Tirsdag den 4. marts 2014

Pia Buchardt: 'Det er noget af en kovending, vi skal have gang i'

11. december 2009


Print

Samtale med kunstnerisk leder af Kulturhus Århus, Pia Buchardt, som også er medlem af Statens Kunstråd, medlem af Rådet for Center for Kultur og Udvikling samt af bestyrelsen for højskolen Performers House i Silkeborg.



Af Maj Carboni

Hvordan er status på mangfoldigheden i det danske kunst- og kulturliv lige nu?

Der har måske været lidt for meget akademisk kulturhovmod, hvor vi i Danmark har taget som selvfølge, hvad der var den rigtige måde at gøre tingene på. Men nu er det ved at gå op for os, at vi har fået en bredere borgersammensætning. Derfor bliver mangfoldigheden efterhånden sat mere og mere bevidst på dagsordenen i kulturorganisationer, institutioner og kommuner, selvom der flere steder mangler en overordnet strategisk tænkning.

I kunst- og kulturlivet er alt efterhånden meget struktureret i båse, hvilket gør, at der er kommet for meget institutionstænkning. Den tænkning er vi nødt til at gøre op med. Det faldende publikumstal og bevidstheden om, at det er den samme uddøende målgruppe, der kommer til forestillinger, udstillinger og koncerter er et wake up call for en række folk i kulturmiljøerne, der kan se, at vi bliver nødt til at tænke anderledes. Vi må se på, hvem vi vil i kontakt og hvordan vi får de folk i tale og skaber samarbejde og nye relationer med nye borgergrupper. Det er ligesom at glemme alt det, som vi har gjort før og begynde at betræde nye stier.

Hvilke barrierer oplever du, at der er i Danmark for at inddrage kunstnere og publikum med en interkulturel baggrund?

Strukturen i kunststøtten er bygget op omkring dem, som kender systemet. Det er både i forhold til sprog, men også i forhold til den måde, man formidler på, og hvor kunstnerne befinder sig. Vi har ikke lavet tilstrækkeligt med projekter sammen endnu, så vi har ikke den strategi og de overvejelser, der skal til. Derfor er vi i institutionerne nødt til at have fokus og satse på andre måder.

Hvor langt er vi i forhold til andre lande?

Det er først ved at gå op for danskerne, at vores land består af mange forskellige kulturer. Vi har været en smule langsomme. Der er mange, som arbejder med det professionelt, der har talt om det i mange år, men det er først nu, at det er begyndt at trænge ind hos politikerne. I lande som England, Canada og Holland har man i lang tid været opmærksomme på mangfoldigheden og bevidst inddraget forskellige befolkningsgrupper. På National Theatre i London er der for eksempel 15 personer ansat udelukkende i udviklingsafdelingen, der blandt andet arbejder med, hvordan man tiltrækker et mangfoldigt publikum. Herhjemme kradser vi stadig bare lidt i overfladen.

Hvad skal der til for at tiltrække flere kunstnere med en interkulturel baggrund?

Der skal meget mere fra myndighedernes side. Mange af de resultatkontrakter, som skrives, mangler perspektiv i forhold til mangfoldighed. Det er en mulighed, som ikke bliver brugt godt nok, som det er nu, men det kan bruges til at stille krav og få handlet på det.

Hvis man ikke får nok ansøgninger fra kunstnere med en anden kulturel baggrund, må man spørge sig selv hvorfor. Og så må man sætte sig nogle mål for at få flere ansøgninger. Vi skal ikke bare blive ved med at gøre det samme og sende flere annoncer ud, hvis det ikke hjælper. Vi skal være bedre til at være opsøgende i de miljøer, hvor både kunstnerne befinder sig og skabe mange flere relationer.
 


“Det faldende publikumstal og bevidstheden om, at det er den samme uddøende målgruppe, der kommer til forestillinger, udstillinger og koncerter er et wake up call for en række folk i kulturmiljøerne, der kan se, at vi bliver nødt til at tænke anderledes. Det er ligesom at glemme alt det, som vi har gjort før og begynde at betræde nye stier.”

Pia Buchardt, kunstnerisk leder af Kulturhus Århus


Hvad skal der til for at tiltrække et mangfoldigt publikum?

Det er også noget, som man for eksempel kan indføje i institutionernes kontrakter. Hvis ikke vi begynder at handle anderledes i forhold til at tiltrække et bredere publikum, så bliver de færre og færre, som det faktisk sker nu. Det er noget af en kovending, som vi skal have gang i. Der findes ingen færdige løsninger andre end, at man må tænke anderledes. Det er dét, der gør det spændende, men også meget komplekst og svært.

I dag vil publikum være medejere og medskabere. De stiller sig selv det spørgsmål: Hvad kan denne forestilling eller dette museum give mig? Hvis man ikke umiddelbart kan aflæse det, så går man ikke ind.

Hvad mener du om positiv særbehandling?

