Fredag den 17. maj 2013

Kunst og interkultur - inspiration til kunst- og kulturlivet


Forfatter: Center for Kunst & Interkultur

28. januar 2010

Link: Kunst og interkultur - inspiration til kunst- og kulturlivet

Print

Dette er CKIs første publicerede erfarings- og vidensopsamling: En bog, der viser konkrete eksempler på interkulturelle erfaringer i kunst- og kulturprojekter. Intentionen er at inspirere til kulturpolitiske og ledelsesmæssige overvejelser – med fokus på ligebehandling, mangfoldighed og en demokratisk afspejlning af befolkningssammensætningen såvel på scenerne som i mandskab og bestyrelser.


 
 

“Gennem historien kan man se, at dér, hvor samfund har udviklet sig, er der, hvor de har fået input udefra. Som det er nu, risikerer vi at gå glip af en udvikling, fordi der er så mange ressourcer, som ikke bliver set eller kommer frem.”

Marianne Madsen, kulturkonsulent
 
 
 

Denne inspirationsbogs udgangspunkt er at undersøge, hvordan professionelle, interkulturelle kunstnere i Danmark bedre kan inkluderes, anerkendes og ligestilles i det danske kulturliv. I bogen vises eksempler på danske kulturinstitutioner og kulturforvaltninger, der har åbnet op for kulturel mangfoldighed i programlægning, ledelses- og ansættelsespolitik og/eller deres publikums sammensætning. Bogen kan læses som en opfordring til, at det danske kunst- og kulturliv aktivt begynder at forholde sig til de forandringer, den nye dynamik og den uudnyttede innocationskraft, der er fulgt med globaliseringen og internationaliseringen af det danske samfund.
 

“Vi har brug for en milepæl for at vise og for at bevare håbet. For at tro på, at alt det, vi gør, faktisk flytter noget. Og det gør den her bog. Den er velredigeret. Den er fremragende researchet. Og den er ret dækkende for, hvad der foregår ude i virkeligheden. Den er velskrevet og letlæst. Men det, der i virkeligheden fanger mit øje, det er alle billederne. Billederne af forskellige mennesker, som agerer sammen...”


Mogens Holm, teaterchef, Taastrup Teater. Læs mere...



5.000 kunstnere – hvor er de?
Trevor Davies beskrev i sin rapport ‘Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet’ (Kunstrådet 2007) at der er tale om et uudnyttet potentiale af mere end 5.000 kunstnere i Danmark. Hvis denne udvikling får lov at fortsætte, vil den år for år skabe yderligere ulighed i adgangen til kunstscenerne.

For den enkelte kunstner handler det om at måtte opgive en kunstnerisk karriere på grund af manglende netværk, forbindelser og indsigt i strukturelle mekanismer, mens det på et samfundsmæssigt plan ikke bare er et stort ressourcespild, men også et tab af muligheder for udvikling og for nytænkning.

Bogen giver eksempler på, hvordan marginaliserede, interkulturelle kunstnere kan give ny indsigt og nye kompetencer. Der er brug for at åbne op og inkludere såvel som inddrage nye erfaringer og nye udtryksformer.

Det er en bog, som henvender sig til organisationer, forvaltninger og institutioner – private såvel som de offentlige – som ønsker at lade sig inspirere af nytænkning og få øje på nye muligheder i aforhold til, hvem der skaber kunst i Danmark – og hvad ‘dansk kunst’ og ‘dansk kultur’ opfattes som.
 

“Vi lever i et multietnisk Danmark, der simpelthen skriger efter, at kulturinstitutioner og skabende kunstnere forholder sig til det samfund, de er en del af.”


Pia Marcussen, kunstnerisk leder, dramatiker og instruktør på Opgang2



Kulturmødet
Bogen er bygget op omkring en række interviews med centrale kulturforvaltere, projektledere, udøvende kunstnere, samt beskrivelser af udvalgte kunstprojekter, der er eksempler på anvendelse af interkulturelle metoder. Metoderne kan anvendes respektivt på et strategisk og på et udførende niveau. Hver enkelt af de interviewede personer fortæller om, hvordan de inddrager og forholder sig til interkulturelle dimensioner – og hvilke metoder og tilgange, de konkret har anvendt.

