Tirsdag den 4. marts 2014

Blog: Danskheden til debat

18. marts 2011


Emneord:

Print

Hvad inkluderer danskheden, hvad ekskluderer den? Hvordan kan man tale om ‘danskhed’ i en moderne, globaliseret verden? CKI lancerer en blog om danskhed for at undersøge, synliggøre og nuancere debatten om den danske nationalidentitet.


Hvad er kernen i det at være dansk?

Er der overhovedet en kerne?
Nogle siger: ‘nye kartofler’. Andre siger: ‘Ungdomshuset’.
Er danskheden anno 2011 i virkeligheden en meget dynamisk størrelse, som bruges og misbruges af grupper med forskellige politiske eller kulturelle dagsordener?
 
Hvad der er dansk, bliver hele tiden debateret i medierne. Nu lancerer den interkulturelle portal cki.dk en blog om danskhed for at undersøge, synliggøre og nuancere debatten om den danske nationalidentitet: ‘Kampen om danskheden’.
 
Bloggen kommenterer film, tv, litteratur, teater, den offentlige debat – alle de steder, hvor danskere prøver at definere, hvordan danskheden ser ud – med eksempler på ny danskhed, forskning, definitioner og sprogbrug.
 
Blogpennen føres af Helle Bach Riis, ekstern lektor ved Kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, som med forskningsbaseret viden og klip fra medierne vil sætte danskheden til debat.
 
Bland dig i debatten ved at skrive kommentarer med din mening eller med et link til en relevant tekst eller video på nettet.
  
  
  
Blog: Kampen om danskheden
  

 

Link: http://www.kunstoginterkultur.dk/danskhed