Det har jeg ikke noget imod. Det kan være en strategi for at få folk i tale. Inden for markedsføring taler man nu om opmærksomhedsøkonomi i stedet for oplevelsesøkonomi. Man er nødt til at gøre noget nyt i forhold til at få folk ind. Det kan for eksempel være et teater, der har en strategi om, at man vil betale en bestemt målgruppe for at komme ind, fordi man vil afprøve, om det vil skabe en interesse og en kommunikation med en ny publikumsgruppe, som vil komme igen.

Hvilke farer kan der være i positiv særbehandling?

Hvorfor tale om farer, det gælder om at eksperimentere og prøve nogle ting af. Noget vil lykkes og andet ikke. Men hvis vi ikke begynder at gøre noget nu, skal vi i hvert fald ikke forvente at det dalende publikumsantal begynder at vokse.

Hvilke overvejelser mener du, at man skal gøre sig i forhold til balancen mellem, hvad der er integrationsprojekter og hvad der er kunstprojekter?

“Der findes ingen færdige løsninger andre end, at man må tænke anderledes. Det er dét, der gør det spændende, men også meget komplekst og svært.”

Pia Buchardt, kunstnerisk leder af Kulturhus Århus



Jeg tror, at vi har brug for en begrebsafklaring. Hvis man taler om at gøre noget interkulturelt, er der mange der opfatter det som et integrationsprojekt. Det er ikke et integrationsprojekt at få fat i professionelle kunstnere, men derfor kan virkningen af det godt være en bedre integration.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig om kvalitet?

Det er hammer-vigtigt. Der er ikke nogen færdig opskrift, men man må se på det enkelte projekt. Kan de håndværket, hvad er det de vil, og hvordan arbejder de hen imod det?

Skal man gå på kompromis med kvaliteten til fordel for mangfoldigheden?

I Kunstrådet har vi en handlingsplan, hvor vi arbejder med et differentieret kvalitetsbegreb. Men det er ikke det samme som at gå på kompromis med kvaliteten. Men når vi læser ansøgninger igennem, ser vi også på afsenderens forudsætninger for at skrive den. Det gælder uanset om ansøgeren har dansksproget eller ikke-dansksproget baggrund.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt at have en mangfoldig kunst- og kulturscene i Danmark?

Befolkningen er mangfoldig, så det skal kunst- og kulturlivet også være. Der er mange ting i det.

Kunsten kan på mange måder være med til at rykke fronterne. Den gør det muligt for folk at spejle sig selv i samfundsbilledet. Den påvirker folk, forstyrrer og provokerer så meget, at man ikke bare kører fast i et bestemt verdenssyn med skyklapper på. Kunsten påvirker og flytter os, fordi man bliver nødt til at tænke, selvom man ikke nødvendigvis er enig i kunstnerens budskab. Det gør, at vi begynder at nytænke måder at gøre tingene på og bevarer en nysgerrighed over for det samfund og den verden, som omgiver os.


 

Kulturhus Århus

Kulturhus Århus er et produktions- og ressourcecenter, der arbejder for at sikre professionelle vilkår for lokale kunstnere og for at skabe optimale rammer for samarbejde, gensidig inspiration og nytænkning. Blandt andet som producent af enkeltstående kulturelle arrangementer og som skaber af forskellige festivalplatforme og gennem det løbende arbejde med talentudviklingen, hvor Kulturhus Århus afholder foredrag, workshops, kunstnerlaboratorier og seminarer med inviterede gæsteundervisere eller etablerer nye samarbejder på tværs af de kunstneriske discipliner.

Kulturhus Århus er rådgiver og sparringspartner for byens kulturgrupper og kunstnere og en vigtig aktør i Århus Kommunes kulturpolitik. Kulturhus Århus er en vidt forgrenet netværksorganisation, der i kraft af sine spidskompetencer fungerer som en generator og katalysator, der kan igangsætte nye samarbejder og initiativer på tværs af miljøerne med et stort antal kontakter lokalt, nationalt og internationalt.

I løbet af 2009 har Kulturhus Århus arrangeret og været medarrangør af blandt andet udstillingsprojektet Sculpture by the Sea, Denmark, den internationale teaterfestival ILT09 og Århus’ bidrag til World Outgames, mini-bydelen OneLove City.
kulturhusaarhus.dk


 

Kulturpolitiske mål i Århus

Kulturel mangfoldighed er et af fire mål i Århus Kommunes kulturpolisitik for 2008-2011. Det handler blandt andet om, at der blandt de professionelle kunstnere “skal kunne iagttages diversitet”.
www.aarhuskommune.dk



Portrættet af Pia Buchardt (øverst på denne side) er fotograferet af Dorte Kerstens
Foto midt på siden: Publikum til en Opgang2 Turnéteater forestilling i Gjellerup i Århus. Foto: Connie Utsen

Indhold


• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt
• Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum
• Teater | Nye rollemodeller | Opgang2
• Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater
• Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater
• Kulturstrategi | Kulturhus Århus
• Kulturstrategi | Københavns Kommune
• Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd
• Støtte til vækstlaget | Rise Cph
• Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center
• Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock
• Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah
• Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices
• Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner
• Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork
• Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere
• Formidling af kunstere | bazART.dk