Mandag den 3. juni 2013

Khaled Ramadan: 'Med ryggen mod provinsialismens mur'

12. januar 2011


Print

Interview med kunstner og interkulturel konsulent Khaled Ramadan i Cultures nr 6: “Der er meget provinsialisme over nordboerne,” mener han. “De bliver ved med at gentage sig selv uden at følge med i, hvad der foregår på globalt plan. Det er farligt. For inden vi har set os om, er Danmarks kulturvarer passé. Ødelagt af indavl.”


Lad mig introducere dig for Khaled Ramadan, for han er en indflydelsesrig interkulturel stemme i dansk kulturliv. På en to-årig kontrakt er han ansat af Statens Kunstråd til at injicere såvel rådets medlemmer og medarbejdere som den danske kunstsektor med et skud positiv inklusion og interkulturel forståelse. Samtidig er han en produktiv billedkunstner, der hele tiden er på rejse rundt på kloden med sin kunst og sine ideer. Og det præger hans blik på tilstanden i det danske kulturliv, som han mener trues af stilstand, provisialisme og et kunstnerisk Mad Cow Disease syndrom.
 “Interkulturalisme er kommet for at blive. Det er fremtiden. Selv Saudi Arabien er opmærksom på den situation,” siger Khaled Ramadan, som da vi mødes lige er kommet hjem fra en rejse til Spanien, hvor han har været kurator på et stort Manifesto udstillings- og kunstprojekt. Han er halvvejs med sit interkulturelle rådgivningsprojekt i kunstrådet, og det er tid til en midtvejsstatus.

Sakket bagud
Siden august 2009 har Khaled Ramadan påtaget sig opgaven at gøre Statens Kunstråd mere synligt for landets interkulturelle kunstnere – og samtidig gøre kunstnere med indvandrerbaggrund mere synlige for Kunststyrelsens medarbejdere. Som en konkret måde at bidrage til øget inklusion igangsatte han i april 2010 et mentorprojekt, hvor 13 ‘mentorer’, der er inde i varmen, og 13 mentees, som gerne vil derind, er blevet matchet inden for hver af de fire genrer – billedkunst, scenekunst, litteratur og musik – som Statens Kunstråd beskæftiger sig med.
“I Danmark taler man om ‘indvandrerkunst’ og ‘indvandrerkultur’. Men der findes ingen ‘indvandrerkultur’. Eller ‘indvandrer-litteratur’,” siger Khaled. “Der findes kun global kunstproduktion. Og den er i hastig bevægelse kloden over. Interkulturalismen er inde i en udvikling, som ikke kan bremses.”
Men mens store dele af den vestlige kulturkreds deltager i dén bevægelse, sammen med især Kina, Indien og Mellemøsten, så står det stille i kulturlivet i den nordlige del af Europa, mener Khaled:
“I Danmark er de, som har ansvaret for den officielle kulturpolitik, sakket meget bagud. Man forsøger at forsvare og bevare den gamle, lokale kulturarv og at fastholde en gammel, såkaldt ‘dansk’ identitet. Men identitet ikke er jo noget, som kan fastfryses. De danske politikeres forsøg på at sinke eller bremse udviklingen er dømt til at mislykkes. Og i mellemtiden er der mange kunstnere, der søger væk fra Danmark og ud til steder som Berlin, Barcelona, Istanbul eller Beirut, hvor de nationale temaer ikke fylder så meget, og hvor man føler sig forbundet til hele verden.”

