Fredag den 17. maj 2013
Pia Allerslev: 'Man skal ikke være bange for at særbehandle'
5. november 2009
Print 
DelInterview med Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev (V), som forvalter kulturkronerne i en kommune, hvis borgere for over 20 procents vedkommende har minoritetsbaggrund, er født i 162 forskellige lande, taler 91 forskellige sprog og tror på 23 forskellige guder.
Kulturforvaltning | Københavns Kommune
Af Maj Carboni
Hvordan er status ifølge dig på mangfoldigheden i det københavnske kunst- og kulturliv?
Jeg synes faktisk, at vi er nået langt. Der er kultur for mange forskellige målgrupper samtidig med, at vi satser på kvalitet, og det har givet pote. Vi støtter for eksempel VerdensKulturCentret på Nørrebro, hvor der foregår en masse ting, som afspejler de kulturer, der kommer der – det er heldigvis både publikum med dansk og anden etnisk baggrund. I de lokale kulturhuse foregår der også en masse ting. Nogle har en afrikansk gruppe, der kommer hvert år og laver et stort show, mens andre viser tyrkiske film.
Hvorfor mener du, at det er vigtigt at have en mangfoldig kunst- og kulturscene København?
Ellers ville det blive kedeligt. København er en blandet by med mange forskellige etniske grupper, og det skal kunst- og kulturlivet også afspejle. Det er enormt vigtigt, at vi ikke bare hiver dansk kultur ned over hovedet på alle, men i stedet sørger for, at der er noget for enhver smag. Jo mere blandet tilbudene er, des bedre.
Hvilket ansvar mener du, at Kommunen har i forhold til at skabe mangfoldighed?
Vi har et kæmpe ansvar, men det er også vigtigt, at vi ikke bestemmer det hele fra Rådhuset. Vi skal lade de lokale folk og kulturhusene stå for en stor del af det, fordi det er dem, der har fingeren på pulsen og kan finde frem til det, der interesserer folk. Som politikere og forvaltning skal vi have nogle principper og sende klare signaler om, at det er den vej, som vi vil gå, men vi skal også lægge ansvaret ud til folk. Fra Forvaltningens side skal vi selvfølgelig også gøre, hvad vi kan. Da vi for eksempel sagde ja til at være vært for verdensmusik-messen Womex, stillede vi som krav, at der sideløbende med kongressen foregår ting, som bredes ud til hele byen. For eksempel skal vi hive fat i grupper med anden etnisk baggrund, så de kan bidrage med indslag fra deres hjemlande.
Hvad gør I for at tiltrække publikum, som ikke normalt gør brug af kulturtilbudene?
Vi støtter lokale tiltag, der afspejler lokalområdet, men støtter også arrangementer, hvor nye publikumsgrupper inviteres i teatret eller til en koncert.
Det gjorde for eksempel et stort indtryk på mig, da jeg var med til et arrangement, hvor vi gennem ungdomsklubberne havde inviteret 500 rødder fra Nørrebro ind og se en særforestilling af 2200 Carmen. Det var en oplevelse at se, hvordan de unge nærmest var utrygge og for eksempel slet ikke vidste, hvordan de skulle finde deres sæde. Halvdelen af dem havde nok aldrig været i teatret før. Det inspirerede mig til at gøre en indsats for de børn og unge, som ikke naturligt kommer i teatret eller ser en kunstudstilling. Vi har afsat en million kroner til at invitere børn og unge fra socialt og økonomisk belastede familier i teatret, på udstilling, i Tivoli, Zoologisk Have og så videre for at give dem en oplevelse af, at det ikke er hverken farligt eller mærkeligt.
Den nye brugergruppe, der forhåbentlig kommer ud af vores tiltag, giver os den nye udfordring, at vi også skal have kunst og kulturtilbud, der matcher dem.
Hvad vil I gøre for at ramme den målgruppe?
Det kan for eksempel være, at et sted som Filminstituttet skal have flere tyrkiske eller arabiske film hjem. Den anden dag havde jeg et møde med en mand med tyrkisk baggrund, der ville åbne en biograf, der kun skulle vise film fra Tyrkiet og Mellemøsten. Det er sådan en type projekt, som jeg gerne ville have råd til at støtte. Jeg synes, at vores by mangler oaser, hvor folk kan dyrke deres baggrund. Vi gør også meget for at invitere kunstnere ind fra udlandet, men vi skal også have fat i de kunstnere herfra, der har en anden etnisk baggrund.
Hvad vil I gøre for at inddrage flere kunstnere med interkulturelle baggrunde?
