Torsdag den 18. december 2014

Vi er danskheden





Rapport af: Katrine Wallevik

2005

Land: Danmark


Print

Universitetsspeciale om klangflader og kulturforbrug i modtagelsen af Outlandish’ ‘Outland’s ‘Official’


“Det er ligesom den der megen snak om at holde fast i danskheden. Hvad er danskheden? Er det ikke netop at være åbne? Vi er danskheden! Jeg opfatter da mig selv som dansk, og den musik, vi laver, som meget dansk. Sådan lyder og ser Danmark jo ud i dag.”

Sådan sagde Waqas Quadri i et interview med Outlandish af Henrik Queitsch i Ekstra-Bladet den 31. august 2002 side 6.

Universitetsspecialet ‘Vi er danskheden! - Klangflader og kulturforbrug i modtagelsen af Outlandish’ ‘Outland’s Official’ behandler den modtagelse, som Outlandish’ første udgivelse ‘Outlands Official’ fik i det danske samfund set i forhold til debutudgivelsens musikalske og tekstlige udtryk.

Afhandlingen sætter spørgsmålstegn ved, om man kan tale om, at Outlandish blev fanget i en stærk politisk diskurs og på den måde (ufrivilligt) blev en symbolforstærker på allerede eksisterende politiske tendenser. Og om Outlandish’ debutudspil (af alle parter i debatten) blev tildelt en politisk betydning frem for en betydning som et selvstændigt musikalsk udtryk og postmoderne værk.

Afhandlingen giver ingen direkte svar, men videreformidler et indblik i den kompleksitet, der præger modtagelsen af et givet kulturprodukt i et givet system. I dette tilfælde et system, der indeholder et nyt kunstnerisk produkt (CD-udgivelse, imagefremstilling, og så videre), som både forholder sig til en given kunsthistorisk sammenhæng (rap og hip-hop) og også et givent politisk og socialt klima, der igen er resultat af en eller flere historiske udviklinger. Alle elementer i systemet betragtes som gensidigt konstituerende.

Os og de andre
For at afdække kompleksiteten i spørgsmålene omkring disse kulturelle processer går rejsen omkring dansk selvforståelses historiske tendens til blandt andet igennem kunst og kultur at skabe historier om “os” og “de andre”.

Den bevæger sig derefter over diskursteoriens tanker om sprogets betydning for skabelsen af identitet og mening – både for individer og grupper. Afhandlingen tager udgangspunkt i en konstruktionistisk verdensforståelse, der anser virkeligheden(erne) som mangetydig(e) og som midlertidige konstruktioner, der skabes relationelt og i konstante og kontinuerlige processer.
Den ser på forventningerne til musikalske genrer og på tidens epistemologiske tendenser. Rap og hip-hop samt pop og world anses som genrer, der er indlejrede i en tid, der betegner sig som post-moderne, men som indeholder stærke elementer af både moderne og før-moderne tænkning.

Sidst, men bestemt ikke mindst, ser afhandlingen på de forskellige stivnede diskurser om de såkaldte “indvandrere”, som har været fremherskende i Danmark inden for de seneste 30-40 år. Den beskriver, hvordan tiden har været præget af tre generelle syn på “indvandreren”, der bygger på tre forskellige grundlæggende kultursyn:

• et mono-kulturelt kultursyn (Danmark som én homogen kultur);
• et multikulturelt kultursyn (danskerene udgør en homogen kultur, men der skal være plads til at inkludere “de andre”) samt
• et syn på det danske samfund, som præget af en generel kulturel diversitet (dansk kultur ér – “indvandrere” eller ej - en hybrid-kultur i sig selv og må anskues på en måde, som tager højde for en generel mangfoldighed).

Billedet af indvandreren som den kulturaliserede anden
“Modtagelsens fokus på Outlandish’ indvandrer-roller kan ses som eksempel på tendensen til at fastholde synet på Danmark og danskheden som monokultur, idet Outlandish symboliseres med skismaet omkring et Danmark imellem monokultur og multikultur. Et skisma der, uanset hvordan det vendes og drejes, forstærker billedet af indvandreren som den kulturaliserede anden.” (s. 106)

Med afhandlingen ønsker Katrine Wallevik at rette opmærksomheden på, hvordan der kan skabes større forståelse for de systemer, der omgiver os; at give nemmere tilgang til at forstå idé-konstruktioner, som styrer vores adfærd og vores daglige valg.

Verden skal forstås som et væld af sites of worldy travels, der skifter indhold og udtryk alt efter, hvem der har brillerne på, og hvordan linserne er indstillet. Afhandlingen taler for en refleksiv, konstrutionistisk tilgang til videnskabelige spørgsmål:

“Refleksiviteten i den konstruktionistiske tilgang er desuden vigtig fordi den, ligesom Cliffords etnografiske collager, relativerer den videnskabelige udgangspositions sandhedspostulat. Den åbner op for en vedkendelse af videnskaben som det den er, nemlig personlige argumenter for selvvalgte problemstillinger. Ethvert videnskabeligt arbejde er et personligt argument i en særlig retning. Det, der berettiger videnskaben, er grundigheden og åbenheden om den bagved liggende research og argumentation. Videnskaben skaber velovervejede, argumenterede, reflekterede og kvalificerede argumenter. Den prøver det bedste den kan og kan også en del, på grund af dens grundighed.” (s. 114)

I en verden, der skabes konstant igennem relationer og fortløbende konstruktioner af virkeligheder, giver det mindre mening at spørge: “Hvem er vi?” Det giver mere mening at spørge: “Hvordan vil vi gerne være?”.

 

Universitetsspecialet er skrevet af Katrine Wallevik i 2005 på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Vejleder: Annemette Kirkegaard.

 

 Download / print:
  Vi er danskheden! [PDF]