Torsdag den 18. december 2014

Med forbehold om endringer - anbefalinger til den norske regering





Rapport af: Kulturministeriet i Norge

2009

Land: Norge


Print

'Med forbehold om endringer - Anbefalinger og rapport fra Mangfoldsåret 2008' er udgivet af Sekretariatet for Mangfoldsåret i Norge på bestilling af det norske Kulturministerium.


Rapporten, der fylder 240 sider, er en opsummering på det 'Mangfoldighedsår', som Norge - med Kulturministeriet i spidsen - arrangerede i 2008. Den indeholder en lang række meget konkrete anbefalinger til, hvordan der fremover skal arbejdes videre med det at åbne det norske kulturliv op for kulturel mangfoldighed.

 

Ansvarshavende redaktør på rapporten er Bente Guro Møller, der var national koordinator for Mangfoldsåret 2008. Hun skriver i rapportens forord:

"I denne rapport lægger Sekretariatet for Mangfoldsåret 2008 sine erfaringer frem fra arbejdet med at koordinere forberedelser til og gennomførelsen af markeringsåret for kulturel mangfoldighed. Eftersom sekretariatet først og fremmest har haft en samordnende funktion, har vi fundet det rigtig at inddrage nogle af de aktører, skribenter, forskere og debatører, som bidrog til gennemførelsen af Mangfoldsåret – også i denne rapport. Med deres bidrag har vi ønsket at belyse dilemmaer, potentialet og udfordringene, som ligger i det at udvikle et kulturliv for nutid og framtid. Vi har også inviteret skribenter med forskellige slags erfaringer fra interkulturelt arbejde til at bidrage med deres synspunkter. (...)
Vi har valgt at trække eksempler frem på praksis, vi mener kan have overførselsværdi, og ladet både veteraner og nytilkomne dele deres erfaringer med læserne. Vi håber, at disse bidrage kan være til nytte og inspirastion."

 

At kunne skifte perspektiv
Ifølge den norske regering skal kulturel mangfoldighed være "et markant og gennemgående træk ved norsk kulturpolitik", og at Norges kultursektor mentalt befinder sig et helt andet sted end Danmarks, når det handler om forståelsen af hvor vigtigt det er, at kulturlivet på alle planer åbner op for kulturel mangfoldighed, giver denne rapport et indblik i.

 

“Ligeværdige vilkår for samfundsdeltagelse er afhængig af politisk vilje og en opfølgning på alle niveauer. (...) Kulturel mangfoldighed handler blandt andet om at kunne skifte perspektiv,” skriver Bente Guro Møller.

 

Mangfoldighed et regeringsanliggende
I 2008 fik alle museer, som modtager støtte fra det norske kulturministerium, besked i deres ‘tildelingsbrev’ (resultatkontrakt), at deres aktiviteter skulle planlægges og gennemføres i tråd med regeringens aktstykke om 'Mangfoldighedsåret', hvor der blandt andet står skrevet, at året “skal markere starten på en udvikling, hvor stimulering af kulturel mangfoldighed bliver et markant og gennemgående træk ved norsk kulturpolitik.”

 

I rapporten kan du læse om hvordan norske museer nu samarbejder om at rekrutere personer med minoritetsbaggrund, og om betydningen af mangfoldig ledelse i kultursektoren. Der fortælles også om, hvordan Norge skiler mod at blive et mere “fleksibelt samfund”, og i den forbindelse også, at det at skabe et nationalt fællesskab for Norge i det 21. århundrede ikke er nogen let opgave. “Den aktuelle udfordring er at omdefinere nationen, således at kortet stemmer nogenlunde overens med terrænet,” skriver Thomas Hylland Eriksen.

 

Sekretariatet for Mangfoldsåret fremlægger deres egne erfaringer fra arbejdet med at koordinere forberedelserne til og gennemførelsen af markeringsåret for kulturel mangfoldighed. Eftersom sekretariatet primært har haft en koordinerende funktion, har de fundet det hensigtsmæssigt også at give ordet til nogle af de aktører, forfattere, forskere og debatører, der har medvirket til gennemførelsen af Mangfoldsåret. Med deres hjælp belyses dilemmaer, potentialer og udfordringer, der ligger i det at udvikle det norske kulturliv for nutid og fremtid.

 

De har også inviteret forfattere med forskellige typer af erfaringer fra det interkulturelle arbejde til at bidrage med deres synspunkter, og eksterne forfattere og forskere har været involveret i at analysere rapporter fra institutioner, amter, og mediernes dækning af Mangfoldsåret.

 

Eksempelvis artiklen af Rasoul Nejadmehr, der er medlem af den svenske ‘kulturutredning’. Han skriver:
“Globaliseringen og menneskers bevægelse over grænser har ført til, at forskellige kulturer og klassificeringssystemer deler leverum. Indvandring er helt klart en vigtig faktor i denne sammenhæng. Men at etablere en årsagssammenhæng mellemindvandring og kulturel mangfoldighed er at forenkle et kompliceret spørgsmål.”