De fylder ikke så meget, når vi kigger på de ansøgninger, som vi får til forskellige arrangementer, men jeg er sikker på, at de er der. Der foregår meget lokalt, men vores større satsninger trænger til at få et løft i forhold til at inddrage danske kunstnere med anden etnisk baggrund. Derfor tror jeg, at vi skal være mere opmærksomme på, hvad der foregår lokalt og se om der ikke er noget af det, som vi kan løfte op til noget andet og mere.
I støtter tiltag som Salaam.dk, Images festivalen og VerdensKulturCenteret, som fokuserer indsatsen på etniske minoriteter – hvilke tanker har du gjort dig om positiv særbehandling?
Jeg synes ikke, at man skal være bange for at særbehandle. Det vigtigste er, at der er tilbud til alle. Vi skal afspejle alle, der bor i København, for kun på den måde kan vi tilgodese deres behov og samtidig få andre til at opleve det fantastiske i kultur fra andre lande. Vi må ikke være så forskrækkede over for andre, at vi kun præsenterer den rene danske kultur – hvad så end det er.
Hvordan kommer man derhen, hvor mangfoldigheden er en integreret del af kulturlivet uden at have særlige centre, festivaler, og så videre.
Det er en lang sej kamp, som vil tage mange år, og måske når vi aldrig derhen. Det er ikke noget, som man kan tvinge igennem, for så bliver det søgt. Så er det kun os, der skal være der, eller de frelste, som kommer til arrangementerne.
Jeg tror, at danskerne generelt har en naturlig skepsis over for at lukke andet ind for alvor. Det er ikke modvilje, men en form for autopilot, hvor man vælger det, som man kender til i forvejen. Vi vil gerne opleve anderledes ting engang imellem, men de fleste vil vælge det velkendte og trygge, hvor man ved, at man får en kvalitetsoplevelse. Det kender jeg fra mig selv. Ind imellem kommer man så til at vælge noget andet, som overrasker positivt og åbner en ny dør indtil noget andet. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden er fokus på at fremme mangfoldigheden, så der er en mulighed for at opleve noget anderledes, end det man plejer.
VerdensKulturCentret vandt Integrationspris 2008 – hvad er det som kultur kan i forhold til integration?
Kulturen er i sig selv integrationsfremmende. Jeg tror på, at kulturoplevelser kan nedbryde flere barrierer end mange velmenende integrationsprojekter. Hvis forskellige folk nyder en koncert og får en fed oplevelse sammen, så er det dét, som man snakker om bagefter og ikke forskellighederne. Derfor skal vi tænke i, hvad der kan samle folk til udstillinger, koncerter mm. Vi skal både tænke i udbudet, men også i, hvordan vi får folk til at komme ud og være kulturelle.
Hvilke overvejelser mener du, at man skal gøre sig i forhold til balancen mellem, hvad der er integrationsprojekter og hvad der er kunstprojekter?
I vores Forvaltning står det skrevet over enhver medarbejders skrivebord, at kultur og fritid har en egen værdi i sig selv. Vi må aldrig lave kultur eller idrætsprojekter med integration som formål, for så mister vi fokus på kvaliteten. Vi skal lave noget, der er spændende, godt og har en høj kvalitet. Så kan det være en sidegevinst, at det gavner integrationen.
Hvilke overvejelser gør du dig om kvalitet?
Kvalitet er rigtig vigtig. Vi skal ikke have arrangementer, der er etniske bare for at være etniske. Jeg gider ikke selv gå ind og se en dårlig fransk kunstner, bare fordi det er synd for ham. Jeg vil have ordentlige kulturoplevelser – uanset hvilken baggrund kunstneren har. Det bedste vi kan gøre for kulturlivet og for københavnerne er at fokusere så meget på høj kvalitet, at man ikke kan undgå at få en positiv oplevelse. Vi skal selvfølgelig være modige ved for eksempel at støtte vækstlaget, men også her skal vi se efter kvaliteten og kun støtte det, som vi kan være stolte af. Det er mere væsentligt end, hvilken baggrund kunstneren har.
Pia Allerslev om Urbankoret
“Jeg havde en fantastisk oplevelse, da jeg var inde at se Urbankoret som optakt til, at DRs nye koncertsal skulle åbnes. Projektet var en del af tv-serien ‘Stemmer fra Opgangen’ på DR, hvor en berømt klassisk komponist havde samlet et kor fra et af Danmarks største sociale boligbyggerier – Urban Planen – med en blanding af leverpostejsdanskere, unge rødder, gamle og piger med- og uden tørklæder og så videre.
I ti uger blev de trænet i at synge hardcore klassisk musik, som de til sidst optrådte med i koncerthuset for 1.600 tilskuere, der var inviteret fra Urban Planen.
