Fredag den 21. november 2014

Mads Øvlisen, Statens Kunstråd: "Det handler mere om ligeværd end om integration"

11. december 2009


Print

Interview med Mads Øvlisen, formand for Statens Kunstråd, der årligt fordeler over 323 millioner statskroner på at støtte kunstnere og kunstprojekter i Danmark.



Af Maj Carboni

Hvilke visioner har I i forbindelse med at inddrage danske kunstnere med forskellige kulturelle baggrunde på den danske kunst- og kulturscene – og hvad gør I for at leve op til det i praksis?

Da de nye bestyrelsesmedlemmer startede i Statens Kunstråd, diskuterede vi Trevor Davies’ rapport om, hvilken rolle anden kultur end dansk kunne spille. Trevor Davies anbefalede et helt kontor, der tager sig af støtte til kunstnere med en interkulturel baggrund, men det har vi slet ikke penge til. Trevor Davies mente, at vi snød os selv for en mulighed. Det er jeg enig i, så vi diskuterede længe mangfoldighed i kunsten – både i forhold til køn, seksualitet og etnicitet. Vi endte med at beslutte, at vi ikke vil bruge kunsten som integrationsværktøj, men støtte kunstnere og grupper, hvis de på samme niveau som danske fremfører deres egen kulturs værker, så de kan udfordre og berige den danske kunstscene.

Det er op til de forskellige udvalg at sørge for det, men vi synes ikke, at vi er kommet langt nok. Det drejer sig om at skabe kontakt helt ude i de kunstneriske miljøer, hvor vi ved, at der er et uudnyttet potentiale. Derfor har vi nu oprettet en interkulturel konsulentstilling, finasieret af Kunstrådet. Vi forventer, at Khaled Ramadan, som er blevet udvalgt til hvervet, vil komme rigtigt i gang i det nye år og skaffe os kontakt til disse miljøer, lette deres adgang til Kunstrådet og øge vor forståelse af deres situation.

“Hvis vi skal yde særbehandling, skal det være i form af en hjælp til at skrive ansøgninger for dem, der ikke behersker det danske sprog eller sørge for, at det er lettere at få kontakt til os. Kun undtagelsesvis skal vi slække på kvaliteten.”

Mads Øvlisen



Hvad mener du med, at kunsten ikke skal være et integrationsværktøj?

Det ville være et vildspor for os, men det er fint, hvis andre bruger kunsten sådan. Vores opgave i Kunstrådet er at fremme udviklingen af kunst i Danmark. Vi arbejder for kunsten som kunst og erkendelsesmulighed. Der er så mange andre steder, hvor folk kan få uddelt penge af sociale hensyn, men vi har så få penge, at vi ikke også kan arbejde for integration. Risikoen ved at bruge kunsten som integrationsværktøj kan desuden være, at man udligner forskellene i stedet for at lade dem spille mod hinanden.

Hvor mange af de ansøgninger, som I får, kommer fra kunstnere med interkulturel baggrund og hvor mange af dem får støtte?

Vi fører ikke statistik over det, men mit indtryk er, at det er meget beskedent. Det er ikke fordi vi siger nej til stribevis af ansøgninger. Tværtimod synes vi, at der er alt for få, når vi ved, at der sker mange ting af høj kvalitet rundt omkring. Problemet er, at det foregår i paralleluniverser, hvor Hr. og Fru Danmark ikke kommer, og hvor der ikke er tradition for at søge midler til at dygtiggøre sig.

Hvilke barrierer oplever I, at der er for i højere grad at få inddraget kunstnere med ikke-dansksproget eller interkulturel baggrund i det danske kunstliv?

Vi har talt med mange forskellige – blandt andet i kommunerne – om, hvilke barrierer, der kan være i forhold til at søge penge hos os. Nogle grunde er ret banale, som for eksempel hvilket sprog, vi betjener os af. Der har vi fundet ud af, at det ikke er nok med dansk og engelsk, som det er nu. Der kan også være nogle kulturelle problemer. En del er flygtet fra lande, hvor kunstnere forfølges for at kritisere staten. Derfor kan det være svært at forestille sig, at man kan være uafhængig og kritisk mod staten og samtidig finansieret af den. Der er en masse forestillinger, som skal overvindes.

Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til vægtningen af kvalitet og sikringen af mangfoldighed?

Kvalitet er et vanskeligt begreb at definere, fordi det er afhængigt af tid, kunstform og også indeholder et subjektivt element. Først og fremmest lægger vi vægt på den faglige bedømmelse, som der sker i de forskellige udvalg. Der sidder aktive kunstnere, hvis vurderinger af kvalitet vi lader råde. Det er klart, at det er vanskeligere at vurdere kvalitet i en kulturel sammenhæng, som ikke er ens egen. Derfor er det også vigtigt at have adgang til de forskellige miljøer, som vi håber på, at den nye konsulent kan give os. Det er desuden vigtigt for os at fremelske alternativ kunst, så vi bliver også nødt til at tage nogle chancer for at få det til at springe frem uden for de lukkede miljøer.

Hvad mener du om positiv særbehandling?

Det har vi talt meget om. Det kan være nødvendigt en gang imellem, men vi skal holde fast i kvaliteten og professionalismen. Hvis vi skal yde særbehandling, skal det for eksempel være i form af en hjælp til at skrive ansøgninger for dem, der ikke behersker det danske sprog eller sørge for, at det er lettere at få kontakt til os. Kun undtagelsesvis skal vi slække på kvaliteten. Vi har så få midler, så vi er nødt til at være strenge. Vi vil gerne støtte eksperimenter, men så kigger vi efter kvaliteten i eksperimentet.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt at have en mangfoldig kunst- og kulturscene?

Når Danmark nu består af så mange forskellige kulturer, ville det være lidt af en arrogance ikke at prøve at skaffe dem taletid. Jeg kan godt lide den tanke, som mange har i USA, hvor man både kan være amerikaner og noget andet samtidig. De bevarer en kulturel identitet og stolthed samtidig med, at de bidrager til samfundsudviklingen. Alle skal ikke være ens. Tværtimod, så mener jeg, at diversiteten beriger.

Det er vigtigt for mig, at mangfoldighed i samfundsdebat ikke kun bliver reduceret til en diskussion om kontanthjælp og 24-års-regel. Dér kan kunsten være med til at gøre os rigere og sparke til vores vanetænkning. Kunstens væsentligste rolle er at sørge for erkendelse og refleksion hos den enkelte, men også holde samfundet i gang. Kunsten er en af de vigtigste fornyere for et samfund. God kunst er kunst, der påvirker dig. Den kan ændre din opfattelse af virkeligheden. Derfor kan kunstudtryk, der kommer fra en anden kultur end majoritetens, være med til at ændre en stereotyp opfattelse af virkeligheden. Hvis bare kunsten får én til at standse et øjeblik, kan det være det lille nålestik, som for eksempel kan ændre ens opfattelse af, hvordan mennesker lever sammen. Derfor er det væsentligt med et stærkt kunstnerisk indtryk fra mange forskellige grupperinger. Jeg synes, at det handler mere om ligeværd end om integration.

Hvad mener du, at der skal til for at skabe bedre forhold for kunstnere med interkulturel baggrund i Danmark?

Der skal skabes større synlighed omkring dem. Det er ikke noget, som Staten kan gøre alene. Det skal være et samarbejde. Hvis ikke man som dansker med en interkulturel baggrund er særlig stolt af sin baggrund, har man nok ikke lyst til at vise den frem for alle – tværtimod vil man måske hellere glemme alt det bøvl, der kan være på grund af det. Men det er vigtigt, at de lukkede miljøer bliver åbnet, så kunsten kommer ud til et større publikum. Derfor er et af vores indsatsområder formidling.

Statens Kunstråd


Statens Kunstråd lavede i 2007 en handlingsplan for, hvordan rådet vil fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet i perioden 2007-2011 og prioritere de 323 millioner kroner, som Kunstrådet samlet råder over årligt. Her besluttede rådet blandt andet at sætte fokus på kunst og globalisering som ét af fire overordnede indsatsområder.

