Torsdag den 18. december 2014

Dorothy Wilson: om mac birmingham

23. oktober 2011


Print

Dorothy Wilson, kunstnerisk leder og direktør for MAC – Midlands Arts Centre – taler om intentionerne og visionerne med kunstcentrets engagement i lokalsamfundet.


 

Læs mere om kunstcentret på www.macarts.co.uk

 

 

Transkription og oversættelse til dansk

 

Et eksempel på, hvad publikumsudvikling og en bevidst strategi på området kan få af effekt, kan man lære af MAC, som er en forkortelse for Midlands Arts Centre, og som inden for de sidste fire år har fået 300.000 nye brugere om året, så det i dag har tæt ved en million besøgende om året. 


“Jeg kender mine forgængere – alle mine forgængere – herunder stedets grundlæggere. Så jeg kender den etos, den holdning, som stedet altid har haft, om at ville skabe et sted, hvor folk kan engagere sig, uanset hvor på deres personlige rejse de måtte befinde sig – fra den allerførste begyndelse til de højeste, professionelle standarder for præsentation. Den etos har været understøttet hele vejen igennem.


Men hvad der skete med institutionen op gennem 1970erne, 1980erne og ind i 1990erne var, at centeret forsøgte at strække sig længere og længere, fordi de mennesker, der engagerede sig med centret, ønskede at gøre så mange forskellige ting, og de ønskede at udforske forskellige platforme og scener, og vi ønskede at gøre det muligt for dem.

Vi nåede tilsidst til et punkt, hvor bygningen simpelthen ikke var tilstrækkelig fleksibel, og den var ved at blive slidt op, så vi måtte gøre noget. Ikke at gøre noget, var ganske enkelt ikke en mulighed. Bygningerne var ved at falde fra hinanden. 

Så vores vision var, at vi i et samarbejde med vores partnere ville skabe et center, der var egnet til det 21. århundrede i Birmingham. Det vil sige et center, der afspejlede byens multikulturelle... – nej, faktisk interkulturelle samfund, fordi i et multikulturelt samfund har du en masse linjer, der kører parallelt med hinanden, mens man i et interkulturelt samfund er optaget af at skabe et miljø, hvor folk kan interagere uanset deres baggrund, og hvor de begynder at skabe nye ordforråd, de begynder at finde nye måder at gøre tingene på. 

Vi ønskede at skabe en bygning, der respekterede det bedste af det gamle og forbedrede det, men samtidig skabte nogle nye rum, hvor der kunne foregå ting.

 

Så her i bygningen i stueetagen vil du finde store, fleksible, offentlige rum, der kan indstilles i på alle mulige forskellige måder og som fremmer - gennem det faktum, at alle rum er digitalt aktiveret, så vi kan bringe aktiviteter igennem på tværs i huset for eksempel til en live streaming på skærmene i det offentlige rum. Det kan også være performance-rum, udstillingssteder, spisesteder - vi kan skabe alle disse ting på nul-komma-fem. Det tager os 15 minutter at forvandle et rum til at blive noget andet.

Det var kernen i det, vi prøvede at forestille os, og det har vist sig at fungere utrolig godt.

Vi har et enormt antal besøgende, der går ind i bygningen, fordi de er tiltrukket af den, fordi den er fysisk attraktiv: Der er lyst, der er luftigt, der er åbent.

Folk føler sig godt tilpas ved at være derinde. Det er farvestrålende, men ikke mere, end at folk stadig mentalt kan male det i deres egen farve, hvis de vil, og bare ved simpel ændring af belysningen eller indretningen kan du skabe et helt andet sted at være.

Det er i kernen i det. Det handler om en rejse, for ethvert individ, uanset hvor de er på deres personlige rejse fra første begyndelse til den internationale samfundsdannelse, vil respektere en andens rejse, uanset hvor de er på deres personlige rejser. Det fundament af respekt er grundlæggende.

Noget andet er det med at skabe rum, som mennesker kan ændre på, reflektere over og skabe forandring ved.

Forestillingen om et kunstcenter, der er klar til det 21. århundrede i Birmingham har været helt central. Birmingham er den yngste by i Europa. Birmingham er også den første by i Storbritannien, der vil have ikke-hvidt flertal i 2020. Det er en grundlæggende del af fortællingen om, hvad dette sted er og kan.

 

Læs mere om kunstcentret på www.macarts.co.uk


Interviewet blev optaget i forbindelse med konferencen ‘Jolt’, som Audiences Central arrangerede på MAC i Birmingham den 20. oktober 2011. 