Nytænkning eller?
“I nordisk perspektiv skiller nordmændene sig lidt ud, for det virker som om, de gerne vil profilere deres land internationalt, især økonomisk og politisk, og dér er den norske kultursektor i nogen grad fulgt med. De har tilsyneladende et økonomisk og mentalt overskud, som man ikke har i Danmark. Men generelt er de nordiske lande helt gået glip af den fest, som gennem de seneste 10 år er foregået andre steder i verden. Bevidsthedsmæssigt befinder det danske kunstmiljø sig ikke engang dér, hvor det tilsvarende tyske miljø var for otte år siden, i 2002, da fire ikke-vestlige kuratorer sammen med en tysker kuraterede den store Dokumenta udstilling.
Der er meget provinsialisme over nordboerne. De bliver ved med at gentage sig selv uden at følge med i, hvad der foregår på globalt plan. Det er farligt. For inden vi har set os om, er Danmarks kulturvarer passé. Ødelagt af indavl. Ligesom når køerne spiser deres egen afføring, så er der noget meget farligt ved den udvikling.”
 “Ved den seneste Oscar-uddeling i USA var syv ud af de ti film, der kom med i opløbet, genindspilninger og genbrug. Kun tre film var originale og nye. Og – surprise! – to ud af disse tre vandt en Oscar. Jeg synes, det fortæller noget om den gevinst, som gemmer sig i at tænke nyt i stedet for at genbruge.
Vi har brug for en kulturrevolution. En ny måde at tænke på. Nye attituder. En ny parathed til at lære og suge til sig. Men ligesom med faldskærmsudspringeren, så er det første vi har brug for: Mod. Vi skal turde skabe den nødvendige ændring i vores mentalitet og ideologi. Sådan en ændring kommer ikke bare af sig selv.
Vi skal genvinde ejerskabet af, hvad vi mener er ‘dansk kultur’ – og det kan vi indledningsvist begynde på ved at definere og vise dansk kultur som noget, der er både moderne og internationalt.
Vi skal have langt mere fokus på, hvad der kan tiltrække et publikum fra hele verden til Danmark. På samme måde som hele verdens kunst- og kulturliv for eksempel kommer til Beirut i disse år, fordi byen er en fantastisk kulturel smeltedigel af 19 forskellige trosretninger, hvor nye ideer og projekter hele tiden opstår og bliver sat i gang – det blomstrer og endda stort set uden statsstøtte.”

Workshops og kunstevent
I november 2010 lancerede Khaled Ramadan et projekt på Institut for Samtidskunst, som han kalder ‘Invitation to the possible’. Her inviteres medlemmer af Statens Kunstråds fagudvalg til at deltage aktivt i et kunstevent, som kurateres af Khaled med en række af de kunstnere, som indgår i mentorordningen.
“Vi har holdt mange workshops og møder. Men nu er tiden inde til også at bringe kunsten aktivt i spil, og derfor lancerer vi til vinter en række interkulturelle udstillinger og kunstevents i hovedstaden.”
Khaled Ramadan fortæller, at det har været en bevidst prioritering, at han med sin stilling som interkulturel konsulent i Statens Kunstråd i det første år ikke har fokuseret på at lancere en masse interkulturelle kunstprojekter, men på at udvikle en strategisk masterplan, der sætter fokus på udveksling af information mellem Statens Kunstråd, danske kunstnere og de interkulturelle miljøer.
“Jeg synes, der er en god og positiv energi omkring projektet i øjeblikket. Vi er en lille gruppe i Statens Kunstråd, som har været med til at udbrede en højere grad af synlighed og bevidsthed om interkulturalismen, og vi har opsamlet en mængde viden, som også vil kunne anvendes af andre – de, som kommer efter os. Mit ansættelsesforhold udløber næste sommer, og vi får et helt nyt kunstråd til april. Så i øjeblikket kan der ikke siges noget sikkert om, hvad der skal ske videre frem.
Det er lige som om, at nu har Statens Kunstråd sagt ‘A’. Men jeg savner stadig en fornemmelse af, at der i det øvrige danske kunst- og kulturliv også bliver sagt ‘B’ – B for Berlin, Barcelona og Beirut. Kulturlivet i Danmark kan ikke ret meget længere tillade sig at ignorere den udvikling, den fest, der har fundet sted i resten af verden.
Vi skal have Danmark integreret i verden.”
 


Du kan læse mere om Khaleds interkulturelle projekt i Statens Kunstråd og se en video med Khaled Ramadan på kunst.dk. Du vil kunne møde ham og opleve hans deltagelse i en paneldebat på konferencen 'Kunsten at skifte scene', samt på seminaret 'Den interkulturelle udfordring'.

Denne artikel er fra Cultures nr 6, som udkommer sidst i januar 2011. Gengivet med Cultures' tilladelse.
Mik Aidt er journalist og leder af Center for Kunst & Interkultur