Torsdag den 18. december 2014

Nye stemmer


Forfatter: Naja Marie Aidt m. fl. (red.), bidrag af Shadi A. Bazeghi m. fl.

Februar 2007

Link: Nye stemmer

Print

Noveller, kortprosa og digte der skildrer møder mellem mennesker, voldsomme brud, længsler og håb. Med interviews med forfatterne. Udgivet i forbindelse med litteraturkonkurrence for forfattere med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk.


Henrik H. Pedersen skriver i bogens lektørudtalelse:

"Bogen er resultatet af litteraturkonkurrencen "Nye stemmer", som er lavet i et samarbejde mellem Gyldendal og Berlingske tidende. En konkurrence for forfattere med såkaldt "anden etnisk baggrund" og fra denne gruppe er udsprunget en ganske glimrende antologi. I bedømmelsesudvalget sad Naja Marie Aidt, som også har skrevet bogens forord, Jens Andersen, Rushy Rashid og Janne Breinholt.

 

Af de 200 indsendte tekster til konkurrencen er udvalgt 14 til bogen her, som er en blanding af små noveller, historier og digte. Den ene halvdel af bogen gengiver teksterne, mens bogens anden halvdel præsenterer forfatterne igennem interviews. En fin måde at vise forfatterne på og særligt i denne antologi, hvor alle navne er ukendte for de fleste. Bogen afspejler bredden af indvandringen. Her er bl.a. afrikanere, bosniere, ukrainere og tyrkere og teksterne er meget forskellige, fra traditionel prosa til moderne hybrid litteratur. Flere af novellerne er velegnede til oplæsning og til brug for dansklærere og potientielle opgaveskrivere."

 

Presseomtale

Søren Langager Høgh anmelder bogen sådan på Litteratur.nu:

 

“Se negrene! – Ny antologi er så bovlam i sit udgangspunkt, at det ender i en regulær hån mod den minoritet, som øjensynligt skulle hjælpes på vej...”

 

Læs hele Søren Langager Høghs anmeldelse

 


Side: 1 | 2