Dorothy Wilson var før hun startede som kunstnerisk leder og administrerende direktør på MAC Birmingham igennem 14 år leder af West Midlands Arts, der arbejder på tværs af en række kunstarter. I syv år indtil slutningen af 2009 var hun formand for West Midlands regionale kunstråd og servicerede den nationale bestyrelse for Arts Council England, det engelske kunstråd. 


 

 

 

Transkription


I knew my predecessors – all of my predecessors – including the very founders. So I understood the ethos which was about creating a place where people could engage, no matter where they were on their personal journey from very first beginnings to the very highest professional standards of presentation.
And that has been an underpinning ethos all the way through.
But what happened to the organisation through the 1970’s, 1980’s and into the 1990’s was that the centre sought to become more and more because people who engaged with us wanted to do different things, and they wanted to explore different arenas, and we wanted to make that possible.
But we got to the point where the building wasn’t sufficiently flexible any more and it was getting worn out, and we had to do something.
And not to do anything was not an option because the building was really worn out, it was becoming unsafe. So our vision was about creating – in a partnership with our partners – a centre which was fit for the 21st century in Birmingham.
A centre that reflected a multicultural... – actualy an intercultural society, because in a multicultural you have got a lot of lines that run parallel to each other, in an intercultural society you are creating an environment where people can interact no matter their background and they start to create new vocabularies, they start to create new ways of doing things – we wanted to create a building which respected the best of the old, and improved it, but created some new transactional spaces.

So you will find in the building the ground floor is all at a flat level and the major part of that is committed to public space which is flexible, which can be set out in all sorts of different formats, and which encourage – through the fact that it is all digitally enabled, through the fact that we can bring stuff in through live streaming on the screens in the public spaces, we can create little performance spaces, we can create exhibition spaces, we can create eating places – we can create all of those things at the drop of the hat, as we say.
It takes us 15 minutes to turn around a space to become something else.
And that is at the heart of what we tried to imagine, and it has actually worked incredibly well.
We get a huge number of people who get into the building because they are attracted, because it is physically attractive: it’s light, it’s airy, it’s open.
People feel good about being in there, it’s colourfull, but people can still mentally, psycologically paint it in their own colour, they can make it what they will, and just by simple change of lighting or decor you can create a different space.
That’s at the heart of it. It’s about that journey – for every individual, no matter where they are on their personal journey from first beginnings to international polity – they will respect someone else no matter where they are on their personal journey. That foundation of respect ís fundamental.
And the other thing is about creating spaces which people can change and reflect and amend.
But at the core of it is this notion of the art centre fit for the 21st century of Birmingham. And Birmingham is the youngest city in Europe. Birmingham is also the first city in the UK that will be majority non-white by 2020.
That is a fundamental part of our imagining of what this place is about.

 

 

 

Interviewet blev optaget i forbindelse med konferencen ‘Jolt’, som Audiences Central arrangerede på mac i Birmingham den 20. oktober 2011. Her kan du læse mere om den session, som Dorythy Wilson deltog i – og høre et otte-minutters interview med hende:
http://www.audiencescentral.co.uk/resources/?id=206

Mere deltaljerede noter om Dorothy Wilsons session: 'Know Your Neighbours' [word doc]

 

 

Dorothy Wilson, Artistic Director and Chief Executive, mac birmingham

Before taking up her role at mac she spent 14 years at West Midlands Arts, including seven years as deputy director, working across a range of art forms. For 7 years till late 2009 she chaired the West Midlands regional Arts Council and served on the national board of Arts Council England. She is currently Chair of the boards of a number of charitable boards including the BBC Performing Arts Fund, Artrix, Bromsgrove’s arts centre and Motionhouse Dance Theatre. She is a Council member of Birmingham Chamber of Commerce and a Board member of The Herbert Art Gallery and Museum, Coventry and Dancefest Herefordshire and Worcestershire.

Dorothy is an associate of Pan-Leisure Consulting Ltd, and UK, Ireland and Scandinavia representative for the Alexander String Quartet (San Francisco). In 2005 she was made ITV Central's Midlander of the Year in the Arts and Media category and received an honorary doctorate from Birmingham City University, then UCE. She has appeared in The Birmingham Post Power 50 every year since its inauguration. Dorothy was elected a Fellow of the Royal Society of Arts in 2006

 


Side: 1 | 2