Kunststyrelsen, som er sekretariat for Statens Kunstråd, ansatte i august 2009 en interkulturel konsulent, som skal hjælpe rådet med at sætte fokus på mangfoldighed og fremme interkulturelle projekter og prioriteringer inden for rådets fire fagområder – billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Den nye konsulent er Ph.d. Khaled D. Ramadan, som er kunstner, kunsthistoriker og kurator.

Trevor Davies rapport hedder ‘Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet’ og kan læses på www.kunststyrelsen.dk

Se også: www.kunst.dk/statens-kunstraad


I 2009

• Musikcafeen i Århus modtog 1.050.000 kroner i støtte til at arrangere ti koncerter under titlen [REAL] med kunstnere med interkulturel baggrund i løbet af 2009. Deltagerne har haft forskellige kulturelle baggrunde.

• Gentofte Kommune modtog 10.500 kroner til et projekt med titlen ‘Flerkulturelt kunstnerisk billedforløb’

I 2008

• Genreforeningen World Music Denmark modtog 1,8 millioner kroner i støtte til drift og aktiviteter.

• Musikmagasinet Cultures modtog 150.000 kroner i støtte.

• Copenhagen Reggaeton Festival 2008 modtog 50.000 kroner i støtte.

• Indisk Musikforening modtog 12.000 kroner i støtte til afholdelsen af fire koncerter.

Indhold


• Introduktion | Kunsten at inkludere | Forord af Niels Righolt
• Outreach | Museet rykker ud på gaden | Københavns Bymuseum
• Teater | Nye rollemodeller | Opgang2
• Teater | Omstilling til det interkulturelle | Taastrup Teater
• Rekruttering | Ansatte afspejler publikum | Taastrup Teater
• Kulturstrategi | Kulturhus Århus
• Kulturstrategi | Københavns Kommune
• Kulturstrategi | Statsstøtte til mangfoldighed | Statens Kunstråd
• Støtte til vækstlaget | Rise Cph
• Støtte til vækstlaget | 8210 Rap Dance Center
• Undervisning | Mangfoldighed i musikfaget | Eva Fock
• Musikscenen | Nye rollemodeller | Simona Abdallah
• Musikscenen | Udvidelse af scenen | Missing Voices
• Minoritets-stemplet | Tal om kunsten, ikke kunstnerens baggrund | Anonym kunstner
• Netværk for nye kunsterne | ArtNetwork
• Galleri | Billeder, kunstværker og interkulturelle kunstnere
• Formidling af kunstere | bazART.dk





Interview med Mads Øvlisen i Dagbladet Information


Information den 13. april 2008: 'Kunstens quarterback'
Skrevet af Andreas Relster

(...) Et af de indsatsområdet, som Kunstrådet har tænkt sig at sætte ind på, er globalisering. Det betyder blandt andet, at rådet meget gerne ser kunst frembragt af danskere med anden etnisk herkomst. Det skal dog ikke forstås sådan, at Kunstrådet skal være et integrationsværktøj eller på anden måde en form for social støtte.

Det, det for Øvlisen handler om, er, at man skal ind og udfordre den danske kunst fra et etnisk standpunkt. Den originalitet og kraft, der er her, skal man bruge sammen med den resterende danske kunst.

Derfor vil rådet bruge en god del penge på at fremelske ‘globaliseringen’ inden for alle de kunstneriske genrer. Og der er brede rammer for, hvad man vil støtte, så længe det kunstneriske fundament er til stede.

"Vi ser dansk kunst som kunst, der fremstilles i Danmark af folk, der opholder sig i Danmark. Så vi kunne i princippet godt støtte en person i for eksempel et asylcenter, hvis den givne kunst kommenterede en dansk problemstilling - sådan en bog, eller hvad det kunne være, ville vi støtte," siger Mads Øvlisen.

Med i den beslutning ligger også en bevidsthed om, at danskere, der ikke er grisfarvede eller tror på noget andet end flertallet, i de seneste år har sat sindene i kog i de danske hjem.

"Jeg ville da personligt blive utroligt glad, hvis vi kunne støtte et initiativ, der kunne få hr. og fru Danmark til at åbne øjnene og lægge den lidt nedladende 'tolerance' på hylden og i stedet få øjnene op for noget kvalitet og noget input," siger Mads Øvlisen.

Læs hele interview-artiklen...