 

Sekretariatet gør opmærksom på eksempler på praksis, de mener kan have værdi for andre, og har ladet både veteraner og nye virksomheder dele deres erfaringer med læserne.

 

Og så indeholder rapporten en lang række anbefalinger fra Sekretariatet for Mangfoldsåret til, hvordan Kulturministeriet efter deres mening bør takle opgaven med at få fulgt ordentligt op på Mangfoldsåret. Blandt andet anbefales kulturministeren at se at få indskrevet mangfoldighedsperspektivet som en central del af ministeriets visioner for Norges kulturliv.

 

 

To argumenter
Sekretariatet for Mangfoldsåret understreger, at “mangfoldighedssperspektivet skal forstås både som et redskab til at sikre ligeværdige vilkår for deltagelse i kulturlivet for alle borgere, og som en indgang til en fornyelse af kulturlivet – socialt og strukturelt såvel som æstetisk.

 

Det demokratiske argument forudsætter, at der besluttes en programerklæring om at ville modvirke diskrimination og fjerne hindringerne for en bredere deltagelse på udøvelse- såvel som beslutningsniveau.

 

Fornyelsesargumentet, på den anden side, er samtidig et argument imod, at der udvikler sig en ny ombudspraksis, hvor myndigheder, institutioner og organisationer definerer og organiserer kulturel mangfoldighed på borgernes vegne.

 

Der skal lægges særlig vægt på borgernes egne aktiviteter og det skal ske ved, at de initiativer, som springer frem fra aktører uden for de etablerede institutioner, bliver opmuntret og styrket. De strukturer og konventioner, der hidtil har reguleret forholdet mellem kulturlivet og brugere, har brug for at blive udfordret af en grænseoverskridende praksis.

 

Det abstrakte begreb "publikum" bør forstås som en mangfoldighed af potentielle brugergrupper med ret til at blive inddraget i kulturlivets kontinuerlige transformation.”

 

 

Anbefalingerne


Rapporten kommer med en meget lang række anbefalinger. Her følger et uddrag af af de anbefalinger, rapporten kommer med. Anbefalingerne burde kunne være inspiration til de danske politikere, der savner inspiration og ideer til, hvordan strategier på det interkulturelle felt i kulturlivet kan omsættes til konkret handling:

 

Ministeriel strategiplan
• Sekretariatet mener, at der bør indgås et langsigtet samarbejde mellem Videnskabsministeriet, Arbejds- og Integrationsministeriet og Kulturministeriet om at “deltage på ligeværdige præmisser i udredningen og udviklingen af en strategiplan for bredere rekrutering af fremtidige deltagere i den vidensbaserede økonomi og i de kreative industrier.”

 

“Arbejdet med strategiplanen bør bygge på en erkendelse af at

 

a. i en vidensbaseret, globalt konkurrerende samfudnsøkonomi har kunst og kultur øget aktualitet som kilde til nyskabelse og nytænkning,

 

b. en livskraftig kultur- og vidensøkonomi er afhængig af bredere og mere mangfoldig mængde af talent og perspektiver,

 

c. det er afgørende at udvide rekruteringsgrundlaget med hensyn til social, etnisk, sproglig og kulturel baggrund;

 

d. skolen er en arena for stimulering af skabertrang, kritisk tænkning og gyldiggjøring af individuelle perspektiver,

 

e. arbejdsstyrken i kultursektoren bør genspejle samfundet og sikre interkulturel kompetance.

 

Som et af de indledende skridt i strategiudviklingen bør der laves en udredning af rekrutering og indtag til hele spekteret af æstetiske og kulturfaglige uddannelser på videregående trin og universitetsniveau, foruden de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.”

 

Støtte
Rapporten anbefaler, at der etableres støtteordninger til alternative informations- og rekruteringstiltag for højere kunst- og kulturfaglige uddannelser.

 

“Et naturligt træk”
På det udenrigsmæssige felt anbefales det at “Norges internationale omdømmepleje bør inkludere kulturel mangfoldighed som et naturligt træk ved kulturlivet i Norge og det norske samfund” – og at “udenrigsministeriets forvaltere af tilskud til profilering og turnévirksomhet for kunst og kultur fra Norge til udlandet, bør have strategier som sikrer, at mangfoldighedsdimentionen ivaretages såvel i udvælgelser som indad i egen virksomhed.”

 

Strukturelle forhold
Rapporten anbefaler, at der laves en gennemgang af kulturinstitutionene og de uafhængige kulturaktører med fokus på strukturelle forhold og sammenhængene mellem

 

a. magt
b. ressourcefordeling
c. sammensætning af deltagere (medarbejdere) og brugergrupper (publikum)
d. intern og ekstern organisationsdynamik og
e. fornyende/overskridende praksis

 

’Fornyende/overskridende praksis’ vil i denne sammenhæng omfatte organisations- og produktionsformer, samarbejdsmodeller, programpolitik, infrastrukturudnyttelse, formidling, kommunikation, med mere.