De fremviser en mangfoldighed af kulturelle fortællinger og forskellige måder at repræsentere kulturel mangfoldighed på. Fælles for projekterne er den måde, de tager kulturmødet til sig på. Parallelt beskrives, hvorledes de enkelte kunstnere har fundet vej til at få deres kunst eller kunstneriske talent og udtryk præsenteret – og repræsenteret.

Kunst og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet


Pris: kr 150,00 per bog (inklusiv moms og porto).
Bogen sælges blandt andet hos Arnold Busck i Købmagergade i København.

Du kan også rekvirere bogen ved at indbetale beløbet på Merkur Bank reg.nr. 8401 konto.nr 0001158254. I så fald skal du huske:

a) at angive dit navn i besked-feltet ved overførslen.

b) at sende en email eller udfylde beskedformularen til CKI med oplysninger om dit navn og din/organisationens postadresse, samt oplysning om hvornår betalingen har fundet sted.

Så får du bogen tilsendt. Prisen er inklusiv porto, forsendelsesgebyr og inklusiv moms.

Download og print fra dette PDF-dokument - gratis.
(Institutioner skal registrere mangfoldiggørelsen til Copydan)

ISBN: 978-87-993435-0-8
Flere faktaoplysninger om bogen


Indhold


• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt
• Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum
• Teater | Nye rollemodeller | Opgang2
• Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater
• Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater
• Kulturstrategi | Kulturhus Århus
• Kulturstrategi | Københavns Kommune
• Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd
• Støtte til vækstlaget | Rise Cph
• Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center
• Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock
• Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah
• Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices
• Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner
• Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork
• Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere
• Formidling af kunstere | bazART.dk



Anmeldelser og presseomtale


Teaterchef Mogens Holm den 28. januar 2010:
"Vi har brug for en milepæl"

Jyllands-Posten den 10. februar 2010:
'Mahmoud stortrives på teatret'
Af Uffe Christensen
Taastrup Teater arbejder for etnisk mangfoldighed - og er netop fremhævet i en ny bog.










Skilt i Ulladulla i Australien.   Foto: Mik Aidt

 

“Skiftet fra homogenitet til mangfoldighed som den nye norm kræver en nytænkning af de processer, mekanismer og relationer, der er nødvendige for den demokratiske udvikling i et samfund.”

Tony Bennett, australsk sociologiprofessor
 





Skilt opstillet ved Søerne i København som del af det kunstneriske projekt 'Her må du gerne'. Læs mere...
September 2009.   Foto: Mik Aidt

 

“Når der er en tredjedel af det potentielle publikum, som ingen af os når, så kalder jeg det en aktiv udelukkelse. Så bliver vi nødt til at se på, hvordan det lykkes os at holde dem væk. Vi må spørge os selv, hvad det er for barrierer, som vi skaber, så de ikke synes, at vi er relevante for deres liv.”


Jette Sandahl, direktør på Københavns Bymuseum







Skilt i Mejlgade i Århus ved festivalen ’Mejlgade for Mangfoldighed’ i maj 2009.   Foto: Mik Aidt

 

“Der findes ingen færdige løsninger andre end, at man må tænke anderledes. Det er dét, der gør det spændende, men også meget komplekst og svært.”

Pia Buchardt, kunstnerisk leder af Kulturhus Århus
 




Billedkunstneren Mahmoud Alibadi skaber furore med sine malerier, som ikke må udstilles, da der er ‘Integrationsdag’ på Frederiksberg Rådhus i juni 2009. Foto: Mik Aidt

“Det gælder om at eksperimentere og prøve nogle ting af. Noget vil lykkes og andet ikke. Men hvis vi ikke begynder at gøre noget nu, skal vi i hvert fald ikke forvente at det dalende publikumsantal begynder at vokse.”

