Torsdag den 18. december 2014

Milad Alami: Film kan skabe debat, der forandrer alt

24. juni 2011


Print

Interview med filminstruktør Milad Alami om mørk hud i dansk film - om klichéer og stereotyper, og om hvordan de rigtige film kan skabe debat og forandring. Særlige støttepuljer til mangfoldighed i filmproduktionen giver god mening, mener han.


Milad Alami er en af årets nye instruktører fra Den Danske Filmskole. Sin første film lavede han allerede i 2001 i Iran, hvor han blev født i 1982.

Sidst i 1980erne måtte Milad flygte med sin familie til Sverige, hvor han er vokset op. Som teenager skrev Milad meget, blev siden hen interesseret i teater og fik sine første instruktørerfaringer som assistent på forskellige teaterforestil­linger. Og nu har hans arbejde altså også fået Filmskolens blå stempel.

Læs artiklen ‘Film er ikke et politisk værktøj’ af Tine Paludan på side 11 i Gazette nr 13, juni 2011

 

 

Uddrag af artiklen:

Der har være forslag oppe til debat, om hvorvidt det ville være en god idé at lave særlige økonomiske støttepuljer, der kunne fremme film, som på forskellige måder bidrager til synliggørelse af forskellige etniske grupper. Tror du, at det er en god idé, eller er det forfejlet tænkt?

- Det giver mening for mig. Jeg tror, at det kan være med til at ændre opfattelsen af, at man ikke skal lave film om danskere med udenlandske rødder, hvis man vil have, at folk ser filmen. Det, der er spændende med film, er, at hvis nogen laver bare én god film - en film, der bryder med alle normer og arbejder med for eksempel kulturmøder på et filmisk og fremfor alt på et historiemæssigt plan - så kan det ændre alt. Det er bare at se på, hvad Fucking Åmål (instruktion Lukas Moodyson, 1998, red.) gjorde i Sverige - det ændrede hele den svenske filmbranche. Og Lilja 4-Ever (Lukas Moodyson, 2002, red.) belyste problemer med børneprostitution i Sverige osv. En god film kan skabe debat, der forandrer alt. Det tror jeg på.