Fredag den 17. maj 2013

François Matarasso: Om kultur, mening, mangfoldighed og demokrati

15. juni 2009


Print

"Kernen i denne sag er, at vi må se at få udvidet et kulturelt demokrati, sådan at folk kan få lov til at repræsentere sig selv," siger François Matarasso, medlem af det britiske kunstråd, i dette interview, som blev lavet af Mik Aidt i Sverige den 15. juni 2009


Hent Flash-player

 

François Matarasso var moderator på et to-dages seminar i Malmö den 14.-15. juni 2009. Videoklippet er optaget kort efter, at seminaret var slut.

 

François Matarasso er forfatter og konsulent med speciale i kunst og samfund, bosat i Nottingham i Storbrittanien. Han er æresprofessor på Gray's School of Art, Robert Gordon Universitetet i Skotland. Siden 2005 har han været formand for East Midlands Regional Council under Arts Council England.

 

Oversættelse

I interview-uddraget, som ses på videoklippet, siger François Matarasso:

 

“For mig at se er kultur menneskers måde at skabe mening på. At være menneske vil sige at skabe mening. Du har behov for at skabe mening i din tilværelse. Og du har brug for at finde noget, som kan forme dine værdier – for at udtrykke dem, sådan at de bliver synlige, og sådan at du kan dele dem med andre mennesker.

 

Nu er mit argument så, at du kan løfte det op i et demokratisk perspektiv: Alle har behov for at være i stand til at repræsentere sig selv, frem for kun at blive repræsenteret af nogle andre. I vores kulturliv er der marganaliserede grupper, som ofte omtales, men som aldrig selv kommer til orde. Et eksempel kunne være de, som p.t. er utrendy – folk med psykiske problemer, sigøjnere, unge mennesker... – grupper, som i store træk må nøjes med at se sig beskrevet af andre, blive snakket om af andre.

 

Kernen i denne sag er, at vi må se at få udvidet et kulturelt demokrati, sådan at folk kan få lov til at repræsentere sig selv.

 

Det er derfor, vi har et demokratisk problem i øjeblikket. For demokrati er en proces. Det er ikke en institution. Det er ikke bare noget, som sker hvert fjerde år, når vi går til valglokalerne for at afgive vores stemme.

 

Demokrati er noget, som sker i interaktionen mellem de forskellige kræfter og atomer indeni det demokratiske samfund. Mellem folk, som er i stand til at tale på vegne af sig selv – folk, som repræsenterer sig selv. Det er helt grundlæggende.

 

Så mit argument er ganske enkelt, at hvis du ser denne problemstilling som noget, der ikke bare handler om vores kulturliv eller om kulturel mangfoldighed i kulturlivet, men om et spørgsmål om demokrati, så åbner der sig nogle meget anderledes perspektiver.

 

Du kan føre det helt tilbage til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, Artikel 27 *, som garanterer enhver ret til at deltage i samfundets kulturliv og til at have adgang til kunsten. Nu er det jo sådan, at alle vores lande, alle vores regeringer, har skrevet under på den erklæring. Så det eneste, vi behøver bede dem om nu, er at leve op til det, som de har skrevet under på. Og at styrke den måde, som demokrati udspiller sig på. For det er jo helt i deres egen interesse.”

 

* I Artikel 27 står der: “Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.”


Kommentér og publicér videoen på

 

Kommentér videoen på

 

 

Læs mere

François Matarassos hjemmeside

 

 


Side: 1 | 2