Pia Buchardt, kunstnerisk leder af Kulturhus Århus






Hashil Seif Hashil fortæller om sit forfatterskab ved et Litteratur- og lyrikoplæsningsarrangement på Frederiksberg Rådhus i 2009. Foto: Mik Aidt

“For at få mangfoldighed i sit personale kan man lede efter en bestemt type, men det betyder ikke at alle der kommer ind ad døren og passer til den type, passer til projektet. Det kan være nødvendigt med typecasting i en mellemfase, men derfra må man gå fra at se på typen til at se på personen med vedkommendes specifikke personlige kvalifikationer.”

Jette Sandahl, direktør på Københavns Bymuseum






Publikum til 8210 Rap Dance Centers rapkoncert i Herredsvang. Foto: Maj Carboni

“I de fleste lande har det kunstneriske og kulturelle landskab ikke udviklet sig sådan, at det afspejler det ændrede sociale landskab. Den kløft truer med at undergrave de kulturelle institutioners legitimitet og den offentlige politik, der understøtter dem.”

Tony Bennett, australsk sociologiprofessor

 

 



Kolofon

 
Bogen ‘Kunst og interkultur — inspiration til kunst- og kulturlivet’ blev udgivet den 28. januar 2010 i Danmark af:
 
Center for Kunst & Interkultur
    Nytorv 3, 3.sal
    1450 København K
    Tlf 23 43 80 09
    www.kunstoginterkultur.dk 
    www.cki.dk
 
 
 
 Journalist: Maj Carboni
 Redaktør: Mik Aidt (ansv.)
 Konsulent og metodevejleder: Anne Boukris
 Redaktionspanel: Dorte Skot-Hansen og Mia Fihl Jeppesen
 Grafisk design: Izabela Geisler
 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

 

Oplag: 500 stk
 
Interviewene er udtryk for den interviewedes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af Center for Kunst & Interkultur. Ophavsretten til denne publikation tilhører Center for Kunst & Interkultur. Teksterne må imidlertid frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må teksterne ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Udgivelsen er finansieret af Kulturministeriet.
 

 


 

Center for Kunst & Interkultur er et nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed. Centret arbejder med udvikling af et kulturelt mangfoldigt kulturliv, både på nationalt plan og i forhold til hvordan dansk kunst præsenteres i udlandet. Med det formål at udvikle og styrke de interkulturelle kompetencer i kunst- og kulturlivet formidler centret viden og erfaringer mellem landets kunstnere, kulturforvaltninger og kunstinstitutioner.
 

 
 
 
 
 
Publikum og interkultur

 

CKIs anden inspirationsbog hedder ‘Publikum og interkultur – inspiration til kunst- og kulturlivet’ og består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling.

 

Del 1 | Indledning

 

 

Introduktion | Mik Aidt : Nye vilkår for kulturlivet  


Frankrig | Georgio Pauen : Et spørgsmål om overlevelse  

 
 

 

Del 2 | Metoder og inspiration

 

 

Holland | Rotterdam Uitburo : Fremtidens publikumsudvikling  

 

Storbritannien | Southbank Centre :  

    Marketingsdirektør: Mangfoldighed er en god forretning

    Talentopdyrkning tiltrækker nyt publikum

 

Storbritannien | Tate Britain :  Da Union Jack blev udskiftet med Union Black  

 

Holland | Anne Frank Hus og Museum : Fra nationalkultur til kulturarv for alle  

 

Holland | Podium Mozaiek : Globalisering er alle steder  

 

Storbritannien | Battersea Arts Centre :  

    Områdets unge skal sikre teatrets fremtid

    Træner unge til topposter i kulturlivet

 

Holland | Bijlmerpark Teater : Kunsten at kende sit publikum  

 

Danmark | Egnsteatre : En ægte relation til publikum er første skridt  

 

Holland | Bijlmerpark Teater : 
    Man opnår ikke noget ved at gøre det samme igen og igen  

 

Holland | Rotterdam Festivalerne : Festivalen som publikumsfornyer  

 

Danmark | Kunsthallen Nikolaj : Hvis ikke Mohammed kommer til kunsthallen...  

 

 

 

Del 3 | Fra idé til handling

 

 

Danmark | Anne Boukris : Kom i gang  

 

Publikumsudvikling og interkultur | Quickguide  

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 
 
 


Side: 1 | 2