

Rapporten anbefaler verdens regeringer at “investere øgede økonomiske og menneskelige ressourcer i kulturel mangfoldighed som noget, der gives en høj prioritering” – og den munder ud i 10 konkrete anbefalinger til regeringer, institutioner og organisationer med hensyn til hvordan mangfoldighed og interkulturel dialog kan styrkes.
| "Der bør tages skridt til at sikre, at mindretals stemmer og synspunkter kan blive hørt, og at den debat, som finder sted i samfundet, inddrager og inkluderer alle medlemmer af det berørte samfund..." Citat fra UNESCO-rapporten 'Investing in Cultural Diversity and Intercultural Dialogue' |
Dette store værk har været undervejs i flere år og er skrevet af 15 eksperter på feltet. De søger at give os en forståelse af, hvordan kultur, menneskerettigheder, demokrati og bæredygtighed er forbundet med hinanden. Og de forklarer og eksemplificerer i lange baner, hvordan nye kulturpolitikker og -strategier kan bidrage til at skabe samhørighed og sammenhængskraft i et samfund og på de måde være med til at sikre, at alle borgere i et ægte, demokratisk samfund kan se sig repræsenteret og inkluderet i det offentligt finansierede kulturliv.
Hvis nogen skulle have glemt det, har det siden 1948 stået indskrevet i Artikel 22 af FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som Danmark er medunderskriver af, at enhver har krav på, at de “kulturelle rettigheder, der er uundværlige for vedkommendes værdighed og vedkommendes personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde.”
I den nye rapport fra UNESCO understreges det i forlængelse heraf, at regeringerne “bør tage skridt til at sikre, at mindretals stemmer og synspunkter kan blive hørt, og at den debat, som finder sted i samfundet, inddrager og inkluderer alle medlemmer af det berørte samfund.” Rapporten giver en omfattende analyse af de udfordringer, som alle nationer står over for i forvaltningen af den kulturelle mangfoldighed, kulturmøder og den interkulturelle kunst. Samtidig er den et værktøj, som munder ud i 10 meget konkrete anbefalinger til regeringer, institutioner og organisationer med hensyn til hvordan eksempelvis interkulturel dialog kan styrkes.
FNs kultureksperter skriver blandt andet til verdens regeringer, at de bør overveje at “etablere en national ordning til overvågning af de offentlige politikker, som vedrører kulturel mangfoldighed – med henblik på at sikre en bedre styring og fuld gennemførelse af de alment anerkendte menneskerettigheder.”
Det er vigtigt at holde tungen lige, når man tager begrebet ‘kulturel mangfoldighed’ i sin mund. For hvad der anses som ‘monokultur’ i Danmark, er jo en del af ‘mangfoldigheden’ på globalt plan. I et UNESCO-perspektiv er støtte til for eksempel Fanøs træskodansere en del af sikringen af klodens kulturelle mangfoldighed. Derfor havde regeringen heller ingen problemer med Dansk Folkeparti, da de i 2007 ratificerede UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed. Men samtidig bruges mangfoldighedsbegrebet internt i Danmark til at beskrive det faktum, at mere end en tiendedel af landets borgere har mangfoldige – det vil sige forskellige – kulturelle baggrunde. Projekter og støtte, der styrker denne ‘mangfoldige’ befolkningsdels muligheder, betegnes i et nationalt perspektiv som en styrkelse af nationens – understået ‘interne’ – kulturelle mangfoldighed.
Denne begrebsforvirring upåagtet handler UNESCO-rapporten faktisk om begge problemstillinger. De er allerede identificeret i rapportens overskrift.
Rapportens forfattere rammer præcist i deres beskrivelse af, hvordan, citat: “adskillige lande i øjeblikket er optaget af den udfordring, det er at finde nye modeller, der kan sammensmelte to umiddelbart modsatrettede dagsordner, nemlig på den ene side dén, som ønsker at fremme den nationale identitet og på den anden side den, som ‘fejrer’ borgernes kulturelle mangfoldighed. I den forbindelse må målet være at komme ud over, at assimilation og interkulturalisme ses som to adskilte modpoler, og i stedet få bevæget fokus over mod de mangfoldige interaktioner og tilhørsforhold – at fascilitere adgang til hinandens kulturer, især gennem udvikling af nye netværk og nye former for socialt samvær. (...) Det overordnede mål er at fremme et gunstigt miljø, der kan muliggøre bevægelser mod en mere fuldbyrdet demokratisk regeringsførelse.”??
"I et vejkryds hvor intellektuel, videnskabelig og politisk tænkning mødes, tager UNESCOs Verdensrapport nr 2 bestik af alt det, som er blevet sagt, tænkt og gjort i den kulturelle mangfoldigheds navn. Rapporten peger på de nødvendige betingelser for, at kulturel mangfoldighed kan blive til et aktiv og ikke en trussel – en kilde til fornyelse af de offentlige politikker, som kan bidrage til udvikling, social samhørighed og fred.
(...)
Baseret på en analyse af de seneste initiativer, konkrete eksempler, case studies og vellykket praksis, foreslår denne rapport en række veje, som er værd at udforske for at forny udviklingsstrategier til fordel for udryddelse af fattigdom, indsatsen over for miljøet og en bæredygtig regeringsførelse med mennesket i centrum.”
Sådan markedsfører FNs kulturorganisation UNESCO 'World Report 2: Investing in Cultural Diversity and Intercultural Dialogue'.
Forkortet resumé ('executive summary') i PDF-format:
unesco.org/tools/fileretrieve/115598f4.pdf
Rapporten i sin fulde længde i PDF-format (420 sider, 15 MB):
unesdoc.unesco.org/images/0018/001852/185202E.pdf
| "Adskillige lande beskæftiger er i øjeblikket beskæftiget med udfordringen med at finde nye modeller, der sammensmelter dagsordener for at fremme den nationale identitet med de, som ‘fejrer’ mangfoldighed. I denne forbindelse må målet være at komme ud over, at assimilation og multikulturalisme ses som to adskilte modpoler, og i stedet bevæge sig mod en fremhævelse af mangfoldige interaktioner og tilhørsforhold og facilitere adgang til andre kulturer, især gennem udvikling af netværk og nye former for socialt samvær..." "Det overordnede mål er at fremme et gunstigt miljø, der kultiverer fremskridt mod en mere fuldbyrdet demokratisk regeringsførelse." "Det bør overvejes at etablere en national ordning til overvågning af offentlige politikker, som de vedrører kulturel mangfoldighed, med henblik på at sikre en bedre styring og fuld gennemførelse af universelt anerkendte menneskerettigheder." Citater fra UNESCO-rapporten 'Investing in Cultural Diversity and Intercultural Dialogue' |