 

Strategidokumenter
De offentlige kulturinstitutioner bør udarbejde strategidokumenter, hvor mangfoldighedssperspektivet er centralt forankret. Endvidere opfordres institutionene til at udarbejde handlingsplaner og måleindikatorer, som er relevante for deres virksomhed.

 

Tværsektorielle samarbejder
Institutionene opfordres til at indgå i tværsektorielle samarbejdsprojekter, såvel som at indgå samarbejder med kulturaktører med et interkulturelt perspektiv.

 

Lederforum
Et tværfagligt forum, hvor ledere i vigtige kulturinstitutioner drøfter og udvikler strategier for kulturel mangfoldighed, blev oprettet under Mangfoldsåret. Det anbefales videreført med kulturministeriet som fast observatør. Det foreslås desuden, at der oprettes regionale udgaver af Lederforum, og at kulturafdelingerne i kommunerne følger op på disse.

 

Personale
Ved nyansættelser bør transnational erfaringsbaggrund og/eller interkulturel kompetance vurderes som en egen kvalifikation hos ansøgeren. Betydningen af at nye perspektiver tilføres virksomheden bør understreges i personalepolitikken.

 

Kulturinstitutioner opfordres til samarbejde med Jobcenteret og Integrerings- og mangfoldsdirektoratet om oprettelse af praksikpladser inden for kvalificeringsprogrammet ‘Ny sjanse’ og introduktionsordningen for nyankomne indvandrere, for personer med kvalifikationer, som er relevante for den enkelte institution.

 

Flere frie midler til Kulturrådet
Rapporten anbefaler, at det norske Kulturråd får flere frie midler til udviklingsprojekter og afprøvning af nye modeller for infrastruktur og samarbejds- og organisationsformer, som kan bidrage til udvikling nye praktisk betonede platforme for inkludering i kulturlivet af både aktører og brugergrupper.

 

Regionale partnerskaber
Regionale planlægningsmyndigheder opfordres til at invitere minoritetsorganisationer og indvandrerråd til at deltage i regionale partnerskaber som samordnings- og samarbejdsarena i forbindelse med udarbejdelse af regionale planer.

 

Nordisk embedsmandsmøde
Det forslås at det norske kulturministerium inviterer til et nordisk interdepartementalt møde om kulturel mangfoldighed på embedsniveau.

 

Nordisk Forum for Interkultur bør i den forbindelse ifølge rapporten regnes som en central ressource og anbefales aktivt involveret i planlægningen og gennemførelsen af seminaret.

 

Nordisk strategi for kulturel mangfoldighed
Det foreslås endvidere, at Kulturministeriet under Norges formandskab i Nordisk Ministerråd i 2012 fremmer forslag om udforming af en fælles nordisk strategi for kulturel mangfoldighed på kulturpolitikområdet om at den offentlig finansierede kultursektor i medarbejderstab og ledelse genspejler den befolkning, som den tjener, og at der udarbejdes en handlingsplan for kulturel mangfoldighed, som dækker hele spektret af institutionernes virksomhed.

 

Målbare parametre og indikatorer
Rapportens forfattere slutter sig i øvrigt til anbefalingene fra den nordiske arbejdsgruppe for kulturel kompleksitet og sameksistens om, at de nordiske lande i Nordisk Ministerråd tager initiativ til en international proces for at etablere målbare parametre og indikatorer for kulturel mangfoldighed. Norge kan være sagsordfører for denne proces under sit formandskab i 2012.

 

Der er flere forslag og anbefalinger i rapporten.

 

Sekretariatet for Mangfoldsåret har i sit arbejde været tilknyttet det norske kulturministerium, men har selvstændigt formuleret rapportens vurderinger og anbefalinger. Anbefalingene er således sekretariatets anbefalinger til departementer, kommuner, institutioner, organisationer og aktører i feltet, skriver Bente Guro Møller

 

Kapiteltitler i rapporten:
Kapitel 1: Innledning og anbefalinger
Kapitel 2: Meninger om mangfold
Kapitel 3: Kulturinstitusjoner for sammensatte samfunn
Kapitel 4: Glokalsamfunnet Norge
Kapitel 5: Håp for fremtiden
Kapitel 6: Mangfoldsåret oppsummert
Appendiks: Stortingsmelding + litteraturliste

 

Bente Guro Møller (red.): 'Med forbehold om endringer - Anbefalinger og rapport fra Mangfoldsåret 2008' udgivet af Sekretariatet for Mangfoldsåret i Norge på bestilling fra det norske kulturministerium. 2009. 240 sider




Lyt til audio-optagelse Lyt til Bente Guro Møllers oplæg ved seminar om musik og interkultur i København den 29. oktober 2009.
 


Side: 1 | 2 | 3