til spørgeren, men offentliggøres også på folketinget.dk.


 


Side: 1 | 2