Fredag den 17. maj 2013

På tværs af musik


Forfatter: Eva Fock

29. april 2011

Link: På tværs af musik

Print

I fem store kapitler fører musiketnologen Eva Fock læseren igennem mange kulturers musik og musikforståelse.


Bogen er først og fremmest en lærebog til musikfaget, men den er også et oplæg til tværfaglighed - med fagligheden i behold, ja ligefrem styrket. Den vil tilbageerobre kreativiteten i musikfaget. Og den er et indlæg i debatten om, hvordan musikfaget kan gøres mere rummeligt, så skolerne i fremtiden kan få flere unge med såkaldt “anden etnisk baggrund” til at vælge musikfaget. “Udsyn skaber indsigt,” siger Eva Fock. 

 


Fra pressemeddelelsen:

‘På tværs af musik’ er en introduktion til musik på tværs af kulturer, tider, traditioner og fag. 

“Musik er liv,” sagde Carl Nielsen – og livet er fuld af musik. Somme tider er den i front med pomp og pragt, og undertiden lægger man stort set ikke mærke til den. Der er musik ved livets store og små begivenheder – bryllup, begravelse, fødsel og død – ved hoffets strålende selviscenesættelse og krigens hoverende fejring af sejre. Der er musik til stille refleksion og musik til fællesskab og gudsdyrkelse over hele verden.

‘På tværs af musik’ er en guldgrube af indsigt og viden om denne mangfoldighed. Veloplagt skrevet og med masser af illustrationer og henvisninger til den levende lyd guider den læseren igennem den brogede verden af musik.

Er de traditionelle genrestudier, gennemgangen af historiske perioder, væsentlige kunstnere eller udvalgte kulturer da ikke gode nok? I bogen er det ikke spørgsmålet om de er ‘gode nok’, men om, hvad vi yderligere kan opnå ved at forandre perspektivet. Med ‘På tværs’-tankegangen kastes alle elementerne i fagplaner og bekendtgørelser op i luften, så der kan opstå nye mønstre og ideer, når de lander.

I fem store kapitler – Stilhed – lyd – musik, Den menneskelige stemme, Lyt med øjnene, Hoforkestret – en historie om magt og Brylluppet – en fest for livet – fører musiketnologen Eva Fock læseren igennem mange kulturers musik og musikforståelse.

 

 

Det er ikke alene en flot og rigt illustreret bog – der er også en righoldig henvisning til en hjemmeside med masser af musik og andet godt: illustrationer, forklaringer, billeder samt lyd- og videoklip:
www.paatvaersafmusik.dk

 

Se mere på Eva Focks hjemmeside: www.musiketnologi.dk

 

 

For yderligere information, kontakt venligst forlagsredaktør Jakob Faurholt, Wilhelm Hansen Musikforlag, email: jf@ewh.dk / telefon 33 70 15 06

 

 


Side: 1 | 2