Den største oplevelse var at se publikum. Bortset fra Ritt Bjerregaard og mig selv, var der ikke mange, der havde været til en klassisk koncert før, men de hørte begejstrede på i halvanden time og hujede, da både deres egne naboer og DRs Underholdningsorkester spillede. Hvis 100 af dem på baggrund af den oplevelse får mod på at høre en torsdagskoncert, så er vi nået langt.”
FAKTA
Uddrag fra Københavns Kommunes kulturpolitik Københavns Kommunes målsætning på kultur- og fritidsområdet er, at etniske minoriteter med udgangen af 2010 deltager i kultur- og fritidsaktiviteter på lige fod med de øvrige borgere. Københavns Kommune og de enkelte institutioner skal beherske den vigtige balance-gang: at skabe relevans for nye udvalgte publikummer og deltagere og samtidig bevare en autentisk og professionel profil med et klart kunstnerisk eller kulturelt sigte.
Kulturhuse skal ved de næste kontraktforhandlinger udarbejde planer for en øget dialog med forskellige grupper af nye danskere
Københavns Kommune skal sikre, at den københavnske kunstscene er åben, at den modtager nye internationale strømninger og at kulturlivet indgår i internationale netværk.
Københavns Musikudvalg betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor spillestederne til at præsentere koncerter med kvalificerede kunstnere af begge køn på tværs af alder, religion, seksuel orientering og etnisk tilhørsforhold
De fleste kommunale indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for københavnere med oprindelse i en anden kultur end den danske, har traditionelt været af social karakter. I de seneste år er der dog særligt inden for idræt, kunst og kultur opstået nye vinkler på tiltag, der kan fremme en positiv interaktion mellem mennesker i København.
Meget stort potentiale København er den by i Danmark med det største antal mennesker med forskellige etniske oprindelser. Mange af disse grupper er oftest genstand for debatter om sociale problemstillinger. Ud fra en kunstnerisk betragtning, er tilstedeværelsen af kulturer, der udspringer af helt andre dele af verden ikke et socialt problem. Tværtimod bør de indgå som et helt naturligt fokusområde, når København ønsker at identificere sig som en internationalt orienteret storby.
Baseret på de nye tendenser, der kan spores i København, er Københavns Kommunes kulturpolitiske strategi baseret på følgende tre områder: 2. Fremme af produktioner, der involverer etniske mindretal i kunstneriske og kulturelle produktioner. 3. Udarbejdelse af aftaler med kulturinstitutionerne mhp. at fremme etniske minoriteters brug af disse.
Sideløbende med disse indsatsområder pågår der i Københavns Kommune en række andre målrettede tiltag med demokratiske eller sociale målsætninger. Nye udfordringer for København • At fremme et varieret udbud af kunst og kultur, produceret af kunstnere og kulturaktører med forskellige etniske baggrunde. • At fremme projekter, der involverer etniske minoriteter direkte i produktionen af professionel kunst og kultur
Kilde: Kulturpolitisk redegørelse 2006 – www.netpublikationer.dk/kk/6455
Tre-årig kampagne I 2008 igangsatte kommunen en tre-årig kampagne, der skal styrke mangfoldighed og rummelighed i København. Den hedder VI KBH‘R’ og er kommunens hovedaktivitet for at nå den overordnede målsætning. VI KBH'R' kampagnen har blandt andet igangsat projektet ‘Byens Stemmer’, som inviterer alle 8. klasser til at lave rap, poesi, poetry slam, sang eller oplæsning, med mulighed for at modtage undervisning fra erfarne rappere, hvor eleverne fra forskellige skoler så mødes tilsidst til fælles koncert i Vega. Du kan læse mere om VI KBH‘R’ og Byens Stemmer på oplevforskellighed.dk |
Pia Allerslevs hjemmeside:
piaallerslev.dk
Indhold• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt • Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum • Teater | Nye rollemodeller | Opgang2 • Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater • Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater • Kulturstrategi | Kulturhus Århus • Kulturstrategi | Københavns Kommune • Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd • Støtte til vækstlaget | Rise Cph • Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center • Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock • Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah • Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices • Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner • Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork • Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere • Formidling af kunstere | bazART.dk   |
|
- Radio: P1 Orientering: 'Indvandrer-kunstnere vælges fra'
- Radio: Menneskerettigheder og lige muligheder i kulturlivet
- Radio: Kulturkontoret på DR P1: 'Kunsten at inkludere'
- Radio: DR P1: En-times radioudsendelse om publikumsudvikling
- Radio: Norge: 'SvartHvitt' på P4 Radio Hele Norge
- Radio: Den2Radio: Kulturlivets svanemærke
- Radio: Radio 24syv: Aydin Soei om repræsentation i medierne